Hos Mommer

25. november 2018

Årets første julemarked

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:07
Tags:

Årets første julemarked for mit vedkommende var på Marjatta. Det er et gevaldigt tilløbsstykke; med flere politifolk og endnu flere i-den-retning-pegevagter. Det er faktisk helt vildt, så mange der kommer. Vi var der for to år siden med Inge og Hasse, og Inge havde lyst til at komme igen i år, for Vindfyrder var en ting dengang, hun gerne ville have haft, men den var udsolgt. Så i håb om at være heldigere i år …
De sov her i nat, for jeg havde foreslået, at vi nok skulle satse på at være der kl. 10, når de åbnede ballet.
Det viste sig at være en rigtig god ide. Vi gik selvfølgelig den kilometer dertil og var der to minutter i 10. Der var biler, biler, biler alle vegne. De kom simpelthen trillende ind som én lang stang af firhjulede transportmidler, som gav mig mindre behagelige minder om Helsingørmotorvejen i myldretiden.
Men vi kom altså spadserende og var derfor lidt ligeglade, bortset fra, at de mange biler indvarslede skræmmende mange mennesker.
Det kunne dog have været værre – og det blev det da også ret hurtigt, men det første kvarters tid kunne vi stadig komme til rundtomkring og se, hvad de kunne tilbyde på de mange forskellige borde.
Det kan godt være, at marjattabørn og –voksne ikke er som os andre på mange måder, men de kan godt nok producere noget fantastisk håndværk.
Det var ‘normale’ voksne, der stod for de forskellige boder, men mange af dem havde en eller flere af eleverne ved sin side, og det bare lyste ud af dem, hvor stolte de var over det de havde præsteret at frembringe.   
Der var keramik, sølvsmykker og alle mulige slags træarbejder. Adventskranse og juledekorationer i utallige variationer; den ene smukkere end den anden. Det kan godt være, at marjattabørn og –voksne ikke er som os andre på mange måder, men de kan godt nok producere noget fantastisk håndværk. Jeg tror dog ikke, at alt på basaren var produceret på Marjatta … det må jeg have spurgt om ved lejlighed.  
Jeg købte to af disse vindfyre, som de kaldte dem. De var smukt forarbejdet, og de vil se fine ud i haven eller oppe i shelteret. I modsætning til vindharper er de lydløse. Jeg får svip af vindharper og har aldrig forstået, hvordan nogen kan holde den konstante, klimprende støj ud.
Der var spiselige ting af stort set enhver art, der var strikkede og syede ting, der var lys af bivoks og der var boder med produkter fra deres gårde. Marjatta driver både et økologisk gartneri og et ditto mejeri, så institutionen er et lille totalsamfund i sig selv. Mit indtryk er, at det er et meget, meget populært sted at få optaget et barn med fx Downs syndrom, men jeg forstår sandelig også hvorfor det er sådan.
Man skulle næsten tro, jeg fik sponsorpenge for denne blomstrende tale, men sådan er det ikke. Det er bare fordi, som jeg før har nævnt, at vores vej er en marjattavej, og det store engagement lyser igennem hos alle dem, der er ansat der.

Reklamer

18 kommentarer

  1. Min far havde en god bekendt, som havde en datter med Downs syndrom. “Hvis man kan sige, at man elsker det ene barn højere end det andet, så elsker jeg hende højest. Hun er altid sød og varm og glad – hun er en evig kilde til glæde!” Det var flot sagt, ikke mindst når jeg tænker på alle de bekymringer og problemer, der fulgte med. De bevarer deres umiddelbarhed og lægger ikke bånd på deres glæde. Ville mange dog bare forstå, at den udenpå voksne mand og indeni kun fem år vil dele ud af sin livsglæde, når han kommer og giver os fremmede et kæmpe smil og et dejligt varmt knus – husk at smile og knuse igen.

    Kommentar af Elsebeth — 25. november 2018 @ 18:53

    • Ja, de er altid glade og umiddelbare, men også, som du siger, en kilde til bekymring, for de vil jo aldrig kunne klare sig selv, så det er vigtigt at finde et godt sted til dem at være – og det har man så i Marjatta.

      Kommentar af Ellen — 25. november 2018 @ 20:58

  2. Det kræver åbenbart planlægning at besøge nabolagets julemarked, og dejligt er det at der er rift om både det ene og det andet. Fik Inge det hun kom efter?

    Kommentar af Jørgen — 25. november 2018 @ 20:53

    • Det gør det, ja. Og nej, det, som Inge kom efter, var slet ikke blandt udvalget i år. Ærgerligt for hende.

      Kommentar af Ellen — 25. november 2018 @ 20:59

  3. Uha, din beskrivelse af mylderet bekræfter mig i aversionens berettigelse.

    Kommentar af Eric — 25. november 2018 @ 21:17

    • Det er bestemt heller ikke særlig sjovt med så mange mennesker!

      Kommentar af Ellen — 26. november 2018 @ 14:59

  4. Det lyder som et dejligt julemarked, bortset fra mylderet. Engang må vi besøge butikken, selv om udvalget kun er en brøkdel af hvad julemarkedet kan tilbyde. Vidende og engagerede medarbejdere er guld værd og fordi Marjatta bygger på et andet lisvsyn og en speciel pædagogisk tænkning, tror jeg, at medarbejderne virkelig vil det de arbejder med; for dem er det ikke bare et arbejde.

    Kommentar af fiberfryd — 26. november 2018 @ 07:50

    • Vi tager i butikken næste gang I kommer.
      For mange af medarbejderne er det lige så meget et kald som et arbejde, tror jeg – det må være skønt at have det sådan.

      Kommentar af Ellen — 26. november 2018 @ 15:00

  5. Uuhh, jeg er altså ikke god til julemarkeder. Det er altid alt for mange mennesker med alt for meget tøj på og alt for meget stress og jag.
    Siger jeg, der lige er sluppet ud af Saigon – og lige nu sidder grounded i Bangkok lufthavn

    Kommentar af Fru Z — 26. november 2018 @ 09:50

    • De har faktisk fået alt for stor succes, de julemarkeder.
      Grounded i Bangkok – det lyder ikke særlig attraktivt. Jeg håber ikke, at det er ret længe!

      Kommentar af Ellen — 26. november 2018 @ 15:01

  6. Vi kommer altid tidligt til marked/udstilling/museer…
    Så er det til at komme til!
    Gitte og jeg var også blandt det første på Børglum og fik en dejlig oplevelse med hjem
    Ærgerligt at det ønskede ikke var med på markedet i år… En god grund til at prøve igen næste år😉
    Men fine vindfyre du fik med hjem. Dejligt lydløse.. Er så enig om de vindspil. Selvom jeg ikke kan høre alt pling-pling, er det nok til at forstyrre og irritere!

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. november 2018 @ 13:06

    • Det gør vi også, men det varer sandelig ikke mange minutter, før der er fyldt op, desværre.
      Ja, Inge må prøve igen – vindfyrene var fine. og ja, er det ikke underligt, at nogle holder af det konstante plingeri?
      Da Sus og Jan købte deres sommerhus i starten af året, var det første de gjorde at smide vindharpen ud. Så kom deres nabo og sagde “TAK, den har jeg måttet holde ud at høre på i 25 år!” Stakkels mand.

      Kommentar af Ellen — 26. november 2018 @ 15:04

  7. Det lyder som en spændende oplevelse på flere måder!
    Jeg elsker julemarkeder, og vi var til et på Krogerup Højskole her i weekenden. Der var jeg elev for mange år siden, så det var dejligt at komme ind og se, hvordan der ser ud nu – og se alt det fine kunsthåndværk.

    Kommentar af Madame — 26. november 2018 @ 16:23

    • Joh, det kan man jo sige … jeg elsker julemarkeder, men de er næsten ved at blive for populære – der er i hvert fald for mange mennesker til min smag på mange af dem. Jeg håber ikke for dig, at der var for mange på Krogerup højskole … for ja, det er altid sjovt at se noget igen mange år efter; se, hvilke forandringer der er sket.

      Kommentar af Ellen — 26. november 2018 @ 18:02

  8. Dejligt at I nåede lidt inden det sandede til. Og smukke vindfyre.

    Kommentar af Lene — 26. november 2018 @ 17:36

    • Ja, det var godt, for hvor er det ellers bare for meget.

      Kommentar af Ellen — 26. november 2018 @ 18:02

  9. Din beskrivelse af mylderet af biler og folk opfylder min fordom. Julemarkeder kan være så hyggelige og stemningsfulde, men det falder til jorden, når der er så mange mennesker, efter min mening. Dejligt for jer, at I kunne gå derhen og være der tidligt.
    Hvor er det godt, der findes institutioner som Marjatta, hvor både ansatte og beboere trives.

    Kommentar af Betty — 26. november 2018 @ 22:30

    • Fuldstændig enig, men stadeindehaverne må jo have det fantastisk med alle de potentielle kunder.
      Ja, og Marjatta er vist en af de allerbedste.

      Kommentar af Ellen — 27. november 2018 @ 09:41


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.