Hos Mommer

27. oktober 2018

Det var en af de korte uger

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:54
Tags: , , , ,

Det er muligt, at tiden normalt skal opfattes som en konstant faktor, medmindre man er et eller andet sted dybt inde i Einsteins relativitetsteori og noget andet af alt det, jeg har så svært ved at forstå. Tiden går langsommere i rummet, hævder de kloge. Jamen, så er det jo der, vi skal på ferie næste gang, så ikke den flyver så hurtigt afsted, som tilfældet har været. På den anden side, hvis jeg har forstået det ret (men det er bestemt ikke sikkert), så føles den langsomt forløbende tid helt normal for dem ude i rummet – det er kun nede på jorden, der går længere tid, end der går for dem ude i rummet. Har jeg tabt jer? Forståeligt nok, jeg forstår det som sagt heller ikke selv.

Børnebørn ved Vesterhavet

Jeg forstår heller ikke, hvorfor den sidste uge op til vi skal mødes føles som en hel måned, når den uge, vi så er sammen i føles som to-tre dage.
Der er ingen retfærdighed til – det skulle da for pokker være omvendt.
Og så igen på den anden side: Hvis det nu havde føltes som en meget lang uge, så havde det med stor sandsynlighed været fordi den ikke havde været god. Det blev vi i hvert fald enige om, da vi krammede farvel i morges, og Charlotte sagde med et lidt vemodigt smil, at det var en af de korte uger.

En smule bølgerEn smule bølger

Charlotte siger indimellem, at hun har tre børn … det kan skyldes irritation, men det er ikke altid, det behøver at være negativt, som fx i dette tilfælde. Herover ses hendes tre børn lege med – ikke ilden, men vel nærmest det modsatte element.
Zebraagtig leopard“Hvor langt kan vi nå ud og stadig nå at løbe tilbage uden at få vand i støvlerne?”
Tim vandt, for begge børnene fik våde sokker, mens han forblev tør. Han havde også de længste støvleskafter, var deres undskyldning …

Nå. Nu ikke mere sentimentalitet, Ellen. Der er mindre end to måneder til vi skal derover for at holde jul, så jeg kan overhovedet ikke tillade mig at klage – der er mange, der bor langt tættere på deres børn, men som på trods af det ser dem sjældnere.
Når jeg lægger vores tid sammen, er vi sammen med dem 24/7 i mindst fire og ofte helt op til seks uger om året. Det tror jeg faktisk ikke, der er så mange der kan prale med.
Og så er det ikke engang kun de gamle bedsteforældre, der nyder samværet – det gælder os alle seks.
Er vi ikke bare særdeles privilegerede?
Det synes vi selv, at vi er. Alle sammen.

Min afsluttende bemærkning er, at jeg har på fornemmelsen, at en enkelt eller to af de der vestjyder måske nok godt kunne trænge til et grundkursus i at kunne kende dyrene i Afrika.
Den der leopard ligner i hvert fald i betænkelig grad en zebra i mine øjne …

Reklamer

20 kommentarer »

  1. Ja, hvad tiden angår, så er der ingen retfærdighed til!…. Men selvom det var en af de korte uger, så lyder den som en der varmer længe! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 27. oktober 2018 @ 17:50 | Svar

    • Det har du da ret i, Maude 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2018 @ 18:02 | Svar

  2. Sådan er det vist hver gang. Du burde vænne dig til det, ville en kedelig politiker sige, men burde er yt og er snarere en byrde. Visse ting er altid for korte, og vi kan aldrig få nok af dem. Basta!

    Kommentar af Eric — 27. oktober 2018 @ 19:44 | Svar

    • Jeg vænner mig aldrig til den dag, hvor vi tager (midlertidigt) afsked!
      Vi kan nemlig ikke få nok. Dvs. at det kan vi selvfølgelig, men vi har endnu ikke prøvet det, heldigvis.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2018 @ 20:09 | Svar

  3. Det er jo en meget god beskrivelse af tidens underlighed.
    Jeg håber ikke de næste par måneder opleves som et halvt år.
    Det lyder som I er ret priviligerede – og at det værdsættes umådeligt meget.

    Kommentar af Jørgen — 27. oktober 2018 @ 19:54 | Svar

    • Ellens relativitetsteori: Tid er noget relativt … men jeg håber, at tiden frem til jul vil gå med normal hastighed.
      Vi ved, vi er privilegerede, og det værdsætter vi i stor grad!

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2018 @ 20:12 | Svar

  4. Det er nogle skønne billeder af legebørnene og Vesterhavet 🙂 Den leg bliver aldrig kedelig. Jeg synes, I har meget samvær og stor glæde af hinanden. Trods afstanden følger I mere med i hinandens liv, end mange der bor tættere på hinanden. Men jeg kan godt forstå, at afskeden ikke er det sjoveste.

    Kommentar af Betty — 27. oktober 2018 @ 20:53 | Svar

    • Den leg kan voksne også lide at lege, så nej, den bliver aldrig kedelig.
      Du har ret, og jeg klager heller ikke … det er bare lige præcis afskeden, der er det værste hver gang.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2018 @ 10:01 | Svar

  5. I er bare superpriviligerede, alle seks 🙂 Hvor må det være skønt.

    Nogle vestjyder har jo også svært ved at skelne ulve fra store hunde …

    Kommentar af Fruen i Midten — 27. oktober 2018 @ 20:56 | Svar

    • Det er vi, og vi sætter alle sammen stor pris på det.
      HA, hvad er det dog med dem derovre? Skolerne burde overveje en øget indsats inden for zoologien 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2018 @ 10:02 | Svar

  6. Suk, men ja, I har meget mere tid sammen med jeres børnebørn (og deres forældre) end mange andre, os inklusive. Men de er langt væk i hverdagen, så det føles nok anderledes. Jeg savner nogle gange tid til voksensnak med mine børn, efter de selv er blevet forældre, fordi vi stort set kun ses mens børnene er vågne (og det nyder vi selvfølgelig). Det når I til gengæld, når I er sammen i dagevis.

    Kommentar af fiberfryd — 27. oktober 2018 @ 23:45 | Svar

    • Jeg ved det godt, og jeg havde ikke engang tænkt over det med voksentiden, men det er da rigtigt, at det har vi (også) masser af.
      Det kommer også for jer, når børnene ikke skal være så meget under opsyn mere 🙂
      Og ja, det er også rigtigt, at det måske føles værre, fordi jeg ikke bare lige kan tage bilen og få fyldt mormorkontoen op.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2018 @ 10:09 | Svar

  7. Jo, I er da virkelig privilegerede og gode til at få meget ud af tiden, når I er sammen.
    Det med at tiden kan gå både hurtigt og langsomt, husker jeg fra min barndoms næsten endeløse sommerferier.
    Nu håber jeg bare, at vinteren vil gå rigtig hurtigt.

    Kommentar af Madame — 28. oktober 2018 @ 09:28 | Svar

    • Meget, og vi ved det godt 🙂
      Ja, det var lange sommerferier, kan jeg også huske, og jeg har det på samme måde som dig med vinteren. Jeg ville ikke undvære den, men den behøver ikke at være så lang.
      Jeg beklager, at din kommentar skal godkendes hver gang. Jeg tror det kan være fordi, at min firewall anser din blog for at være ‘usikker’ – det er i hvert fald den eneste forklaring, jeg kan komme på – men jeg tjekker dagligt for den slags 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2018 @ 10:16 | Svar

  8. Ja, tiden er en kompleks størrelse. Dejligt at I kan finde sammen på den måde, I gør, når afstandene nu er, som de er.
    Og du har helt ret – vi andre, som har alle muligheder, glemmer måske somme tider at bruge dem. For det kan jo altid blive …. og pludselig har alle parter fået planlagt andre aktiviteter

    Kommentar af Fru Z — 28. oktober 2018 @ 13:15 | Svar

    • Det er jo nok sådan, det er, når man bare kan tage bilen. Vi er nødt til at arrangere, at vi skal være sammen.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2018 @ 16:25 | Svar

  9. Afskeden må være svær, men godt at I ved hvornår I ses igen.

    Kommentar af Lene — 28. oktober 2018 @ 15:32 | Svar

    • Ja – jeg har det bedst, når jeg allerede ved afskeden kender datoen for næste gang. Fjollet, måske, men det hjælper 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2018 @ 16:25 | Svar

  10. Efter billederne at dømme har I ikke været forstyrret af ret mange andre vesterhavsgæster (men det kan selvfølgelig også bare skyldes din vinkel). Hvor må det være en sjov leg med at løbe fra bølgerne! Vi gjorde noget tilsvarende i weekenden, hvor vi skulle forcere en del af kysten syd for Rødvig, hvor der rullede bølger ind på en nærmest ikke-eksisterende stump land.
    Relativitetsteorien er også i gang mht. julen – hvor du synes, der er forfærdelig lang tid, til du skal se dine kære igen, synes jeg pludselig, der er forfærdelig kort tid til at blive klar til den juleaften, som jeg endnu ikke ved, hvor skal foregå. Altså, vi skal nok blive klar, beslutningen er bare ikke modnet endnu.

    Kommentar af conny — 29. oktober 2018 @ 12:29 | Svar

    • Der var ikke mange, nej, men det er der nu aldrig på denne årstid.
      Det er en sjov leg, som også jeg har excelleret en del i gennem årene, men nu kan jeg ikke mere løbe hurtigt nok 🙂
      Jeg håber du slap for våde fødder!
      Det med julen er faktisk dobbelt relativt, for der er længe, til jeg skal se dem igen, men julen er lige om hjørnet 😉

      Kommentar af Ellen — 29. oktober 2018 @ 14:50 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.