Hos Mommer

25. oktober 2018

Et lynkursus i vodbinding

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:00
Tags: , ,

I gør kørte vi til Abelines Gård på Holmsland Klit. John, Charlotte og jeg har været der flere gange, men børnene og Tim havde ikke set det fine museum. Som altid lod Tim sig begejstre og var straks parat til at finde den nærmeste ejendomsmægler for at købe sådan en fin, gammel klitgård. Da vi spurgte ham, om han virkelig kunne tænke sig at bo herude i sådan et barsk landskab, trak han lidt i land igen … måske mest fordi C sagde, at når ikke hun kan have en have, så er hun altså ikke med på den galaj. Det er fint at holde ferie her, men ingen af os kunne tænke sig at bo her fast. Det tror jeg, man skal være født til.

VodbindingVodbinding

Da vi efter rundturen og kaffe- og kagebordet kom tilbage til butikken, kiggede vi lidt på de to gamle folk, der sad og hhv. strikkede sokker og bandt en ruse. Charlotte var meget interesseret i det, manden foretog sig og fortalte ham, at hun længe havde ønsket at kunne lave den slags net.
Det fulgte han omgående op på … straks smed han rusen, tog et fladt net frem og viste hende hvordan det gøres.

VodbindingVodbinding

Efter en kort demonstration af teknikken overlod han hende sin plads og sagde: “Værs’go’ – nu er det din tur.”
Det kneb lidt i starten … det så naturligvis legende let ud, når han bandt, men han har også været professionel vodbinder siden 1956, hvor han kom i lære. Charlotte så dog lyset, så efter et par minutter gik det helt fint.
Han var bare sådan en kær, gammel gut, som nød at have et interesseret publikum til sine fortællinger om livet som vodbinder; vi havde mange spørgsmål til ham, og vi fik en god, lang snak om verden før og nu.
Charlotte var glad fordi han gad bruge tid på hende og lagde ikke skjul på det. Han var vist også glad for hendes interesse, for han forærede hende en gammel, håndskåret vodbindernål af træ: “Den er din, hvis du vil love mig at gå hjem og øve dig.”

VodbindingVodbinding

Det gjorde hun naturligvis, og ikke kun fordi han var så gavmild. Vi lagde ud med at købe nogle flere størrelser nåle og lidt bomuldsgarn.
Hun var nødt til at slå op, hvordan man begynder på projektet, men så gik det fint derefter.
Vi kan nu kalde hende for den lille vodbinder. Hvis skrædderforretningen skulle gå dårligt, kan hun vel altid lave nogle indkøbsnet.
Aubrey har erklæret, at han godt kunne tænke sig en hængekøje – men har dog også sagt, at han godt kunne tænke sig at lære hvordan man gør, for det kunne bare være det fedeste selv at kunne lave sådan en.
Det første Charlotte vil lave, er små net til at binde meloner op med i drivhuset.

Gammel håndskåret nål til vodbinding

Reklamer

22 kommentarer

  1. Abelines Gård er et dejligt sted. Og på denne årstid får man rigtigt indtryk af det barske liv på klitten.
    Historien i/bag gården er også spændende. En handlekraftig kvinde, der skabte en levevej med telefoncentral og overnattende gæster. Fik I også historien om det fine das i haven? Gæsterne kunne jo ikke bare gå i stalden… Til gengæld havde Abeline en god køkkenhave.
    Jeg elsker også at komme i snak med de gamle, livskloge folk. Og lære af deres håndelag/håndværk.
    Imponerende så godt C er kommet i gang. Det er en virkelig anerkendelse at få sådan en gave med.
    Og Aubrie skal da nok komme op med en hængekøje…

    Kommentar af Anne Holtegård — 25. oktober 2018 @ 19:16

    • Det er et godt sted at besøge og blive klog på klitbondens liv af. Og jojo, vi læste om, at gårdens beboere brugte grebningen som toilet, mens de fine (og betalende) feriegæster fik et rigtigt das i haven 🙂
      Det er nemlig så givende og hyggeligt at snakke med de gamle. Det samme kan man i andelslandsbyen Nyvang ikke så langt fra Holbæk.
      Vi var helt rørt alle sammen over nålen, som C fik – det var en smuk gestus fra hans side.

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2018 @ 20:10

  2. Det er sandelig en spændende historie om hvorledes man kan binde vod og få mangt ogmeget andet end vodud af det. Med Cs håndelag skulle det vel være en smal sag at lave sjove produkter til virksomheden.

    Kommentar af Jørgen — 25. oktober 2018 @ 20:09

    • Det var meget interessant, og C fangede det i hvert fald hurtigt … måske fordi: “Åh – det er jo næsten som at sy knaphuller!”

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2018 @ 20:13

  3. Sikke en skøn oplevelse for både den gamle mand og din datter.
    Hedder det også Holmslands Klit syd for Hvide Sande? Jeg troede kun det var nord for, for det var der min onkel og faster boede, i nærheden af Lyngvig kirke. Min faster var god til at få ting til at gro, så de havde en skøn have med stor køkkenhave, Min onkel var strandfoged. Der har jeg holdt gode ferier. Det er et barsk område og man måtte være kreativ for at kunne leve der. De havde turister boende overalt på gården, min faster underviste i kreative fag på aftenskole, og de havde et lille landbrug med køer ved siden af strandfogedjobbet.

    Kommentar af Lene — 25. oktober 2018 @ 20:22

    • Hele tangen hedder Holmsland Klit (Fra Gyldendal: “Midt på Holmsland Klit ligger byen Hvide Sande..”).
      Vi talte netop om, hvor svært det må have været at have en ordentlig køkkenhave med den sandede jord og den hårde vind, men det er da åbenbart lykkedes for både din faster og for Abeline. Det er vi lidt imponerede over, for ja, det er da godt nok et meget barsk område.
      Der må have været mange på klitten, der supplerede indtægterne ved at have feriegæster boende, og din faster har sandelig ikke ligget på den lade side 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2018 @ 20:47

  4. Charlotte (og du måske også) har bedre forudsætninger end mange andre, for at forstå teknikken. Den gamle vodbinder har garanteret været ekstra glad for jeres store interesse – og imponeret over Charlottes lærenemhed. Vi må kigge ind på Abelines gård, næste gang vi er på de kanter.

    Kommentar af fiberfryd — 25. oktober 2018 @ 23:01

    • C havde nok, ja, og det var fint at se, hvor god han var til at lære fra sig … men ja, han har da også kunnet mærker, at vores interesse var ægte.
      Vi kan klart anbefale Abelines gård!

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2018 @ 8:15

  5. De trænåle husker jeg tydeligt fra fiskerhusene i Bogense. Jeg havde som ganske ung en tjans med at bede garn for en bundgarnsfisker. Han reparerede selv sine garn og havde et pænt antal af disse nåle.
    Det kalder minderne frem at se sådan en igen. De røde små træhuse med sildekasserne stablede foran. Lugten af rådne krabber og tang.
    Men Bogense var den rene juleleg i forhold til at vride føden ud af vand og jord i Vestjylland. Den evige vind og det flyvende sand.
    Men det er nok sand og slid, som har lært folk på egne at passe på pengene. Vi tager ofte en tur til det vestlige Jylland snakker lidt med folk og nyder det der med at man ikke udefra kan ane forskel mellem rig og fattig. At der stadig i den grad ses ned på folk, som skilter med deres velstand.
    I “Hosekræmmeren” af Blicher er der en herlig sætning. “… Hedeboeren tit gjemmer ædelt Metal, i et umalet Skriin eller i et usselt Hængeskab, og en tyk Tegnebog indenfor en lappet Kofte; da derfor mit Blik ved Indtrædelsen faldt paa en Alkove fuldstoppet med Strømper, formodede jeg ganske rigtigt, at jeg befandt mig hos en velhavende Hosekræmmer. (I Parenthes være det sagt, at jeg ingen fattige kjender.) “

    Kommentar af natural2222 — 26. oktober 2018 @ 5:44

    • Der kom du da godt nok en tur ned ad mindernes sti … hvor hyggeligt 🙂
      I klitterne var de nødt til at være kreative, som Lene skriver, for at få et tilstrækkeligt udkomme.
      Så man skilter ikke med sin velstand herovre? Mon så ikke der er/var mere subtile måder at vise den på? Eller også vidste man nok bare hvem der havde midler og hvem der ikke havde …

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2018 @ 8:25

  6. Hvor er I gode til at finde spændende oplevelser.
    Jeg kan godt forstå. at Aubrey fik lyst til at få en vodbundet hængekøje.

    Kommentar af Madame — 26. oktober 2018 @ 6:22

    • Ja, vi er, men vi foretager også altid en grundig research.
      Jeg kan godt se et meget stolt lille ansigt for mig, hvis det skulle lykkes ham 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2018 @ 8:27

  7. Vodka’

    Kommentar af Eric — 26. oktober 2018 @ 14:06

    • Nemlig 😉

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2018 @ 18:24

  8. Charlotte får det fineste drivhus med vodbundne net til sine meloner 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 26. oktober 2018 @ 16:44

    • Det gør hun da – hjemmelavede und alles … rent blær 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2018 @ 18:27

  9. Interessant besøg. Gensidig interesse og gjæde. Sådanne historier bliver jeg altid berørt af. Net til melonerne er en god ide og hvis man er til den stil, er der også mulighed for at lave net til glaskugler, hængede plantepotter og ander. Det ser man mange steder.
    Hvis A også lærer det, ville det da passe fint til deres primitive liv i campen.
    I er da kommet til det vestjyske på det helt rette tidspunkt, og får opfyldt lidt af den blæst I ønsker jer.

    Kommentar af Pigen fra landet — 26. oktober 2018 @ 18:01

    • Ja – jeg har allerede bestilt et net til en glaskugle 😀
      Det var nok netop det, Aubie så for sig.
      Vi har haft lige præcis det vejr, vi ønskede os, så ingen klager fra os.

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2018 @ 18:30

  10. Det minder mig om en gang vi havde en flok relativt nyankomne vietnamesere med på vodbinderi i Hirtshals. En af dem begyndte at binde løs i rasende fart, og uden opfordring i øvrigt. Det var lige før, vi troede, at vi havde fået ham i arbejde på stedet, for det var helt bestemt noget, han havde prøvet før. Desværre forstod han næsten ikke et kuk dansk på det tidspunkt, så det endte med, at vi tog ham med igen. Jeg mener faktisk, han endte med at tage en eller anden mellemlang uddannelse i stedet.

    Kommentar af Henny Stewart — 26. oktober 2018 @ 21:20

    • Sikke en historie … de var vist også noget særligt, de vietnamesere. De virkede som om de hurtigt lod sig integrere.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2018 @ 5:53

  11. Hvor spændende at I kastede jer ud i vodbinderi. Eller at Charlotte gjorde det. Hun kan sikkert bruge den færdighed til mange ting. Melonerne vil komme til at hænge fint.

    Kommentar af Betty — 26. oktober 2018 @ 21:31

    • Det regner hun ned, at hun kan, og melonerne får luksusforhold 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2018 @ 5:54


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.