Hos Mommer

7. januar 2019

Det skal være skidt, før det bliver godt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 0:34
Tags: ,

Flyveturen til Santiago – først en time til Amsterdam, så 13 timer til Buenos Aires, hvor vi blev verfet af for at skulle gennem en ekstra gang security, og så endelig de to sidste timer til målet – var rædsom, forstået på den måde, at vi havde fornøjelsen af en skrigende og uafbrudt opmærksomhedskrævende unge de ni af de tretten timer. JO, det er da synd for både barn og forældre, men jeg nåede relativt hurtigt dertil, hvor jeg syntes det var mere synd for mig, for hvis jeg endelig nåede til at blunde bare lidt, vendte skrigene tilbage med fornyet styrke.

P1010494

Det blev der heldigvis kompenseret for. Først et überlækkert hotel i Santiago, hvor vi, efter en byrundtur både med bus og til fods, efterfulgt af en meget lækker middag, sov fabelagtigt efter 1½ døgn uden søvn.

P1010522P1010523

Dernæst, dagen efter, på vej mod båden, en tur til Valparaiso.
Det var kærlighed ved første blik fra både min, Johns og stort set alle andres side.
En fantastisk og farverig by, hvor fattig og rig bor i skøn samdrægtighed lige ved siden af hinanden. Ikke noget med at dele byen ind i kvarterer – man bygger, hvor man kan og for så mange penge, man nu engang har til det.

P1010535

Der var kunst overalt – på huse, på klipper, på vejene, på plankeværkerne, og langt det meste af det var flot, flot, flot. Noget var naivt, andet var provokerende, det meste var smukt, og det er en af de mest spændende byer, jeg har set.

P1010540P1010552P1010555P1010560P1010550P1010561

P1010570P1010572P1010564

Jeg tror jeg tog 200 billeder i Valparaiso …

Vi var inde for at se forfatteren og nobelprismodtageren Pablo Nerudas hus, som nu er museum … et yderst specielt hus i fem etager og med mange, sjove eller spændende rum og ting. Vi måtte ikke fotografere inde i huset, men gerne tage billeder af udsigten, og jeg kom vist til at træde lidt tilbage nogle af de gange, hvor jeg skulle fotografere den i øvrigt pragtfulde udsigt.
Det kontor kunne jeg godt bruge – helt øverst oppe lå det.

P1010504P1010512

Men … det allerbedste havde vi endnu til gode.
Vi var blevet anbefalet at checke ind på skibet hjemmefra, hvilket skulle gøre det lidt smidigere, når vi skulle boarde. Det skulle gøres mindst tre dage før afgang. Jeg undrede mig over, at der ikke blev angivet vores kahytsnummer på skibsbilletten, så jeg kunne skrive det på de kuffertmærker, vi skulle hænge på vores bagage. Hvordan skulle dragerne så kunne finde ud af, hvor de skulle bringe bagagen hen?
Nå, tænkte jeg … det må vi bare finde ud af, når vi når så langt. De fleste, men ikke alle i vores gruppe på 18 havde fået kahytsnummer, viste det sig.
Vi fik da også tildelt en kahyt, og til min kæmpestore fryd opdagede jeg, at de havde opgraderet os til en balkonkahyt!
Hvorfor ved jeg ikke, men jeg skal så absolut ikke klage. Jeg var nødt til at tage hænderne ned for at skrive dette, men det var svært.
Mens jeg skriver, ligger John og tager en morfar inden aftensmaden, og det hele foregår med åben terrassedør, så vi kan høre vinden og bølgerne.
Det er SÅ FEDT!!!!

P1010596P1010597P1010599

Det er jeg også, inden vi kommer hjem. Fed, altså … dette er bare dessertbuffeten – jeg har nok taget 10 kilo på, inden turen er slut.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Nu bliver jeg næsten nødt til at bande: holddakæft Ellen, hvor er det skønt!
    I er jo så vante til at rejse verden rundt; men dette synes at være toppen? Glæder mig til at læse mere om den fantastiske tur.

    Kommentar af Lene (Canada) — 7. januar 2019 @ 1:00

    • Der må gerne bandes, Lene, for det er simpelthen bare toppen, som du siger. Og det er kun lige begyndt!

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 3:00

  2. Sikke en fantastisk rejsebeskrivelse. Dine billeder og din beskrivelse af Valparaiso er lige til en film eller en bog. Tænk at der Ikke noget med at dele byen ind i kvarterer. Glæder mig til at læse mere.

    Kommentar af Madame — 7. januar 2019 @ 7:14

    • Det er bare så anderledes og spændende alt sammen. Det kunne man måske have sagt sig selv, men det er noget andet, når man så er i det 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 11:00

  3. Skrækkeligt med 9 timers skrål, men jeg skal love for, at det nu er vendt! Flotte billeder fra Valparaiso – forstår godt, at du gik fotoamok. Det må trøste lidt, at de 10 ekstra kilo ikke tæller som overvægt i flyet, når I skal hjem 🙂

    Kommentar af Eric — 7. januar 2019 @ 8:17

    • Ja, de ni timer er (næsten) glemt igen pga. alt det spændende og anderledes, vi oplever her.
      Hehe, nej, lige præcis der er det 10 gratis kilo, men det ville nu være rart, hvis de ikke kom …

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 11:02

  4. I havde åbenbart ikke husket høreværn til turen.
    Hold da ellers op en by. Utroligt at den er udsmykket som beskrevet. Det er næsten for meget på en kold, mørk, grå, regnfuld dansk vinterdag.
    Heldigvis er turen så langvarig, at det kan tænkes at behovet for dessert normaliseres omend det ser vanskeligt ud.
    God fornøjelse videre frem med balkon og det hele.

    Kommentar af Jørgen — 7. januar 2019 @ 8:21

    • Det havde vi ikke, nej, men sovepuden med ‘huskeskum’ virkede som lyddæmper, heldigvis, men det var slemt alligevel.
      Vi har netop talt om, at januar er en perfekt måned at tage sådan en tur i.
      Jeg håber (og tror også), at du har ret i, at man bliver mæt på mere end én måde af al den vidunderlige mad – der er jo så uendelig meget andet end desserter at vælge imellem.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 11:05

  5. Fantastisk beskrivelse af jeres start på turen – glæder mig virkelig til at læse om de kommende dages oplevelser 🛳 👍
    Hvilket rejseselskab er I med ?

    Kommentar af Tove — 7. januar 2019 @ 8:21

    • Det bliver så spændende alt sammen 🙂
      Vi rejser med Kulturrejser Europa, men både Albatros og Stjernegaard har grupper ombord.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 11:07

  6. Slikt hyggeleg gjensyn! Eg besøkte Santiago, Valparaiso og Nerudas hus for 20 år siden.
    Hadde ein fin påskehelg på besøk hos mannens niese som var student i Santiago.😎

    Kommentar af Sofie — 7. januar 2019 @ 9:51

    • Ohh, så I har haft flere dage til at se alt det spændende – dejligt. Vi kunne godt have brugt lidt længere tid her, hvilket vi desværre bevidst valgte fra, men vi fokuserede på selve krydstogtet.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 11:10

  7. WAUW, WAUW og WAUW.
    Måske man alligevel skulle give Sydamerika et skud …
    Og når man nu skal på cruise, kan man da lige så godt gøre det med maner! Hvor er I heldige med den opgradering!
    Fortsat god tur.

    Kommentar af conny — 7. januar 2019 @ 10:30

    • Nu har vi i sagens natur ikke set ret meget mere af Sydamerika end jeg skrev i indlægget, men det er for det første anbefalelsesværdigt, og for det andet skal vi jo se meget, meget mere af den sydlige del af verdensdelen inden vi er hjemme igen.
      Det var helt vildt heldigt med den kahyt – sådan noget sker nok kun én gang i ens liv. Desværre …

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 11:13

      • Og jeg glemte helt at kommentere det OVERDÅDIGE kage/dessertudbud. Hold nu op!

        Kommentar af conny — 7. januar 2019 @ 15:23

        • Ja, hold nu op. Det er heldigvis ikke det hele, jeg har lyst til at sætte tænderne i. Jello, fx, men der er jo en del amerikanere med 🙂

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 18:51

  8. Årh mand 🙂 Det var det totalt lotto-heldigt, at I blev kahyt-opgraderet, og den by ser da bare fantastisk ud! Sikke et kreativt overskud 🙂 Dessertbuffeten ser også ret overskudsagtig ud – måske var det en fejl, hvis du ikke medbragte tøj til fitnes-afdelingen 😉 , men det kan sikkert købes ombord?

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. januar 2019 @ 13:40

    • Det var virkelig som at vinde i lotto!
      Jeg har tøjet, men ikke skoene, da det skal være kondisko, og jeg har ingen lukkede sko med. Søreme ærgerligt 😉

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 18:52

  9. det ser spændende ud alt sammen. Kunne dog godt have brugt en advarsel, inden jeg kom til kagerne😀 Dejligt med en opgradering. Det kan næsten kompencere for skrigende barn. Ørepropper kan anbefales. God ferie!

    Kommentar af Lone Nielse — 7. januar 2019 @ 16:05

    • Det kan næsten kompensere – barnet er i hvert fald næsten glemt igen, men næste gang tager jeg ørepropper med!
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 18:53

  10. Hold nu helt op, hvor er I bare heldige, og det kan mærkes, at I værdsætter det. De ekstra kg. kommer jo af igen, du er jo god til at lave livstilsændring, og jeg tror, at I efter de første dages umættelig trang til at smage på det meste fortager sig, det er min erfaring. Andre folks skrigende børn er ikke til at holde ud (de stakkels forældre)! Glæder mig til at høre mere. Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 7. januar 2019 @ 17:21

    • De ekstra kilo SKAL af igen, og jeg ved, at de kommer – der hænger allerede et par stykker fra december 😦
      Men du har ret: Man bliver mæt på mere end én måde, så det regulerer forhåbentlig delvist sig selv.
      Enig; Jeg elsker børn, bare ikke andres!

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 18:55

  11. Det er ulideligt at høre på børneskrål så mange timer. Heldigvis er det som så meget andet, at det hurtigt glemmes, når man slipper fri.
    Som alle de andre siger jeg også, det er en spændende by at gå på opdagelse i. Det viser billeder og ord tydeligt.
    Det var da en overdådig dessertbuffet. Allan ville elske det. Jeg tænker at madudvalget er af tilsvarende størrelse. Større kan det vel næsten ikke være.

    Kommentar af Pigen fra landet — 7. januar 2019 @ 17:47

    • Det var virkelig rædsomt! Men ja, det glemmes igen.
      Allan ville gå totalt dessert- og kageamok på sådan et skib, men du har ret i, at der er meget, meget mere. Dessertudvalget er relativt meget mindre end udvalget af alt det andet mad, så der ville være mere end masser til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 18:57

  12. Det var dog en skrækkelig strabadserende rejse, I havde i begyndelsen. At I blev så flot opgraderet på skibet, havde I jo nærmest fortjent 🙂 Jeg ved godt, det ikke er samme rejseudbydere.
    Sikke en farverig by og et overdådigt udvalg i dessertbuffeten. Spændende at læse, hvordan I nyder det.

    Kommentar af Betty — 7. januar 2019 @ 22:00

    • Ja, vi lagde hårdt ud, men blev jo så rigeligt kompenseret senere.
      Alt andet er overdådigt, spændende og godt, så det er okay nu med den ferie 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2019 @ 23:32

  13. Åh, hvor jeg nyder, at du tager alle de billeder, for Valparaiso når jeg under ingen omstændigheder at opleve i dette liv 😉
    I havde en slem tur, men jeg tror forældrenes slog den. Det må være helt forfærdelig, at vide hvor meget ens medpassagerer er generet af ens barn. Belønningen for de udståede strabadser er overdådig på alle måder. Gudskelov, at du udmærket ved, hvordan du får taljen ind på plads igen! 🙈

    Kommentar af fiberfryd — 8. januar 2019 @ 0:12

    • Så er det jo godt, at du kan nyde mine billeder 🙂
      Jeg kan så fortælle, at de forældre var ophøjet ligeglade med hvad andre mente om dem eller deres afkom, eller også er de enormt gode skuespillere, men hvorfor skulle de spille ligeglade? Hvis det havde været mig, ville jeg have sagt undskyld og have både været og set ked ud af det, men det var der ikke noget af; kun en arrogant holdning til deres omverden. Jeg fortæller mere, når vi kommer hjem, men der havde vi helt sikkert et kommende curlingbarn – og derfor havde jeg hurtigt hverken ondt af barn eller forældre.
      Den med taljen tænker jeg på senere 😉

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2019 @ 3:38


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.