Hos Mommer

7. november 2018

Det bliver rasende koldt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:46
Tags: ,

imageVi pakker kuffert. Til grønlandsturen. Den globale opvarmning huserer ikke deroppe lige for øjeblikket, for selvom dagsgennemsnitstemperaturen for november skulle ligge på ÷8°, så holder den sig lige nu og i de kommende dage på ÷20° eller derunder i Kangerlussuaq, hvor vi skal til i morgen.
Det er richtig dajli’ koldt!
Vi har dog garderet os – jeg har lånt skiundertøj og fleecebluser af en af Die Drei Mädchen, og John havde selv noget fra sin tid som taxachauffør. Varme støvler og ditto sokker, huer, halstørklæder, vanter og sweaters, de nye frakker, vi købte på Fanø – jeg tror vi kan klare under 30 graders frost og snestorm.
Det handler om lag-på-lag-på-lag, og det har vi tænkt os at efterleve. Gallatøjet og – for mit vedkommende – stiletterne lader vi blive hjemme. Desuden skulle det ikke føles nær så koldt på Grønland, som den samme minustemperatur føles som herhjemme – det finder vi snart ud af om passer … derudover er vinden næsten ikke-eksisterende; bare 0-1 m/sek, så chillfactor kan lades ude af betragtning.

image

Og dette her er endnu bedre! Lave temperaturer og klar himmel hører jo sammen, så vi vil meget hellere have kulden end den relative varme, der indfinder sig om en uges tid. Vi tager jo primært derop i håbet om endelig at opleve nordlys, og det kan man ikke med en overskyet himmel. Lige nu er vi derfor fulde af fortrøstning.
Og til de mange, der har spurgt os om, hvorfor vi tager derop, når det er mørkt døgnet rundt, kan jeg svare, at det gør vi skam heller ikke ikke … som det fremgår, står solen op lidt i ni og er på himlen til næsten halvfire, hvilket ligner Danmark ved juletide, så vi skal nok få glæde af de tilmeldte ture både til tundraen, indlandsisen og Russelgletsjeren.
Vi vil meget gerne til Grønland på et eller andet tidspunkt om sommeren for at opleve Isfjorden, men man ser ikke nordlys, når der er lyst døgnet rundt, selv om en del tror det – man ser jo heller ikke stjerneskud om dagen, vel?
Glæder vi os? JA, vi gør da. Kulden afskrækker os slet ikke – vi ved jo, at vi har det rigtige tøj med. Vi har fordelt det i to kufferter, med cirka halvdelen af hver vores tøj i hver kuffert, selv om John atter en gang nærmest skulle overtales til det. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvorfor han gerne vil dele hus og seng med mig, men synes jeg er fjollet hver gang jeg foreslår ham, at vi deles om kufferterne. Det er oven i købet ham, der har den dårlige erfaring med ikke at ville gøre det.
Kryds venligst alt, hvad der kan krydses for, at vi får et af vores højeste ønsker opfyldt. Det der nordlys, forstås …

Reklamer

45 kommentarer »

  1. Rigtig god tur der er smukt der oppe jeg har været der dog kun om sommerne.

    Kommentar af Jonna — 7. november 2018 @ 14:29 | Svar

    • Tak – vi glæder os SÅ meget til at se Grønland 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 14:32 | Svar

  2. Hvor jeg glæder mig til at ‘komme med jer’ til Grønland. 🙂 Det er efterhånden 12 år siden, jeg var der, da min datter arbejdede i Sisimiut. Jeg strandede i Kangerlussuaq i to døgn på hjemturen pga af dårligt vejr. Jeg syntes, jeg var heldig. Andre var mismodige over forsinkelsen. Min datter havde en guide-ven der, og han tog mig med ud til steder, han skulle rydde op, så jeg fik set det hele og mere til. Men ikke nordlys. Det gør I sikkert, når vejret er klart.
    Der er meget koldt. Jeg troede, jeg bare kunne gå over til nabohuset uden overtøj. Det var bidende i hænder, fødder og ansigt, selvom der kun var kort vej. I gør klogt i at pakke varmt tøj. Rigtig god tur og god fornøjelse med nordlys og andre oplevelser.

    Kommentar af Betty — 7. november 2018 @ 15:21 | Svar

    • Åh, så du har været der! Jeg ville nok heller ikke være vildt ked af at strande et par dage, men hvis det er for dårligt vejr til at flyve i, kan man vel heller ikke rigtig være ude?
      Synd, at du ikke fik set nordlyset – det ville have været prikken over i’et.
      Jeg håber vi har gjort alt det rigtige – tak for ønsker og vi glæder os 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 19:56 | Svar

      • Jo, med det rigtige køretøj kunne vi godt være ude, selvom det ikke var vejr til at flyve i. Jeg var iført lånt tøj og støvler. Det var i begyndelsen af januar, og vi kunne fint køre ud til Russelgletsjeren. Det er selvfølgelig ikke samme oplevelse som i solskin, men det var stort alligevel 🙂

        Kommentar af Betty — 8. november 2018 @ 08:32 | Svar

        • Det var godt, du kunne udnytte tiden, selv om du var strandet. Vi skal se Russelgletsjeren i dag, og jeg glæder mig 🙂

          Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:14 | Svar

  3. Først og fremmest god fornøjelse og held med nordlyset.
    Du har sikkert tænkt over det, men hvis ikke, så er læbepomade, fed creme til ansigt og hænder og solbriller godt at have med, da den tørre luft og rigelig frost udtørrer huden og lys reflekteres i is og sne.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 7. november 2018 @ 16:00 | Svar

    • Tak for gode ønsker – og det ligger alt sammen i kufferterne/håndbagagen. Greenland Travel har en pakkeliste, og de nævnte ting står på den – jeg havde nu pakket dem ned, inden jeg tjekkede listen 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 19:59 | Svar

  4. Åhhh… Jeg ønsker jer en smuk og oplevelsesrig tur.
    🤞🤞🤞XXX fingre for, at Nordlyset også bliver en del af oplevelsen. Det vil jeg også gerne opleve!
    Kom godt af sted inkl kufferter mm 😀
    Jeg glæder mig sådan til at høre om turen.

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. november 2018 @ 16:15 | Svar

    • Tak, Anne! Jeg troede du havde set nordlyset? Du har da været på Grønland, ikke sandt? Men det var måske om sommeren?
      Tak – hvis wi-fien virker, kommer der nok et billede eller to deroppefra 😉

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:00 | Svar

      • Vi var deroppe i 2005. 20.-30.juli. Midnatssol og masser af myg! Og en bjergtagende natur med sejltur mellem isbjerge. 😍 Jeg tabte mit hjerte til området ved Ilullissat og Disco øen.
        Mit/vores livs største rejseoplevelse.

        Kommentar af Anne Holtegård — 7. november 2018 @ 20:20 | Svar

        • Okay, intet nordlys, så, men masser af meget andet, heldigvis 🙂
          Det er så dejligt at have sådanne minder at huske på.
          (Og hvorfor du pludselig skulle godkendes, aner jeg virkelig ikke!)

          Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:39 | Svar

  5. Her krydses med stille tanker om, at enhver har sin lyst, og hurra for det.

    Kommentar af Eric — 7. november 2018 @ 16:39 | Svar

    • Hehe, tak for kryds, Eric, og jeg havde nok forventet en kommentar i den retning fra dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:01 | Svar

  6. Åhr, det bliver dejligt! Jeg krydser fingre for klart vejr og nordlys! Før min svigerfar døde, tog han og min svigermor fire dage til Grønland mellem to kemobehandlinger for at se nordlys, og det var meget stort for dem begge! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 7. november 2018 @ 17:46 | Svar

    • Det gør det nemlig, og tak!
      Det var godt, dine svigerforældre gav sig selv den fornøjelse – og at de så var heldige med at se lyset 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:02 | Svar

  7. Også krydsede fingre herfra😊 Godt, I er forberedte. En af mine kolleger tog en gang afsted til Grønland i almindelige, pæne lædersko til kontorbrug – han skulle jo kun arbejde indendøre … Det er der blevet grinet en del af siden. Rigtig god tur!!

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. november 2018 @ 18:04 | Svar

    • Tak, Frue!
      Ha, sikke da et fjols … han sov vel formentlig ikke på kontoret?

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:04 | Svar

  8. I kommer ikke til at fryse. Jeg har været i Grønland to gange med mange års mellemrum, og det er en hel anden luft I møder. Ren og tør.
    -Og nordlys skal I nok få at se. Det bliver en rigtig fin tur.
    Skal i videre til Ilulissat?
    I så fald kan i sagtens nyde isbræerne om efteråret. Det er storslået uanset årstiden.

    Kommentar af natural2222 — 7. november 2018 @ 19:06 | Svar

    • Rart at få bekræftet, Farmer, og vi glæder os meget.
      Nej, vi skal kun til Kangerlussuaq. men Russelgletsjeren skulle være ret stor, så noget får vi da at se.

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:05 | Svar

      • Russelgletsjeren er bestemt OK. Der er et højbenet køretøj man kan køre med derind, hvis vejret og føret tillader det. Vejret er altid en mulig modspiller og det er en af herlighederne deroppe. Intet kan planlægges 100 procent og så kan man lige så godt slappe af og tage tingene som de kommer.

        Kommentar af natural2222 — 9. november 2018 @ 04:10 | Svar

        • Jeg har set de busser – næsten lige som på Island, få det bliver sjovt.
          Vi tager tingene som de kommer, til en vis grad, for jeg bliver saftsusemig sur, hvis ikke vi får set nordlys!

          Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:15 | Svar

  9. Hvor er det spændende, at I skal til Grønland! Rigtig god tur.
    Jeg så en serie i september på DR-K om grønlandske boligdrømme og blev dybt fascineret af naturen.

    Kommentar af Madame — 7. november 2018 @ 19:41 | Svar

    • Tak – det bliver bare så spændende.
      Vi så også de udsendelser, du nævner fra Grønland, og det er naturligvis netop naturen, vi glæder os til at opleve.

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:07 | Svar

  10. God tur – og jeg glæder mig til at læse kommende beretninger.

    Kommentar af Jørgen — 7. november 2018 @ 20:16 | Svar

    • Tak, Jørgen … og jeg glæder mig selvfølgelig til at opleve dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2018 @ 20:37 | Svar

  11. Rigtig rigtig god tur. Efter vi besøgt Island og Færøerne, står Grønland også ret højt påmin liste. Vi skal bare lige forlige os med den insisterende kulde, så jeg tror først, det bliver nårvi har al den tid, vi har lyst til. Og det kender I jo alt til.
    Vi går snart i gang med at pakke til Vietnam – afgang søndag

    Kommentar af Fru Z — 7. november 2018 @ 21:58 | Svar

    • Ja, I er jo mere til varme, men her ER godt nok også koldt! Vi mangler Færøerne, men det skal vi altså nå!
      Rigtig god tur til Vietnam 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:16 | Svar

  12. Jeg deler din drøm om at se nordlys, og jeg håber, at I får en fantastisk oplevelse. Jeg har en veninde i Nordnorge, og når jeg får lokket min John afsted, så bliver det måske min tur 🙂 Jeg glæder mig til billeder. Ha’ en rigtig dejlig tur…

    Kommentar af Mia Folkmann — 8. november 2018 @ 06:05 | Svar

    • Du må se at få overtalt din John – Norge er fantastisk – også om vinteren 🙂
      Tak – turen er okay, vi mangler bare lidt sol …

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:18 | Svar

  13. Det bliver så spændende! Vi krydser fingre for nordlys og en masse gode oplevelser (og ingen frosne tæer) og vi glæder os til at se og høre om det bagefter. Rigtig god tur!

    Kommentar af fiberfryd — 8. november 2018 @ 08:48 | Svar

    • Tak – vi har konstateret, at vi har tøj nok med, men vi mangler endnu at se en skyfri himmel, desværre.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:19 | Svar

  14. Jeg krydser. Og har lige snakket med en, der lige er kommet hjem fra Grønland, og hun så masser af nordlys.

    Kommentar af Kirsten — 8. november 2018 @ 11:05 | Svar

    • Åhhh, jeg er misundelig – håber virkelig det samme sker for os!

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:19 | Svar

  15. Jeg krydser alt, hvad jeg kan!!! Rigtig god tur ønskes I af Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 8. november 2018 @ 11:55 | Svar

    • Tak, og tak for kryds – jeg håber det virker.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:20 | Svar

  16. Jeg håber, I har en god tur med masser af nordlys, sol og gode oplevelser!

    Kommentar af conny — 8. november 2018 @ 12:13 | Svar

    • Vi har en god tur, tak, men nordlyset har vi endnu til gode …

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:20 | Svar

  17. Åh, jeg er søgrøn i hovedet af misundelse! Men jeg ved jo du er flink og deler billeder med os andre, så jeg vil bare ønske jer en rigtig, rigtig god tur, med masser af nordlys og andre oplevelser. ( Jeg har faktisk set nordlys to gange her på Bornholm, men det er jo ingenting imod at se det længere nordpå )

    Kommentar af Kirsten Jensen — 8. november 2018 @ 16:13 | Svar

    • Tak, Kirsten. Det kan godt lade sig gøre at se nordlys i DK, men heroppe skulle det jo, som du siger, være totalt spektakulært … nu må vi se, om vi får oplevet det.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:21 | Svar

  18. Rigtig god tur, og hvor jeg dog håber at I får Nordlys at se

    Kommentar af Lene — 8. november 2018 @ 18:48 | Svar

    • Tak, og hvor jeg dog også håber …!

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:22 | Svar

  19. Spændende! God rejse ønskes!

    Hvis I (meget usandsynligt) ikke får set nordlys må I følge med i varsler for nordlys over Kattegat, for der er faktisk gode muligheder for at se det. Hvis man så i forvejen kender de gode høje udsigtssteder kan man valfarte til stedet i bil (godt nok 200 km. fra Præstø) og så stå og nyde synet ud over Kattegat. Lysene kan være meget langt væk og man kan se dem alligevel (fordi man står højt og der er jo ikke nogen bjerge, som tager udsigten!) 🙂

    Kommentar af Donald — 9. november 2018 @ 07:42 | Svar

    • Tak … det burde være usandsynligt, men lige nu er det desværre ikke! Vi ville jo så gerne se det helt spektakulære syn heroppe, for i DK vil det godt nok kunne ses, men ikke særlig kraftigt. John har set nordlys på Storebælt (dengang man krydsede det med færge).

      Kommentar af Ellen — 10. november 2018 @ 14:24 | Svar

      • Nå på den måde! så forstår jeg 🙂

        Kommentar af Donald — 10. november 2018 @ 15:16 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.