Hos Mommer

2. november 2018

Jeg nåede det!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:41
Tags: , ,

Hvis man bare er ihærdig nok, så kan man nå meget. Jeg gad egentlig ikke ordne alle svenskertingene i går, men guleroden i form af gæster i dag bevirkede, at jeg blev stædig.
Og jeg nåede det! Systuen er atter fuldt fremkommelig. Jeg fik ikke bare alt af vejen; jeg fik det hele på plads – med andre ord, så blev der byttet rundt på nogle ting, samt smidt nogle få ting ud, der blev nedgraderet til værende ikke længere ønskelige. Man har vel set Ryd op i dit liv … det var virkelig skræmmende at se, hvor meget ragelse folk kan gemme og/eller rage til sig i den faste overbevisning, at de nok skal få brug for det en dag.
Sådan håber jeg ikke, at mit hjem nogensinde bliver … men mon ikke folk, der kan fylde hele huset totalt op og mere til med alt muligt skidt og møg, også slås med andre problemer end et overdimensioneret samlergen?

IMG_8652IMG_8647IMG_8648

Sengetæpperokeringen var en af de mere hyggelige opgaver – de blå fra det ene gæsteværelse kom over i det andet gæsteværelse. Det, der lå der, kom til Sverige.
De blå patchworktæpper i børneværelset er fra vores soveværelse i Sverige og de blomstrede tæpper og puder er fra sovesofaerne i Sverige. Nu ser det hele pænere ud (her; ikke der. Det er så bare ikke mit problem), men jeg skal have fundet noget pænt, blåt stof til nye gardiner til børnenes værelse. Det fører åbenbart en del med sig at sælge hus i Sverige …

IMG_8654

Amagerhylden, som stammer fra gården, skiller jeg mig ikke af med frivilligt, men den passede elendigt til stilen i Havdrup og kom derfor til Sverige, hvor den passede fint, men nu er den heldigvis ganske nydelig over skrivebordet fra Vemmetofte, vi købte for ikke så længe siden. Skrivebordet, altså … vi har ikke købt Vemmetofte!
Nu mangler vi bare en stol, der passer til det, men sådan en er svær at finde. Vi har prøvet med en kontorstol på hjul, men det ser så skrækkeligt ud, at John er mere end villig til at gå på kompromis på mageligheden for at slippe for synet.
Og novemberkaktussen nåede da kun lige netop ind i november, før den stod i fuldt flor. Den tyvstartede, og det synes jeg den gør tidligere og tidligere for hvert år – men flot er den lige nu med alle sine blomster. Bliver den ved i samme stil, må den omdøbes til oktoberkaktus. Den startede med at hedde julekaktus; så blev det til decemberkaktus, derefter novemberkaktus, og nu er vi altså ved at ramme oktober. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for den, men det er vel okay, så længe den blomstrer så fint og bruger tiden indimellem på at vokse sig større. Den startede som en minikaktus, jeg fik af en kollega for otte år siden.

Reklamer

20 kommentarer »

  1. Det er ikke dårligt at få ryddet op og rryddet ud, organiseret og omorganiseret – og så på så kort tid. Effektivitet er effekten af handlingerne.
    Det er da ellers noget af en miinikaktus, der åbenbart gror muntert. Med dens ukendskab til årets længde, ender den jo med at blive en julekatus igen ad åre.

    Kommentar af Jørgen — 2. november 2018 @ 13:33 | Svar

    • Jeg er også helt stolt af mig selv!
      Det er efterhånden en ret stor minikaktus, men det er ikke sikkert, at jeg når at opleve den blomstre i december igen, hvis den tager året baglæns med to måneder på otte år 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. november 2018 @ 13:58 | Svar

  2. Godt gået, Ellen. Du kan være (næsten skræmmende) effektiv når det gælder 😀 Så fin ‘min’ seng er blevet. Nu kan I nu kan slappe af og hygge jer med gæster med god samvittighed.

    Kommentar af fiberfryd — 2. november 2018 @ 16:27 | Svar

    • HA – det sagde de også på arbejdet, så jeg ved godt, at det er rigtigt – jeg kan virkelig være effektiv 😀
      Nu passer ‘jeres’ sengetæpper bedre til gardinerne – bare lidt ærgerligt, at de to tæpper ikke er helt ens …

      Kommentar af Ellen — 2. november 2018 @ 16:37 | Svar

      • Det er vi jo heller ikke 😝

        Kommentar af fiberfryd — 4. november 2018 @ 07:34 | Svar

        • Hehe, næ, det er jo sandt 😉

          Kommentar af Ellen — 4. november 2018 @ 09:38 | Svar

  3. Det går jo hurtigt, når først man kommer i gang med oprydningen… Det er igangsætningsproblemerne der tager tid!
    Det ser rigtigt godt ud med de blå tæpper..
    Og amagerhylden er bare kommet ind på rette plads. Håber I snart finder en passende og komfortabel skrivebordsstol!
    Den eneste blomst jeg får til at blomstre en min fredslilje. Kaktussen sætter blomster og taber dem igen; nu gider jeg ikke mere. Slet ikke, når jeg ser din!

    Kommentar af Anne Holtegård — 2. november 2018 @ 18:17 | Svar

    • Det tager nemlig tid – og så også det at beslutte, hvor hvad skal være, tager tid.
      Vi leder stadig efter en både god og pæn stol – de to ting er ikke helt gode venner 🙂
      De fleste kaktusser blomstrer kun en enkelt nat – bortset altså fra disse novemberkaktus.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2018 @ 22:29 | Svar

  4. Ja, man kan hurtigt få samlet mange ting sammen – og de allerfleste ting er jo fyldt med minder, og svære at smide ud. Jeg prøver at blive bedre til at skelne mellem hvad der skal ud og hvad der skal blive – men det er sørme svært! Så godt gået at du har kunnet sortere i det, når I nu pludselig har fået dobbelt op på inventar – eller næsten…

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 2. november 2018 @ 18:35 | Svar

    • Det kan man, det er de og det er de så absolut 🙂
      Det er sindssygt svært at beslutte, men det skal jo gøres, hvis ikke man vil ende i en eller anden tv-udsendelse …

      Kommentar af Ellen — 2. november 2018 @ 22:31 | Svar

  5. Oprydning og udsmidning er en tilbagevendende opgave. Ting kommer let snigende, men ved flytning eller salg er man meget bevidst om det.
    Amagerhylden passer perfekt i det ‘nye hjem’
    Tillykke med salget i Sverige.

    Kommentar af Pigen fra landet — 3. november 2018 @ 06:41 | Svar

    • Ja, det er det desværre – sammen med rengøring …
      Den passer bare så fint lige der – og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2018 @ 09:16 | Svar

  6. Du er godt nok effektiv, godt gået. Jeg kan også være effektiv, men ikke når det gælder at få taget hul på skabe, skuffer og loft, desværre.

    Kommentar af Lene — 3. november 2018 @ 20:00 | Svar

    • Jeg er sikker på, at du kan være enormt effektiv – også hjemme i huset, hvis du også har en gulerod, fordi ‘bare’ at tage sige sammen synes jeg også er umådelig svært 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2018 @ 21:18 | Svar

  7. Måske er jeg helt på vildveje, men hvad med en stol, der er fra en anden epoke eller stil? Det er min erfaring, at møbler, der tydeligt kommer fra forskellige epoker og/eller stil, nogle gange kan komplementere hinanden, så måske kunne en moderne stol være løsningen. Jeg tillader mig at foreslå Verner Pantons “Tivoli”-stol (nu hedder den vist “One”), da jeg synes, at den er god at sidde i både som spisebordsstol og skrivebordsstol samtidig med, at den har en lethed over sig, så den ikke dominerer/konkurrerer med skrivebordet (udfra dit billede). Arne Jacobsens 7’er er i mine øjne også et godt bud, hvis den er polstret, læderbetrukken eller med en skridsikker pude i sædet, fordi træskallen alene er glat, så man spænder muskler uhensigtsmæssigt for at bevare siddestillingen.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 3. november 2018 @ 22:53 | Svar

    • Det er ikke stole i andre stilarter, vi mangler … hverken i moderne eller gamle udgaver 😉
      Problemet er, at den skal kunne komme helt ind under skrivebordet, når den ikke bruges, og der er ret smalt – smallere end der normalt er, og egentlig vil vi helst have en, der passer perfekt til skrivebordet.
      Men tak for forslagene!

      Kommentar af Ellen — 4. november 2018 @ 09:42 | Svar

  8. Jeg har dette samler-gen, og har et utal af lade/stald-kvadratmeter og nogle ubrugte værelser at videreudvikle genet i.
    Sammen med en rimelig veludviklet fotografisk hukommelse giver det et stort lager af mange ting med tilhørende morsomme oplevelser.

    For vel 30 år siden “arvede” jeg et større antal gevirer fra en afdød herregårdsskytte. Op på det gamle pigekammer med kasserne under Fruens højlydte protester. For få siden blev gevirer tilsyneladende moderne blandt unge mennesker.
    På niecernes forespørgsel kunne der på få minutter hentes det ønskede antal dåhjortegevirer og bukkeopsatser ned fra det bagerste loft. Yngste-niecens kommentar: “Hvad sagde jeg. Sådan nogle har onkel liggende et sted”.
    Under en debat om kornpriser i slut-firserne kunne jeg blot hente bilagene fra disse års regnskab. Samtlige bilag siden vores start i april 1980 er gemt.
    Tænk på skiltet ved vejen: “Gammelt bras købes, antikviteter sælges.” -Men den negative side af samlergenet kan jeg sagtens få øje på.

    Kommentar af natural2222 — 4. november 2018 @ 05:23 | Svar

    • Du har det nøjagtigt som min far, og det var et helvede at rydde stuehusloftet og staldene, da han var død og gården skulle sælges!
      Men det er da dejligt, at du kan forsyne familiens unge med hvad de synes de har brug for – det er faktisk ret sjovt at se, at meget lige springer en generation over. Vores unge elsker fx teaktræ, som jeg ikke kunne drømme om at eje. Og hvem tror du rendte af med alle min mors skrækkelige skåle og fade af rustfrit stål? De unge var nærmest ved at komme op at slås over dem 🙂
      Jeg er imponeret over, at du gemmer alle bilagene ud over det du skal iflg. loven. Jeg kan sagtens forstå, at du gemmer dine dagbøger, men bilag? Okay, du fik jo brug for dem … 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. november 2018 @ 09:48 | Svar

  9. Det er så dejligt at få ryddet op – især bagefter. Hvor er det smukt at se billedet med det gamle skrivebord og Amagerhylden.
    Da jeg læste om din kaktus, kom jeg til at tænke på, at min stadig står i haven, hvor den har været på sommerferie. Jeg håber, den overlever – nu er den kommet ind igen.

    Kommentar af Madame — 4. november 2018 @ 10:42 | Svar

    • Netop, især bagefter!
      Vi skulle bare ikke have et moderne skrivebord ind i den stue 🙂
      Hvis ikke din kaktus har fået frost, skal den nok overleve … mon ikke I bor tæt nok på vandet til ikke at have haft fået frost endnu? Vi har i hvert fald ikke, heldigvis.

      Kommentar af Ellen — 4. november 2018 @ 11:24 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.