Hos Mommer

31. december 2018

Årets – men forhåbentlig ikke min – sidste dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:00
Tags: , ,

Anna: I’m sorry, Amelia, but you can’t be here tonight – it’s mommer’s and morfar’s last day.
Ellen: I certainly hope not!
Anna så helt forskrækket ud, men så gik det op for hende, at jeg 1) smilede til hende, og 2) hvad det egentlig var hun havde sagt.
Man kan hurtigt komme galt afsted, sådan rent sprogligt.

Præstøfjorden den sidste dag i 2018

Dagen lagde noget så nydeligt ud, men ellers ser det ikke så godt ud for i aften, sådan rent vejrmæssigt. Hvis det bliver lige så kedeligt, som de lover, så tror vi, at vi kommer sovende ind i det nye år. Nu får vi se hvad det bliver til …

imageVores sidste dage (i Anna-sprog) inden Den Store Rejse går bl.a. med forberedelser til samme. Vi skulle, mindst tre dage før afrejse, selv checke ind på båden, da de hævder, at det gør det hele lidt mere glidende og ikke mindst hurtigt den dag, vi border. Det tror jeg på, for det var sandelig en omstændelig affære. Jeg skulle også angive med navn, email og telefonnummer hvem der skal underrettes i tilfælde af, at der sker os noget. På én gang betryggende og lidt skræmmende, men det er rart at vide, at de gerne vil have styr på tingene.

Kreditkortoplysninger på os begge med navn, de sidste fire cifre og udløbsdato skulle de have. Skibet er pengeløst, men det må endelig ikke forveksles med, at det er gratis! Det betyder, at til alt det vi kunne finde på at købe, skal vi bare vifte med det indmeldte kreditkort, så accepterer vi (formentlig) oversigten over beløbene på vores sidste aften (!) og skriver under én gang for alle, hvorefter de trækker pengene.
imageVi har dog tilkøbt den lille drikkepakke, selv om vi på ingen måde kan nå at drikke alt det (vi taler alkoholiske drikke her; kaffe, te og vand er med i billetprisen), som pakken giver ret til at indtage, men købte man den, blev man automatisk opgraderet til en udvendig kahyt, som alene ville have kostet 1500 kroner mere pr. næse end drikkepakken kostede, hvorfor vi hurtigt blev enige om, at det ville være direkte dumt ikke at tilkøbe den.
Vi skal derfor bo i et Ocean Stateroom i 14 dage. Man kunne godt have en lumsk anelse om, at de har taget ejendomsmæglerkameraet i brug her, men alene det, at vi ikke skal bo under vandoverfladen, vil få mig til at føle mig meget bedre tilpas, min klaustrofobi light taget i betragtning.
Vi er også ved at gå sommertøjet igennem. Vi kommer til at opleve temperaturer fra 30° i Santiago til 15° nede ved Kap Horn, så der skal lidt forskelligt med – men heldigvis intet vintertøj.
John har det godt og har fået grønt lys for rejsen af SOS; vi havde ikke turdet tage til den anden ende af kloden uden at være forsikrede.
Om vi glæder os?
Jowda. Heeeelt vildt!

Reklamer

36 kommentarer »

  1. Ja, godt det ikke var jeres sidste dag 🙂
    Der skulle være godt vejr dernede… Anders, bonusnevø, skal fejre nytår på stranden i Cococabana, og derefter 3 uger til Argentina med studievennen fra Irland.
    Må I få den bedste rejse nogensinde og godt nytår.

    Kommentar af Kisser — 31. december 2018 @ 11:11 | Svar

    • Hehe, ja 🙂
      Ohh, sikke en tur, bonusnevøen skal på – også spændende 🙂
      Tak, og tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 11:54 | Svar

  2. Det lyder spændende. Hvilket selskab skal I rejse/sejle med?

    Kommentar af Charlotte — 31. december 2018 @ 11:50 | Svar

    • Vi rejser med Kulturrejser Europa. Stjernegaard har den også, men den er længere i begge ender af krydstogtet, hvilket vi ikke var interesserede i.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 11:55 | Svar

  3. Det bliver da en helt vild tur!! Fantastisk! Rigtig godt nytår, Ellen! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 31. december 2018 @ 12:12 | Svar

    • Det bliver sikkert en helt okay tur – og godt nytår også til dig, Maude 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 12:54 | Svar

  4. Hold da op, jeg må være gået glip af mange ting undervejs. Jeg anede ikke, at I havde planlagt et krydstogt, men det ser vildt spændende ud og jeg glæder mig meget til at følge med. Og blive inspireret …
    Jeg anede heller ikke, at John var i fare for ikke at kunne blive forsikret. Hvad er nu det?

    Rigtig god tur – jeg glæder mig

    Kommentar af Fru Z — 31. december 2018 @ 12:27 | Svar

    • Jeg har ikke skrevet om det før nu, men blot nævnt det i en kommentar.
      John fik en blodprop i hjertet dagen før englænderne skulle komme i juli, men han er okay igen.
      Tak – det gør vi også 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 12:56 | Svar

      • Blodproppen kan jeg bestemt godt huske, jeg vidste bare ikke, at det stadig kunne give komplikationer. Men det gør det så heller ikke

        Kommentar af Fru Z — 31. december 2018 @ 13:26 | Svar

        • Det viste sig, at det egentlig heller ikke havde været nødvendigt, for nu er han så langt, at vi kun behøver at melde, hvis han skifter medicin, men vi ville være HELT sikre 🙂

          Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 15:11 | Svar

          • Det forstår jeg godt. Better safe than Sorry

            Kommentar af Fru Z — 31. december 2018 @ 15:16 | Svar

            • Præcis. Det kunne blive en dyr ‘fornøjelse’, hvis der gik noget galt, og vi ikke var dækkede.

              Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 15:22 | Svar

  5. Sikke nogle fantastiske planer I har! Jeg glæder mig til at læse om jeres oplevelser – rigtig god tur.

    Kommentar af Madame — 31. december 2018 @ 12:31 | Svar

    • De er ikke så ringe endda, de planer, så vi glæder os selvfølgelig … og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 12:57 | Svar

  6. Rigtig god tur – håber du får taget nogle fantastiske billeder med dit nye camera og husk nu at medbringe rigeligt af strikkeprojekter 🧶! Godt nytår 💥🍸

    Kommentar af Fru Moll — 31. december 2018 @ 13:56 | Svar

    • Tak, det håber jeg også at jeg gør, men af pladshensyn kommer der kun ét strikkeprojekt med, som til gengæld er langsommeligt at strikke 🙂
      Tak, og i lige måde til dig.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 15:13 | Svar

  7. Man skal passe på hvad man siger. Fint eksempel Anna leverer.
    God næsten jordomrejse. Håber I får gode stunder, store oplevelser og små bølger.
    De bedste ønsker for 2019.

    Kommentar af Jørgen — 31. december 2018 @ 14:43 | Svar

    • Ja, det var ret morsomt.
      Tak – vi håber sommeren gør sig gældende, så vi overlever Kap Horn uden alt for store bølger!
      I lige måde til dig, Jørgen.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 15:15 | Svar

  8. Hold da helt ferie for en tur 🙂
    Misundelsen vil ingen ende tage …
    Hvornår er der afgang?
    Rigtig godt nytår og en fantastisk rejse ønskes I begge af Jette & Per

    Kommentar af perteilmann — 31. december 2018 @ 14:59 | Svar

    • Jeg har tænkt på jer mere end én gang efter vi bestilte rejsen – jeg ved jo, hvor glade I er for krydstogter 🙂
      Vi rejser 4. januar.
      Tak, og også godt nytår til jer begge ønskes herfra.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 15:17 | Svar

  9. Fantastisk tur! Jeg husker, at du nævnte muligheden på et tidspunkt, og nu har I altså besluttet jer fedt. Det er næppe nødvendigt at ønske jer god tur, men det er en besværgelse, der hører sig til. Der bliver stof til mange skriverier, og dem glæder jeg mig til at læse 🙂

    Kommentar af Eric — 31. december 2018 @ 15:12 | Svar

    • Du husker godt 🙂 – men ja, drømmen blev heldigvis til virkelighed, og vi satser på, at det bliver en tur, vi aldrig vil glemme. På den go’e måde, forstås 🙂 .

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 15:21 | Svar

  10. Hold da op! Det bliver da fantastisk… fantastisk! Jeg har altid drømt om et krydstogt, men det bliver formentlig ved drømmen, da jeg er alt andet end søstærk. Men jeg håber, at der er internet, så du kan sende en masse billeder hjem. Jeg vil gerne se mere på kahytten og restauranten og … det hele. Det er da en drøm, der går i opfyldelse… Rigtig god tur!

    Kommentar af Mia Folkmann — 31. december 2018 @ 19:41 | Svar

    • Det skulle ikke være nødvendigt at være søstærk på de store krydstogtskibe med stabilisatorer und alles – du kunne måske prøve med et lille et i det fredelige Middelhav? Kan anbefales 🙂
      Der er skibets satellitforbindelse, men det er vist rasende dyrt. Jeg håber at kunne bruge mit eget modem, når vi ligger til kaj, men det ved jeg i sagens natur først senere.
      Det er virkelig a dream come true – og tak for gode ønsker!

      Kommentar af Ellen — 31. december 2018 @ 19:47 | Svar

  11. Sikke en start på det nye år, jeg glæder mig til at følger jeres rejse 🙂

    Kommentar af Lene — 1. januar 2019 @ 10:17 | Svar

    • Ja, det bliver godt – vi laver årets længste måned om til en oplevelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2019 @ 13:06 | Svar

  12. Rigtig god tur, også jeg glæder mig vildt til billeder og referat af jeres oplevelser! Hvem der var 20 år yngre!

    Kommentar af Mariannebentzen1932@gmail.com — 1. januar 2019 @ 11:14 | Svar

    • Tak – vi tænker også, at sådan en tur må vi hellere tage inden vi bliver for gamle 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2019 @ 13:07 | Svar

  13. Uha, det ser da for lækkert ud, håber I får en rigtig god tur. Tænker der kommer nogen billeder så vi andre kan rejse med og drømme om varme lande. Godt Nytår og varme knus til jer begge herfra. 🙂

    Kommentar af Kirsten Jensen — 1. januar 2019 @ 17:28 | Svar

    • Joh, mon ikke der kommer et billede eller to og ditto indlæg fra turen? Det vil jeg tro … 😉
      Tak, i lige måde og knus retur til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2019 @ 19:01 | Svar

  14. Dagen startede fint med flot solopgang og så blev det bare mere og mere gråt og vådt, men det var klart vejr ved midnatstid, og så kom blæsten.
    Rigtig god tur, når dagen kommer. Jeg er sikker på I får en dejlig tur, med nye oplevelser. Jeg er dog glad for, det ikke er mig, der skal på sådan en tur.

    Kommentar af Pigen fra landet — 1. januar 2019 @ 20:56 | Svar

    • I har haft det samme vejr som os …
      Tak, og jeg ved godt, at den ville du ikke have valgt 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2019 @ 09:11 | Svar

  15. Uh, hvor bliver det spændende! Jeg vil glæde mig til at følge med jer i tankerne – og på bloggen. Dejligt, at I kan bo ovenvande; det ville også bekomme mig bedst.

    Kommentar af fiberfryd — 2. januar 2019 @ 01:49 | Svar

    • Det gør en markant forskel, at man kan se dagslys fra kahytten!

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2019 @ 09:12 | Svar

  16. Godt nytår.
    Jeg vil bare ønske jer en rigtig god tur. Det ser så spændende ud.
    Her er et trip til Hvide Sande en stor ting!

    Kommentar af Anne — 2. januar 2019 @ 19:25 | Svar

    • Tak, i lige måde, Anne.
      Og tak igen – overdrivelse fremmer forståelsen 😉

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2019 @ 21:34 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.