Hos Mommer

15. januar 2019

Anderledes madkultur. Puerto Madryn

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:17
Tags: , ,

P1040101Man må undre sig … jeg så et par i dag, som fik mig til at tænke på, at jeg da vist bare kan spise los, for der er et godt stykke vej endnu, til jeg kommer til at se sådan ud. Det var enorme. Forleden dag havde hun en uendelig stram T-shirt på, hvor der stod I am the future. Jeg var lige ved at komme til at stirre. Det er bestemt heller ikke pænt af mig at udstille dem her, men det opdager de aldrig, og jeg tror ikke, at nogen vil genkende dem.
Der er mange madkulturer på et krydstogtskib. I går så jeg følgende frokost blive ‘tilberedt’: Man tager en stor burgerbolle, som man tager al indmaden ud af og smider væk. Dernæst hældes en lille deciliter ketchup på de to skorpehalvdele. Et mindre bjerg rosastegt oksekød skæres ud og kommes i bollen. Bon appetit.
Og der er bare SÅ meget lækkert at vælge imellem, men sådan er vi jo så forskellige …

P1020088P1020061

I dag ligger vi i Puerto Madryn, Argentina. I skibsavisen står der, at der ingen offentlig transport findes i byen, da det er a very small town. Det synes jeg nu ikke, at man kan kalde den, med højhuse og det hele, men det er rigtigt nok, at der ingen offentlig transport er.
Der er ingen arrangerede udflugter fra rejsebureauets side, så vi gik selv ind og kiggede lidt på byen, som har en flot standpromenade.

P1020072

Tidevandet var helt ude da vi ankom, så stranden var bred. Inde fra stranden så vi lystbådene blive kørt ud med traktor, og vi så, at man netfiskede med håndkraft: Tre personer vadede ud med et net imellem sig, hvorefter de langsomt gik parallelt med stranden, til de nåede molen. Her gik de ind, og vi kunne se, at de hev masser af fisk ud af nettet. Den form for fiskeri giver næppe problemer med fiskekvoterne.

P1020068P1020083

Langs byens gader stod disse træer, hvis blade mest lignede mimoser, men de krøllede sig ikke sammen, og blomsterne lignede … noget andet end mimoser … men smukke var de.

P1020074

Det var dette hotel herunder ikke (den grønne bygning). Smukt, altså. Det var i hvert fald ikke det første hotel, jeg ville forsøge at få et værelse på.
I det hele taget var byen fyldt med kontraster – fx var apoteket det mest moderne, man kan tænke sig (John var løbet tør for kleenex) – det var nyt og gammelt blandet med hinanden.

P1020078

Herunder ses kystvagten på arbejde. Eller hvad de nu var … de var muligvis på arbejde, men jeg tror nu ikke, det er verdens værste job, dette her – de høvlede frem og tilbage med større eller mindre fart hele tiden, uden vi kunne finde ud af, hvad de egentlig havde gang i.

P1020087

I dag har jeg talt med mit barn. Jeg kunne ikke vente længere med at høre hendes stemme, og hvordan det går med dem derovre langt væk i England – og i øvrigt har både Anna og Aubrey haft fødselsdag uden jeg kunne komme til at ringe og ønske dem tillykke, så nu skulle det være.
12 og 13 år er de nu.
Det er dog skrækkeligt, så hurtigt tiden går.

Reklamer

18 kommentarer

  1. Haha, den burger var jo næsten low carb ( njah, der er jo ret meget sukker i ketchup, men med tomatmayo i stedet …). Nå, det var nok heller ikke mit førstevalg.
    Den kraftige (!) dames t-shirtstatement er desværre nok korrekt, når jeg tænker på den fedmeepidemi der truer. Mon ikke deres statur er et resultat af alt for mange krydstogter med alt for få udflugter? Pas I bare på 😝

    Kommentar af fiberfryd — 15. januar 2019 @ 20:47

    • Det er egentlig ikke så svært at holde en low carb-diæt på båden. Det værste er sådan set desserterne, som jeg har lidt svært ved at lade stå i fred. Det går dog efterhånden lidt lettere, for mæthedspunktet er ved at være nået … og så mange krydstogter kommer vi nok ikke på, så vi kommer til at ligne det viste par.
      Apropos: Er du og Peter ved at finde ud af noget?

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2019 @ 22:43

      • Peter har bedt om ferie, så nu venter vi spændt … De er lidt tunge at danse med, desværre.

        Kommentar af fiberfryd — 18. januar 2019 @ 1:48

        • Vi krydser … foreløbig kun fingre 😉

          Kommentar af Ellen — 18. januar 2019 @ 2:44

  2. Tillykke med de store børnebørn. Du må have savnet at være tæt på dem på deres fødselsdag. Men om du er i Danmark eller Argentina gør vel ingen forskel? Jo, det gør det nok? Men ingen af stederne kan du se dem i øjnene. Afstanden kan nok alligevel føles på en måde.
    Tænk, at der ingen offentlig transport er i en by.
    Spændende, hvad I ser og oplever.

    Kommentar af Betty — 15. januar 2019 @ 22:04

    • Tak, Betty. På en måde gør det ingen forskel, men jeg plejer da lige at tale med dem i telefonen på dagen. Det kunne jeg så bare ikke komme til i år. Det havde de fået at vide, så de tror heldigvis ikke, at jeg har glemt dem – og gaverne havde deres mor fået til opbevaring, da vi var der i julen.
      Ja, det er utroligt. Byen har næsten 100.000 indbyggere! Der var dog mange taxaer.

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2019 @ 22:48

  3. Tillykke med dine børnebørn – tænk at de er 12 og 13 år nu. Det er utroligt spændende, hvad I oplever.

    Kommentar af Madame — 16. januar 2019 @ 7:52

    • Tak, og ja, tiden flyver … også mens vi oplever 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. januar 2019 @ 11:23

  4. Det er noget af det fedeste ved at rejse, at opleve ny madkultur – både på godt og ondt, er det altså så sjovt 🙂

    – A

    Kommentar af VenterPaaVinBlog — 16. januar 2019 @ 11:56

    • Det har du da så ganske ret i 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. januar 2019 @ 13:24

  5. Jamen, du vil jo netop ikke se sådan ud – og ha’ det sådan, ikke mindst. Og kystvagten, altså, det er jo svært at vide, hvor polstrerede de der dragter er, men klædelige er de i hvert fald ikke … Tillykke med de ikke længere helt små A’er 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. januar 2019 @ 12:18

    • Nej, så galt skulle det godt nok nødigt gå!
      Jeg tror de to herrer fyldte dragterne ganske godt ud selv 😉
      Og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. januar 2019 @ 13:26

  6. Det er bare aå skønt at følge med i jeres vidunderlige rejse 😊

    Kommentar af Kisser — 16. januar 2019 @ 18:25

    • Dejligt, at du synes det, Kisser 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. januar 2019 @ 19:43

  7. Kystvagten prøvede vel blot på at få lidt motion, den ene i alle tilfælde, han skulle jo dreje på gashåndtaget.
    Det ser ud til at der er interessante oplevelser både hvad sværvægtere og byliv angår.
    Jeg har det på samme måde med tid og børnebørn.

    Kommentar af Jørgen — 16. januar 2019 @ 19:34

    • Det ved man aldrig …
      Der er hele tiden et eller andet at opleve, også selvom vi er på søen hele dagen.
      Det må have noget med vores alder at gøre!

      Kommentar af Ellen — 16. januar 2019 @ 19:45

  8. Jeg tror også, at jeg ville foretrække noget andet end de burgere… til lykke med de “små”, der ikke er så små mere. Jeg kan godt forstå, at du savner dem 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 18. januar 2019 @ 8:51

    • Ja, ikke sandt? Med så kæmpestort et udvalg!
      Tak … ja de bliver store, de små 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2019 @ 23:08


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.