Hos Mommer

30. november 2018

Jeg tudede slet ikke!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:57
Tags:

Så er det uigenkaldeligt.
Det har det vel i bund og grund været, siden vi skrev under på købsaftalen, men jeg ved ikke, hvor lang fortrydelsesret man har i Sverige. I Danmark er den seks hverdage, men der har vist sig at være en del ting anderledes i Sverige, sammenlignet med huskøb/salgsrutinerne i Danmark. Fx skal overdragelsen ske på en bankdag, og ejendomsmægleren har på forhånd aftalt tidspunktet med en bankansat og kontakter telefonisk vedkommende umiddelbart efter, at overdragelsesunderskrifterne foreligger. Johanna ringede og sagde GO, eller hvad hun nu har sagt på godt svensk, hvorefter pengene blev overført med det samme.
Uanset hvad reglerne ellers måtte være, så har vi nu overdraget nøglerne til himmeriget Spjutatorpet til to søde svenskere, som glæææder sig til at tage det i brug. De har tænkt sig at holde jul på torpet, sagde de. Vi er glade, for det viser jo, hvor meget de ser frem til at tage det i brug.
Mens ejendomsmægleren kontaktede banken, sad vi og sludrede med køberne, som bl.a. spurgte, om vi kørte hjem i dag.
Jeg kom til at grine, men de tog det dog pænt, da jeg sagde, at det var vi da nødt til, for det var lige som ikke vores hus mere efter lige præcis lige nu.
Nårh nej da, det var det jo heller ikke, haha.

Jeg må være ualmindeligt tungtopfattende, for det er stadig surrealistisk og slet ikke rigtig gået op for mig endnu, at vi aldrig skal op på torpet mere. Det er nok også derfor, at jeg, i stedet for at tude, var i stand til at både smile stort og ønske dem held og lykke med deres nye, gamle, vidunderlige sted, da vi satte kursen hjemover efter at have sat dem ind i de vigtigste ting, hvoraf det at lukke vandet af om vinteren havde topprioritet. Det havde været ÷14° på et tidspunkt deroppe, siden vi var der for 14 dage siden, så det er vildt vigtigt, at de har helt styr på det.
Slut, finale, punktum for en 22 år lang og skøn æra.
Jeg skrev lige, at vi aldrig kommer derop mere, men lur mig, om ikke vi på et tidspunkt kommer til at gøre os et ærinde i nærheden, så vi kan snige os til at se, om der er sket store forandringer.
Det bør man nok ikke gøre, men jeg tror ærlig talt ikke, jeg vil kunne lade være.

På vej hjem spiste vi en udmærket frokost i Elisefarm golfklub. Vi skålede med hinanden i henholdsvis et glas hvidvin og et glas vand og sagde på én gang: “Till…”
Så standsede vi begge op og kunne ikke helt finde ud af, hvad vi egentlig skålede for, for “tillykke med salget” syntes forkert at sige.
P1030710

Alting har sin tid, og nu har Spjutatorpet haft sin for vores vedkommende.

Reklamer

14 kommentarer »

  1. Mon ikke de manglende tårer skyldes, at beslutningen er taget med rettidig omhu og I tilmed blev utålmodige efter at få det solgt, så I kunne få lukket det store kapitel og begynde et nyt.
    Selvfølgelig vil I køre forbi, hvis ærindet falder den vej (og det kan den jo nemt komme til😉) og vemod vil fylde jer, men det er jo pga. gode minder, så det er ikke at foragte. Det “værste” ved sådan en omvej/besigtigelse er, hvis de nye ejere ikke holder huset med den respekt, som I mener, det burde, da minder ofte knytter sig til fysiske steder/ting, så ændringer provokerer minderne. Jeg synes f.eks. efter ca. 25 år stadigvæk, at køberne af mine farforældres hus har begået vold mod det ved at nedlægge forhaven til fordel for en indkørsel/carport.
    Mvh. og ønske om at næste kapitel vil blive fyldt med andre gode oplevelser.

    Kommentar af Kristine — 30. november 2018 @ 19:07 | Svar

    • Det er nogle gode betragtninger, du kommer med her – og det er jo sandt, at vi ikke på noget tidspunkt har været i tvivl om beslutningens rigtighed..
      Jeg kan snildt sætte mig ind i dine følelser vedr. farforældrenes hus. Visse ting skal være som de altid har været, selv om vi jo godt ved, at når man selv køber noget, kan det næsten kun gå for langsomt med at sætte sit eget præg på det.
      Det bliver nu alligevel lidt spændende at se, hvad der vil ske af forandringer …

      Kommentar af Ellen — 30. november 2018 @ 21:06 | Svar

  2. Åhh, det var fint, Ellen! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 30. november 2018 @ 19:36 | Svar

    • Ja, jeg var dygtig, var jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. november 2018 @ 21:06 | Svar

  3. Det var så det, og det tog den tid der gik fra beslutningen blev truffet til nøglerne blev overdraget. Det er blot en af de forandringer livet byder på og sådanne må vi forlige os med.
    Godt I har billeder.

    Kommentar af Jørgen — 30. november 2018 @ 20:27 | Svar

    • Det er jo bare så sandt, Jørgen, og ja, vi har masser af billeder, både elektroniske og inde i vores hoveder.

      Kommentar af Ellen — 30. november 2018 @ 21:07 | Svar

  4. Man kan da sige tillykke med, at huset er overdraget i god ro og orden, og uden tårer, til en rigtig glad familie.

    Kommentar af fiberfryd — 1. december 2018 @ 01:31 | Svar

    • Ja, det kan man, så det er det, vi gør 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2018 @ 13:19 | Svar

  5. Det betyder meget, at man kan lide de nye ejere. Det gjorde det i hvert fald, da jeg solgte min første bil – kan måske ikke helt sammenlignes, men alligevel.

    Kommentar af Kirsten — 1. december 2018 @ 02:32 | Svar

    • Det kan vel godt sammenlignes – men jeg har altid solgt mine biler via autoforhandlere 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2018 @ 13:20 | Svar

  6. Tillykke med overdragelsen. Dejligt, det er til søde mennesker. Mon ikke I kommer forbi for at genopleve området og stemningen? Jeg kommer jævnligt forbi mit barndomshjem, når jeg er i Thy. Min mor boede der, til hun var 83. Der er foretaget ændringer, som jeg synes viser, at ejerne passer godt på det, og det glæder jeg mig over. Jeg håber, I vil glæde jer, når I engang ser ‘jeres’ hus igen engang.
    Tillykke med jeres nye bil. Den bliver – eller er I sikkert glade for. Er den lidt lille for John, som har kørt i større biler – eller er han godt tilpas i den? Jeg elsker min lille bil, men den er jeg også vant til.

    Kommentar af Betty — 1. december 2018 @ 12:26 | Svar

    • Tak, og ja, det er vi glade for. Vi vil næsten helt sikkert komme forbi. Som jeg skrev til Havehyrden herover, så har vi en god undskyldning for at køre op og hente noget af al den porse, som der står nede ved åen.
      Og tak igen – John er normalt mest til større biler, men han blev positivt overrasket over, hvor godt man sidder i denne lille Citigo, så han har ikke spor imod at sidde bag rattet i den.

      Kommentar af Ellen — 1. december 2018 @ 13:23 | Svar

  7. I har taget en stor – og den rette – beslutning. Dejligt at køberne allerede føler sig så hjemme, at julen skal holdes der. I bor jo så smukt, at det nærmest er “ferie” hver dag.

    Kommentar af conny — 1. december 2018 @ 18:37 | Svar

    • Det må jo siges at være endt godt, og ja, vi bor så vidunderligt, at vi ikke også behøver et andet hus, men lige nu er vi trods alt nødt til at fortælle os selv det et par gange om dagen 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2018 @ 18:47 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.