Hos Mommer

15. oktober 2018

Sew and tell

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:45
Tags: , ,

Overskriften er inspireret af børnebørnenes show and tell fra børnehaven og forskolen – tag et eller andet med, som betyder noget for dig og fortæl os andre om det.
Syning betyder noget for mig, og jeg har syet et hav af tasker. Mange er foræret væk, nogle er solgt og andre igen bruger jeg selv.
IMG_8620IMG_8621Det kom derfor noget bag på mig, at jeg måtte give op på The Ultimative Wallet med de 28 kortlommer. Jeg forstod simpelthen ikke, hvad hun mente, og jeg er som sagt ikke ligefrem en novice. Jeg skrev forleden, at jeg pillede op flere gange, men jeg fandt ud af, at hun gudhjælpemig omtalte den samme ting med forskellige betegnelser, og hun nævnte intet om, hvilke sømme der skulle lægges til eller over hvilke sømme. Det mønster har jeg betalt penge for! Hrmpf. Det er yderst uprofessionelt.
Jeg har forsøgt flere gange at gennemskue det, og jeg har virkelig nærstuderet fotografierne, men lige meget – eller lidt – hjælper det. Det gør det heller ikke bedre, at hun har valgt noget småmønstret, mutltifarvet stof, der flyder helt sammen på billederne. Jeg er ikke imponeret. 

Nu har jeg fundet et andet mønster. Her er der 27 kortlommer, så det går nok med at undvære den ene – og inden I løfter øjenbrynene for højt, vil jeg understrege, at jeg har brug for stort set alle lommerne. De viste billeder er ‘inderpungen’, med otte lommer. På bagsiden er der otte andre lommer, og så kommer ‘yderpungen’, som jeg endnu ikke har syet, med de sidste 11 lommer samt mønt- og seddelrum m.m. Bag kortlommerne er der lidt større rum til fx kørekort.
Se, den kan jeg finde ud af! Mønstret er på 35 sider, fordi der er ikke mindre end 90 billeder til at illustrere og supplere teksten. Perfekt og professionelt.

MobiltelefontaskeMobiltelefontaskeMobiltelefontaske 

Pungen kommer til at matche den mobiltelefontaske, jeg også lige har syet. To af …
I mønstret stod This little phone purse is perfect for any phone 3” x 6” or smaller.
Glimrende, tænkte jeg – min telefon måler præcis 3” x 6”.
Det gjorde det indvendige taskemål så ikke – den blev alt for lille. Hrmpf igen.
Jeg måtte derfor i gang med at øge målene, så tasken kunne komme til at passe til min Samsung. Heldigvis var det et nemt mønster, så det gik hurtigt og strygende, og hvad der var endnu bedre, passede den for min telefon for lille taske så godt til Dittes iPhone, at man skulle tro, den var syet til den, og hun ville meget gerne have tasken.
Der er to kortlommer og et møntrum, så i princippet behøver man kun denne taske, når man skal i byen.
I princippet, sagde jeg …
Der er jo en grund til, at jeg vil forsøge mig med den med de mange lommer.

IMG_8611

Vi slutter lige med dagens morgenstemningsbillede.
Selvom solen så kæmpestor og rød ud for os, var der for meget lys i den til kameraet, men det blev ganske nydeligt alligevel.

Reklamer

16 kommentarer »

  1. Sikke en morgenstund! Og sikke nogle kreationer – du burde sætte dem i storproduktion! ❤️

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 15. oktober 2018 @ 16:46 | Svar

    • Der er så dejligt hernede!
      Jeg ved ikke … så bliver det nok bare hurtigt kedeligt at sy, mon ikke? Og det kan vi ikke have … 😉

      Kommentar af Ellen — 15. oktober 2018 @ 19:49 | Svar

  2. Der kommer jeg da til kort! Min pung har 8 lommer, og jeg bruger kun de 3. Dankortet har jeg i en holder, der ligger et andet sted, for de lommer er så trælse, at det er svært at få kortene op af dem. Nå, men så fristes man da ikke til at svinge kortene for meget, hvilket er godt for økonomien.

    Kommentar af Henny Stewart — 15. oktober 2018 @ 18:53 | Svar

    • Hehe … til kort 😀
      Jeg har så mange medlems- og loyaltykort, at det halve kunne være nok.
      Når man kan kortnumrene udenad, så kan man (desværre) sagtens internethandle uden at skulle have kortet op af lommen …

      Kommentar af Ellen — 15. oktober 2018 @ 19:51 | Svar

  3. Er det beskrevne udtryk for udfordringer eller problemer?

    Kommentar af Jørgen — 15. oktober 2018 @ 19:41 | Svar

    • Godt spørgsmål … og jeg vil sige både-og. Det er et problem, at jeg ikke kan finde ud af det første mønster; det andet mønster er en udfordring, men jeg kan godt finde ud af det, så det er ikke noget problem.

      Kommentar af Ellen — 15. oktober 2018 @ 19:55 | Svar

  4. Hold da op, bruger du alle de der medlemskort og loyaltykort (det sidste aner jeg ikke hvad er 🙂 Jeg har kort i min pung, som jeg aldrig bruger og sidste gang jeg ryddede op, røg en del ud, de andre bliver der, just in case, i hvert fald indtil næste hovedrengøring 🙂
    Men godt at du fandt et mønster, der kan bruges.

    Kommentar af Lene — 15. oktober 2018 @ 19:55 | Svar

    • Jeg rydder op i min pung med jævne mellemrum, så … 😉
      Et loyaltykort er fx et ‘medlems’kort til Matas, så man kan optjene point eller bonus.
      Det er jeg også glad for – jeg var ved at tvivle på egne evner, men det var heldigvis ikke dem, det var galt med 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. oktober 2018 @ 20:16 | Svar

  5. Du har en tålmodighed uden lige, når du bare bliver ved og ved. Jeg ville forlængst have givet op. Men du får også en smuk belønning i form af pung og mobiltelefontaske. Flot arbejde 🙂

    Kommentar af Betty — 15. oktober 2018 @ 21:21 | Svar

    • Tak, men i virkeligheden er det nok mere stædighed end tålmodighed, der gør sig gældende her. Det er dog ligemeget … det er resultatet, der gælder ; -)

      Kommentar af Ellen — 15. oktober 2018 @ 21:40 | Svar

  6. 27 lommer/kort! Det ville kræve et kort at finde rundt i de kort.. Og så huske at bruge det/dem..
    Mine (få) kort ligger i en lille lynlåspung.
    Forskellen på tålmodig og stædig er vist ligegyldig, når indsatsen giver et godt produkt.
    Fin mobiltaske. Kan du nøjes med den, når du skal i byen..? Jeg synes, jeg er meget minimalistisk, når jeg har min lille Samsonite med. (til pung, mobil, kort!, nøgler, medicin, solbrilleclip-on +evt vand)

    Kommentar af Anne Holtegård — 15. oktober 2018 @ 22:52 | Svar

    • Jeg bilder mig selv ind, at jeg har styr på alle kortene 😉
      Haha, nej, jeg kan absolut ikke nøjes med denne lille taske – det var jo kun i princippet, jeg kunne – jeg har altid en lille rygsæk på/med, for jeg vil helst have begge hænder fri.

      Kommentar af Ellen — 16. oktober 2018 @ 08:29 | Svar

  7. Køber man ting skal de bare virke, så enkelt burde det være.
    Jeg synes jeg har mange kort, men jeg når ikke halvdelen af din beholdning. Jeg har for længst smidt de få klubkort ud, jeg havde. Jeg nåede ikke så mange point på mit Mataskort, at det kunne bruges til noget, jeg ville eje, og tvangskøbe, når saldoen er blevet for gammel, vil jeg ikke. Og det irriterede mig gevaldigt alle de mail, der kom.

    Kommentar af Pigen fra landet — 16. oktober 2018 @ 05:42 | Svar

    • Ja. Burde er nok kodeordet … 🙂
      Jeg har bare meldt reklamemails fra; man kan godt have loyaltykortet alligevel.
      Nogle af kortene er visitkort, jeg vil gemme, fx på Asterix (Albert) i Holland, og det naturlige sted for mig er at have dem i min pung 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. oktober 2018 @ 08:32 | Svar

  8. Det ligner ikke dig at give op, men den rodebutik af en vejledning var slem! Fint, at du fandt et nyt mønster, selv om det er surt at skulle betale to gange før det lykkes.
    Trial and error metoden er lidt langsommelig, men når jeg kan profitere af dine fejlslagne projekter, så kommer der ingen klager fra mig 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 16. oktober 2018 @ 22:52 | Svar

    • Det irriterede mig da også at give op, men det nye mønster var godt.
      Fint, at du ingen klager har – nu er jeg gået i gang med et helt nyt koncept, men det kan du se, næste gang vi ses 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2018 @ 11:39 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.