Hos Mommer

17. november 2018

Nu kan jeg sove roligt igen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:58
Tags: ,

Sidste gang vi tog til Sverige, skrev jeg om vandrøret, der var gået sig en tur (det var ikke en frostsprængning, så vi ved ikke hvorfor det skete). Blikkenslageren lovede at komme, men det gjorde han ikke. John forsøgte at forklare ham, at vi havde solgt og snart skulle overdrage huset; at det ikke ville tage en professionel mere end fem minutter at ordne røret, men lige meget – eller lidt – hjalp det. Hans folk havde for travlt og kunne ikke komme. Punktum. Hvorfor havde han så lovet det i første omgang? Hrmpf.
Oj, hvor var jeg sur. Han sagde, at de godt kunne kunne komme den 29. november, dagen før vi skal overdrage nøglerne, men her stod jeg af … det kunne da lige passe, at de skulle stå og rode med det, samtidig med, at vi gik rundt og forklarede, hvordan man lukker vandet af, så vandrørene ikke frostsprænges. I øvrigt stolede jeg ikke længere på, at han overhovedet ville dukke op, men det var den eneste aftale, John kunne få ud af ham.
Det er måske fjollet af mig, men der er kommet en del søvnløse nattetimer ud af den bekymring. Jeg hadede simpelthen tanken om at skulle aflevere et hus, der ikke var i orden, og fordi alle småproblemer forstørres og bliver store om natten, når man ikke har noget til at distrahere, så jeg for mig, at købet blev annulleret.
Lige inden vi tog til Grønland, bad jeg derfor John om at ringe igen og få en aftale. Jeg ville hellere end gerne køre derop en enkelt dag bare for at få bragt den sag ud af verden.
Det endte med, at der kom en lidt løs aftale om, at vi skulle kontakte ham efter d. 15. hvor vi var hjemme igen, så ville han forsøge at presse os ind. Han troede sikkert ikke på, at det var så enkelt, som John påstod.

P1030685

Han ringede dog selv d. 15. Og spurgte hvor vi var henne, for nu stod de to mand høj på torpet! Det viste sig, at John og han havde talt forbi hinanden, da de hver især talte om hvornår vi var hjemme igen. Han troede, at ‘hjemme’ var i Sverige, mens John selvfølgelig havde ment, at ‘hjemme’ var i Danmark.
Shit.
Men søreme om ikke han så lovede at komme i går. Vi sagde, at vi ville kunne være der senest kl. 11, så han lovede, at de to mand stillede klokken 11.
Fantastisk! Vi tog tidligt afsted hjemmefra for at kunne være der i god tid og fik en fin solopgang over Øresundsbroen med i købet.
De kom så bare ikke klokken 11! Jeg gik og skumlede, men klokken 11:30, hvor John lige skulle til at ringe og spørge, kørte firmavognen forbi. Forbi!! De kom dog hurtigt tilbage; havde spurgt hos Verdens Bedste Nabo, om han kendte noget til vores torp, hvilket han jo gjorde, så endelig, endelig …
Og naturligvis tog det kun fem minutter, som John hele tiden havde hævdet … han havde bare ikke selv det rigtige værktøj, ellers havde han ordnet den sag for længst. “Det var jo ingenting”, sagde de … “I kunne da bare have sagt, at det var sådan en lille opgave; det kan vi altid presse ind”. Som om John ikke havde sagt det 10 gange! Hrmpf igen. Bossen er ikke for kvik, det har vi oplevet før. 
Men nu er det i orden, og jeg har sovet bedre i nat, end jeg har gjort de sidste par uger.
Nu kan køberne bare komme an – huset er parat til dem, med vand, der virker und alles.

Reklamer

16 kommentarer

  1. Ja det er utroligt som tanker kan påvirke ens søvn, også selv om man synes de ikke burde gøre det. Godt at det nu er ordnet og du kan sove igen.

    Kommentar af Lene — 17. november 2018 @ 15:22

    • Det er ret irriterende – især når man om morgenen ved, at det blev overdramatiseret i løbet af natten.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 15:25

  2. Hvem kender ikke den slags søvnløshed, hvor bekymring eller irritation vokser og vokser i nattemørket, og hvem har ikke oplevet håndværkere, der ikke overholder aftaler? Det var godt, I fik det ordnet.

    Kommentar af Eric — 17. november 2018 @ 15:39

    • Den form for søvnløshed kender nok rigtig mange af os, men fornuften vil åbenbart ikke overtage ved nattetide.
      Men ja, nu er alt i orden, og jeg er glad – og jeg skal aldrig mere have med svenske blikkenslagere at gøre 🙂 .

      Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 15:48

  3. Det er altså lidt mærkeligt – og vemodigt – at tænke på, at torpet snart er på fremmede hænder. Vi var rigtig mange gode minder derfra. Det bliver nok svært at overdrage nøglen, men jeg håber at glæderne ved salget starter allerede dagen efter

    Kommentar af Fru Z — 17. november 2018 @ 15:45

    • Åh, Helle, har I det også sådan? Jeg har det virkelig ikke godt med at vide, at næste gang er sidste gang vi er der. Jeg bliver nødt til hele tiden at fortælle mig selv, at vi har gjort det rigtige, men det er slemt alligevel lige nu.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 15:50

  4. Dette er vel mest af alt et vebeskrevet eksempel på, hvor vanskeligt kommunikation er. Dels er det afgørende hvad der sker i hovedet på modtageren og dels er det ikke let at konstatere om håndværkere mener noget andet end de siger.
    Godt det blev klaret.

    Kommentar af Jørgen — 17. november 2018 @ 20:19

    • Næh, de kan være tunge at danse med – især når der tilligemed er en sprogbarriere. Så kan det godt gå galt, men nu er alt godt.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 21:55

  5. Hvor var det godt, at I fik det ordnet! Men sikke en stressende tid, I havde inden. Jeg kan godt forstå, at tankerne rumsterede om natten.

    Kommentar af Madame — 18. november 2018 @ 13:56

    • Ja, det var dejligt! Jeg har det ikke godt, når jeg ved, at tingene ikke er i orden – især ikke i forbindelse med et salg.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2018 @ 14:03

  6. Uhha hvor jeg kender det med at problemerne puster sig op om natten, godt at det viste sig at problemerne ret let kunne løses. Og ja det er frygteligt at sige farvel til et elsket sted! Men minderne har du jo altid indeni i dig, og det er godt. I har jo rigeligt at se til i forvejen med jeres skønne matrikel i Præstø, samt alle rejserne til England. (jeg kan sige dig, at alle kommenterer det, når jeg har “sjavlet” på, og det er på den positive måde)
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 19. november 2018 @ 11:56

    • Hvor er jeg glad, Marianne! Altså fordi du er glad for sjalet. Det er dejligt at høre. Bare sig til, hvis du mangler flere 😉
      Vi er vist mange, hvis småproblemer vokser om natten og skrumper om dagen. Det er virkelig irriterende …
      Du har jo prøvet at skulle sige farvel til et elsket hus, så du ved, hvordan det er – men ja, minderne er der, og vi har det skønneste hus her i DK – og på en måde i England, som du er inde på 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. november 2018 @ 14:11

  7. Det er da forståeligt at det irriterer dig voldsomt meget. Jeg er begyndt at snakke med mig selv når sådanne tanker plager mig: Finder en løsning, den bedst mulige fremgangsmåde, og siger det til mig selv. Det hjælper faktisk, når jeg vil sove. Der er også drømme med mareridtsagtige elementer, fx. manglende bilnøgle, hvor jeg (højlydt) må minde mig selv om at værkstedet har lovet, at man kan få en ny, hvis det virkelig går galt.

    Min værelses-kammerat på Herlev Hospital sagde, at jeg snakkee i søvne! Jeg har selvfølgelig spurgt mig selv om det er for skørt, men er nået frem til at det vigtigste er den fred i sindet, som jeg opnår ved at tænke den rationelle løsning igennem og give den ord. Det er nok også tegn på at man har for få at snakke med i det daglige.

    Kommentar af Donald — 19. november 2018 @ 14:32

    • Jeg kan godt forstå, at du snakker med dig selv. Det gør jeg også, når jeg er alene og jeg frygter den dag, det kommer til at ske, når jeg ikke er alene! Det vil altså være pinligt – men det er ikke nødvendigvis et tegn på, at man er for meget alene 🙂
      Mon ikke der er mange, der snakker i søvne? John gør også; jeg gør åbenbart ikke, men alt, der kan give ro i sjælen er velkomment 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. november 2018 @ 16:11

  8. Jeg kender også alt for godt det med, at småproblemer bliver til BJERGE om natten. Det er så irriterende; når man nu kunne sove sødt i stedet for at spekulere på petitesser. Men godt at I fik løst det – så er der det mindre at spilde nattesøvnen på… 😉 Kender i øvrigt også det med at snakke med mig selv. Det har jeg altid gjort – og jeg tror hverken at det skyldes, at jeg var enebarn, eller at jeg var ensom, for det var jeg aldrig. Men jeg hygger mig med det, og så kan jeg jo altid finde en fornuftig person at sludre med… høh.

    Kommentar af Mia Folkmann — 20. november 2018 @ 18:29

    • Det er da utroligt, at menneskeheden ikke er blevet klogere, end at den slags småproblemer skal kunne ødelægge nattesøvnen!
      Hehe, det er rigtigt: Man bliver sjældent sagt imod, og selv om man argumenterer med sig selv, så er begge siders argumenter særdeles fornuftige 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2018 @ 18:34


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.