Hos Mommer

15. november 2018

Og hvordan var så maden i Grønland?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:34
Tags: ,

Maden var en positiv overraskelse.
SælspækVi havde købt hele udflugtspakken og hele ‘madpakken’, for efter en googling om det kulinariske liv i Kangerlussuaq, var vi klar over, at der hverken var en Chinatown eller et Little Italy i den by. Hvilket så ikke kom helt bag på os … den tilsyneladende eneste restaurant, der var kendt for at lave rigtig god mad, var Roklubben, og eftersom det var der, man skulle spise, når man tog ‘madpakken’ med, var valget lige som ikke specielt vanskeligt.
Morgenmaden var med i rejsens pris og til alle fire frokoster kunne vi hente, hvad de kaldte sandwiches, men hvad jeg mere syntes lignede landgangsbrød, i vandrehjemmets køkkens køleskab. De var delikat veltillavede og ditto smagende, men temmelig vanskeligt tilgængelige – det lod sig dog gøre med en tallerken, kniv og gaffel. Værre var det, da vi skulle indtage dem håndholdt udendørs på et stop på vej ind til indlandsisen om søndagen. Det gik, trods en del vanskeligheder for de fleste, så nogenlunde … der blev bare efterladt en masse mad til polarrævene og ravnene, men det gjorde intet. Faktisk blev vi af guiden direkte bedt om at lade være med at tage rester med tilbage, men endelig smide dem, hvor vi stod – der var nemlig mange, der kunne få glæde af det. Vi tog derfor kun indpakningen med tilbage.

grønlandsk buffetgrønlandsk buffet

Aftensmaden bestod af dagens ret, hvilket skulle tages bogstaveligt, for der var kun én ret til os, undtagen én aften ud af de fire. Til gengæld var den ene ret virkelig god – hver dag. Først lam på dag 1, så en oksesteak (KÆMPEstor, men på alle måder perfekt!) på dag 2, stegt hellefisk dag 3, og om søndagen, den sidste aften, en stor, grønlandsk buffet med alt til faget hørende. Vil jeg tro … jeg er jo ikke ligefrem ekspert på området.
På øverste billede ses mattak, som er hud fra hvidhvalen. Der var ikke så meget, sikkert fordi folk erfaringsmæssigt ikke ligefrem hamstrer af denne specialitet. Det var sejt at tygge i, men jeg syntes til min overraskelse ganske godt om det; måske fordi det havde ligget og marineret i et eller andet.

Røget moskusSnow crab

Der var moskusokse i to varianter; den ene røget. Der var suppe, rensdyrtatar, stegt hval, hellefisk, snow crab (uhmmm), laks, rejer, en pastasalat, kartoffelsalat, en slags kartoffelmos (“knust kartoffel”), lammekoteletter og rensdyrpølser. Plus et par ting mere, jeg ikke lige husker nu, men jeg husker glimrende, hvor überlækkert det hele var.

Rensdyrtatar

Og ikke kun var det lækkert, det var også meget professionelt og delikat arrangeret på fadene, så alt i alt var både jeg og samtlige andre gæster glade. Jeg spiste naturligvis alt for meget, hvilket ikke er nogen nyhed, når der bliver serveret så dejlig mad for mig.
Det var som sagt søndag aften, så der var flere gæster fra byen, som kom og nød Roklubbens berømte buffet – restauranten var helt fuld – meget godt gået i en by med bare 510 fastboende sjæle en aften midt i november.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Hej Ellen, hvad var det gule i skålen på nattak tallerkenen?

    Kommentar af Lone — 15. november 2018 @ 16:44

    • Ehh, en eller anden dip … kunne ikke helt gennemskue den 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. november 2018 @ 16:45

  2. Man tager jo ikke på af at spise i et koldt klima, så du kan være ganske rolig …

    Det ser meget lækkert ud det hele, og jeg synes egentlig, det er godt, at I ikke blev fodret af med pizza eller stegt flæsk.

    Kommentar af Henny Stewart — 15. november 2018 @ 19:21

    • Vi talte faktisk om, hvor usædvanligt sultne vi var, når vi havde været ude i 3-4 timer … der skal virkelig noget ekstra til.
      Det er jeg også meget glad for!

      Kommentar af Ellen — 15. november 2018 @ 20:07

  3. En fornøjelse når kvaliteten i udkanten overstiger forventningerne. Det lyder/ser godt og indbydende ud. Slet ingen sæl?

    Kommentar af Eric — 15. november 2018 @ 19:45

    • Det var en sand fornøjelse, og nej: slet ingen sæl.

      Kommentar af Ellen — 15. november 2018 @ 20:07

  4. Hvor lækkert 😉

    Kommentar af Betty — 15. november 2018 @ 21:42

    • Ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. november 2018 @ 21:45

  5. Det ser også lækkert ud. Jeg har godt nok ikke været i Grønland, men har smagt sælkød. Både rår og røget. Den gang vi havde en grønlænder boende i et år, sendte hendes forældre en hel sæl til os, med skind. Ruth gik ombord i det rå sælkød øjeblikkelig. Vi andre 5 var ikke så begejstret, men det mor fik røget smagte himmelsk.

    Kommentar af Pigen fra landet — 15. november 2018 @ 22:29

    • Haha – hvordan mon man sender en hel sæl til Danmark? Jeg ville nok heller ikke have kastet mig grønlænderbegejstret over det rå kød, men jeg kunne godt forestille mig, at det smager godt i røget/tilberedt udgave.
      Jeg vidste ikke, at I havde haft en grønlænder boende – hvornår havde I det?

      Kommentar af Ellen — 16. november 2018 @ 19:13

      • Det gjorde man med skib, og defra videre til Lolland med posten, som ringede på og sagde han havde en pakke. Det var dengang posten kom frem fra dag til dag. Sælen var renset, og pakket med is omkring. Skindet var fjernet og lagt løst ved. Det fik lov at pryde barndomshjemmet lige til mor flyttede derfra for ca 10 år siden. Det er lige før det kræver et indlæg fra min side at fortælle den historie.

        Kommentar af Pigen fra landet — 17. november 2018 @ 14:10

        • Spændende – det må du da skrive om!

          Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 15:25

  6. Det var vel nok godt, at roklubben havde grønlandsk buffet. Jeg synes maden er en stor del af oplevelsen ved at rejse, så man skal da helst have mulighed for at smage de lokale specialiteter. Det er mange år siden jeg er stødt på landgangsbrød; der ellers var en stor ting i vores ungdom 😉

    Kommentar af fiberfryd — 16. november 2018 @ 7:38

    • Deri er vi jo som bekendt ganske enige – altså at fremmedartet mad er en del af oplevelsen.
      Det var heller ikke rigtige landgangsbrød, hvor der, så vidt jeg husker, var forskellige slags pålæg på. Her var det enten et helt brød med rullepølse eller et helt brød med æg, tomat og rejer osv. men det lignede mest 70’er-udgaven af landgangsbrød 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. november 2018 @ 19:16

  7. Det ser virkelig lækkert ud! Og dejligt at læse, at jeg godt kan pakke nogle af mine fordomme om grønlandsk mad langt væk 😉 Jeg går ud fra, at pasta- og kartoffelsalat var importeret, men hvad med resten; var det alt sammen grønlandske råvarer/specialiteter?

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. november 2018 @ 9:18

    • Det vil jeg da tro, at det var – bortset fra, at jeg ikke tror, de holder kødkvæg deroppe, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Får holder de i hvert fald, for lammene var grønlandske, og alt med fisk var selvfølgelig også derfra.

      Kommentar af Ellen — 16. november 2018 @ 19:18

  8. Der dyrkes kartofler i det sydlige Grønland, men nok ikke durumhvede.
    At opleve nordlys vil jeg også gerne, da det må være meget mere fascinerende end at ligge på ryggen et sted, hvor der ikke er civilationens lys til at forurene mørket, og opleve meteorsværmen Perseidernes stjerneskud, hvilket jeg – hvis det er klart vejr – ellers gerne gør hvert år mindst en gang.
    Roklubbens mad er en del mere varieret og lækkert end det jeg oplevede i 1970’erne, men både hellefisk og hvalkød har gjort et uudsletteligt positivt indtryk på mig. Heldigvis har jeg senere haft mulighed for at sætte tænderne i det, da kødet kunne fås via Grønlændernes Hus, så når man blev inviteret hjem og til middag hos en i Kbh. bosiddende grønlænder, så var der anderledes mad. Hellefisk kan heldigvis købes hvor som helst og som en af de anbefalede fede fisk er der ingen undskyldning, bortset fra prisen, til ikke at spise den.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 16. november 2018 @ 19:01

    • De dyrkede skam også kartofler i Kangerlussuaq, men kun i drivhuse, og jeg tror det var til privat brug 🙂
      Perseiderne skal jeg også have med hvert år, hvis himlen giver mig lov. Før var det i Sverige, men det kan heldigvis sagtens lade sig gøre i Den Stråtækte.
      I DK har jeg kun fået røget hellefisk, men jeg har fået den fersk i England og altså nu i Grønland, og det er en herlig spise, men ja: dyr.
      Hvalkød kan man (meget sjældent) være heldig at kunne få fat i. Jeg smagte det første gang som barn, fordi min mor aldrig har været bange for at eksperimentere og afprøve ny mad.

      Kommentar af Ellen — 16. november 2018 @ 19:23

      • Kartofler dyrkes skam kommercielt i Grønland.

        Kommentar af Kristine — 16. november 2018 @ 21:12

        • Det tvivler jeg ikke på, når du siger det, men jeg tror bare ikke, at de gør det i Kangerlussuaq 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 11:05

  9. Det ville ikke være Mommers blog, hvis ikke der kom et madindlæg i ferieoplevelserne 🙂 Det lyder lækkert selv om hud fra hvidhval nok lige skulle tænker over inden jeg satte tænderne i det.

    Kommentar af Lene — 16. november 2018 @ 19:08

    • Hehe, nej, det ville det nok ikke 🙂
      Man skal ikke tænke, bare kaste sig ud i det … men det er vel i princippet ikke meget anderledes end hud fra grise, som vi jo spiser med største velbehag. Okay – så har det været en tur i ovnen, men alligevel 😉

      Kommentar af Ellen — 16. november 2018 @ 19:24

  10. Nordlys, indlandsis og et bredt udsnit af det grønlandske køkken. Tillykke, I fik det hele.

    Kommentar af natural2222 — 17. november 2018 @ 3:28

    • Ja, vi gjorde søreme, selv om vi var der i så kort tid.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 11:05

  11. Det lyder som om I har smovset i både det ene og det andet på jeres tur til Grøndland.

    Kommentar af Jørgen — 17. november 2018 @ 20:24

    • Det har vi, Jørgen. I høj grad.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2018 @ 21:53

  12. Det var dog interessant at guiden ligefrem bad jer om at lade rester ligge! Men der er jo også plads nok. Gad vide, hvordan sådan en polar-ræv har det. Forleden aften så jeg en velnæret ræv smutte over vejen her uden overhovedet at bekymre sig om at jeg var i nærheden! Der er mad nok til rævene her. Men i Grønland må det være mus under sneen og evt. ådsler, som ræve-diæten består af.

    Det må være vanskeligt at skaffe råvarer til Grønland til mad som den på billederne! Med undtagelse af moskus-okse, hval og fisk, selvf.

    Kommentar af Donald — 19. november 2018 @ 14:59

    • Det er rigeligt med plads, så vi kunne lige så godt lade dyrene få glæde af madresterne.
      Det myldrer med sneharer deroppe, så jeg tror såmænd, at der er mad nok til rævene.
      Maden er dyr i Grønland – vi var inde i et supermarked, og jeg blev glad for, at det ikke er mit husholdningsbudget, der skal slå til her.

      Kommentar af Ellen — 19. november 2018 @ 16:08


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.