Hos Mommer

11. oktober 2018

Så er det på tide at stoppe for i dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:17
Tags: , ,

Vi har travlt, Ditte og jeg – ihh, hvor vi dog syr. Hun lagde ud med en toiletpung af nogle rester fra et af sin mors tidligere værker.
Det var to fluer med ét smæk: At lære symaskinen at kende igen efter en lang pause og at sy noget, der kan minde hende om den dybt savnede mor.
Næste projekt fra Dittes side er en Oslo Craft Bag – der findes et gratis symønster på nettet, hvis man skulle have lyst til at gå i krig med sådan en.
Den er måske ikke det allernemmeste som det første taskeprojekt, men jeg har lavet to før, så jeg har gjort mig nogle erfaringer, som Ditte nu kan nyde godt af.
Blandt andet er originalen ikke nær høj nok, men det finder man jo først ud af, når man er færdig med den.

Håndarbejdstasken - forbedret (1)En håndarbejdstaske (2)

Disse to herover er mine – Dittes bliver bare SÅ flot – hun har fundet nogle gode stoffer frem fra restebunkerne, så resultatet glæder jeg mig til at prale på hendes vegne af senere.

Toiletpungene blev også gode – når vi selv skal sige det, og det skal vi, for John gør det ikke, men Ditte og jeg er gode til at beundre hinandens værker.

Dittes toiletpungIMG_8595IMG_8596

Efter at have syet to toiletpunge, og mens Ditte syr på den store taske, er jeg gået i gang med et førstegangsprojekt: En pung med 28 lommer til kredit- og andre kort. Plus mønt- og seddelrum m.m. Den skal der lige tænkes over, og da jeg begik den første fejl, pillede jeg op igen. Da jeg begik den anden fejl, lagde jeg skidtet til side og gik ind for at blogge. Jeg er simpelthen blevet for træt i hovedet nu, kan jeg godt mærke, så jeg er stoppet for i dag.
Ditte er også stoppet for i dag.
Der er en dag igen både i morgen og i overmorgen, inden Ditte skal hjem igen, så der er tid nok.
Det er altså ret hyggeligt med sådan en fælles syseance. Det har jeg aldrig prøvet før, og når man ikke skal vente på hinanden ved hverken skærebord, strygebræt eller symaskine, så er der overhovedet ingen irritationsmomenter tilbage til at forstyrre eller forsinke arbejdet.

IMG_8591

Det er første gang, men jeg tror ikke, det er sidste, vi arrangerer sådan en omgang maratonsyning.
Mine toiletpunge kan i øvrigt købes, hvis man skulle være interesseret …

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Verden bedste og hyggeligste sykursus! Det er så inspirerende at arbejde side om side med dig; det giver blod på tanden til fremtidige syprojekter i eget selskab, noget jeg nogen gange har lidt svært ved, når arbejdsprocessen er kompliceret. Jeg glæder mig så meget til min nye, smukke og praktiske projekttaske.

    Kommentar af fiberfryd — 11. oktober 2018 @ 17:29 | Svar

    • Tak for de søde ord – vi gør det da bare igen en anden gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2018 @ 17:31 | Svar

  2. De er da også fine. Især kan jeg godt lide den brune, og mig der ellers sket ikke er til brune farver 🙂

    Kommentar af Pigen fra landet — 11. oktober 2018 @ 19:18 | Svar

    • Hehe, sådan havde jeg det med grønt, indtil jeg begyndte at plantefarve 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2018 @ 20:23 | Svar

  3. Sikke da en krea-klub I har 🙂 Men 28 lommer – det er dælme mange!!

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. oktober 2018 @ 08:01 | Svar

    • Jeg har også mange kort … ikke nødvendigvis betalingskort, men Club Mataskort og lignende.

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2018 @ 13:58 | Svar

  4. Smukke og flotte arbejder I producerer. Skøn ide med koncentreret syning – sammen. Mon ikke også snakken går lystigt?
    Fortsat god arbejdslyst. Glæder mig til at se hvad I mere bliver færdige med.

    Kommentar af Kisser — 12. oktober 2018 @ 09:09 | Svar

    • Snakken går nu ikke så lystigt, som man kunne tro, for vi koncentrerer os meget – men vi holder mange pauser 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2018 @ 13:59 | Svar

  5. Åh, så hyggeligt med sådan et maratonsyogkreasamvær. Jeg gad virkelig godt være med i den klub!
    En fornøjelse at se resultaterne. Fortsat god sydag..
    God ide med højere sider!
    Men.. Altså udvendige lommer har jeg det svært med. Jeg er overbevist om at jeg mister indholdet.. Er der noget lukke på? Hvad putter du i dem?
    Jeg har flere gange prøvet at klikke billeder større … men der sker ikke noget.. kan man ikke det i dit system? Somme tider ville jeg gerne se det i større format og nyde detaljerne!

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. oktober 2018 @ 11:17 | Svar

    • Vi har det altså også bare hyggeligt!
      Sidelommerne kan lukkes, og de andre kan man have fx en lille blok i – og en pen, men de er nok mest til pynt.
      Jeg havde det sådan i starten, at man kunne klikke billederne større, men jeg fandt ud af, at det tog alt for meget plads, således at jeg for hurtigt ville komme til at betale for at have bloggen, og det gad jeg ikke, så jeg holdt op med at bruge den feature.

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2018 @ 14:05 | Svar

  6. Det ser ud til, at du har det rette lokale til sådan en symaraton – det ligner jo en hel e-spilsstol, der står foran din symaskine 😉
    God weekend.

    Kommentar af conny — 12. oktober 2018 @ 11:33 | Svar

    • Jeg har det helt perfekte lokale – og “e-spilsstolen” er Johns gamle kontorstol. Den er altså også stor 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2018 @ 14:06 | Svar

  7. Hvor er I fllittige og dygtige, og hvor må I dog have det hyggeligt (jeg er lidt misundelig) men på den gode måde! Og så er jeg da meget gerne aftager til en af toiletpungene, helst den rødlige såfremt du ikke har nogen i lilla nuancer! By the way jeg har haft sjalet på een gang, og det vakte succes. På grund af det varme klima har det været for varmt til at bruge det førend til min datters garden party den 22.sep.
    Knus Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 12. oktober 2018 @ 12:44 | Svar

    • Vi har det SÅ hyggeligt.
      Sjalperioden er tæt på nu – vi skal bare lige igennem denne indian summer.
      Jeg laver da bare en i lilla farver – jeg har lige sendt dig en sms med farveprøve 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2018 @ 14:07 | Svar

  8. Åh Det må være lykken : at kunne arbejde side om side med sin hobby og kunne støtte hinanden 🙂

    Kommentar af Lene — 13. oktober 2018 @ 12:38 | Svar

    • Vi hygger os også ret meget med det 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. oktober 2018 @ 16:22 | Svar

  9. Det er flotte frembringelser i giver den i.

    Kommentar af Jørgen — 14. oktober 2018 @ 18:48 | Svar

    • Tak, tak, Jørgen.

      Kommentar af Ellen — 14. oktober 2018 @ 19:34 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.