Hos Mommer

2. oktober 2018

Vi har hamstret … lidt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:54
Tags: ,

Dette indlæg kan ses som en slags supplement til indlægget fra i forgårs som illustration af, at vi pensionister sagtens kan finde noget til at få tiden til at gå med … i dag har jg fx brugt mindst et kvarter på at regne …

Hvis der er nogle af jer, der lige som os sommetider supplerer pejsebrændet med træbriketter (de der af sammenpresset savsmuld, I  ved), vil I måske også have lagt mærke til, at i næsten hele sidste sæson var de stort set umulige at få fat i (noget med to store polske firmaer, der gik konkurs). Hvor man før fik dem nærmest smidt i nakken i butikker som fx Bilka, skulle man nu betale ågerpriser, hvis man var så heldig at finde nogen overhovedet. Vi gad ikke købe til de priser – almindeligt, gammeldags brænde var billigere, og det er da trods alt hyggeligere at se på i brændeovnen.
I dag ved halvtolvtiden så John en annonce fra Silvan med et fødselsdagstilbud: syv poser for 100 kroner, så vi myldrede afsted til Silvan, Næstved, hvor de er flinke og servicemindede, i skarp kontrast til Køgeafdelingen.
“I skal bare køre om til drive in’en. Vi har ikke ret mange tilbage, men der er sikkert nok til jer.”
Der var rigeligt til os. Vi havde undervejs talt om, hvorvidt vi kunne tillade os at købe 21 pakker, eller det var for hamstringsagtigt.
Det var det ikke. Manden, som stod og talte hvor mange pakker vi proppede i bagagerummet, sagde, at 21 var  da ingenting, for folk kom med trailere. De havde solgt 13 paller allerede. Vi tog fra den næstsidste palle, kunne vi se.
Nå! Men okay, så tager vi da 28 poser, gør vi.
“Vil I ikke også have nogle ind på bagsædet?”
Næk tak – det rakte fint med de 28, mente vi, og så kørte vi hjem med dem. Jeg vil tro, at disse kan holde til det meste af vinteren, afhængigt af, naturligvis, hvor frostfyldt den går hen og bliver, og det er som sagt stadig kun et supplement.

Det er et vanskeligt regnestykke, hvis man prøver at regne ud hvad prisen er i forhold til at købe et tårn brænde. Der er forskel i brændværdien, og massefylden på træ og på træbriketter er ikke den samme, så hvad koster det ene og hvad koster det andet?  
Jeg har forsøgt at regne på det og er kommet frem til, at briketterne nok er omkring halv pris af rigtigt træ, men om det holder vand, aner jeg ikke. 
I min research fandt jeg også frem til, at Jem & Fix (jeg bryder mig ikke om det navn!) nu har dem til næsten samme normalpris, som Silvan havde dem til på tilbud, hvor de hævdede, at det var under halv pris – og det var den samme vare. Der er forskel på briketter og briketter, så man skal være vågen.
Sådan er der så meget – jeg skal nok bare være glad for, at Silvan i det mindste ikke var dyrere end Jem & Fix.

Reklamer

11 kommentarer »

  1. Man kan selvfølgelig ikke have lige meget på hjerte hver dag, men dette er da et af dine kortere indlæg.
    Håber i har det godt?
    PS: jeg kan også huske din mors pærevælling, som Heidi og Amalie engang viste mig. Det er ikke udseendet, den ret vinder på …

    Kommentar af Fru Z — 2. oktober 2018 @ 17:05 | Svar

    • Okay. Nu er der så lidt mere kød på. Jeg sidder alene på restaurant (ifm job) og doodler med telefonen indtil maden kommer, og fik et indlæg, hvor der kun stod You might like

      Kommentar af Fru Z — 2. oktober 2018 @ 17:07 | Svar

      • Haha – jeg kunne heller ikke helt forstå den første kommentar 🙂
        Nå, så du har oplevet pærevællingen – og du har ganske ret, den vinder ikke en konkurrence om den smukkeste madpræsentation!
        Og tak, vi har det godt 🙂

        Kommentar af Ellen — 2. oktober 2018 @ 17:23 | Svar

  2. Det er godt I har det godt – med gode muligheder for at holde varmen vinteren igennem.
    Priser synes at være en vanskelig sag at gennemskue, og det er da underligt at Silvan har en normalpris der skriger til himlen eller at de fixe jem kan sælge dem til deres normalpris. Mon de aldrig er på tidbud dér, briketterne?

    Kommentar af Jørgen — 2. oktober 2018 @ 19:27 | Svar

    • Ja, vi har ikke spor lyst til at gå rundt og fryse.
      Ja, det er underligt, men er det på den anden side ikke tit sådan, det er? Jeg kan i hvert fald ofte ikke gennemskue prispolitikkerne rundt omkring.
      Jeg ved faktisk ikke, hvad J&F sælger til, når de er billigst.

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2018 @ 19:55 | Svar

  3. Godt med varme og “gode” tilbud og service.

    Kommentar af Lene — 2. oktober 2018 @ 22:01 | Svar

    • Ja … det er (stadig) en god ide at kende priserne 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2018 @ 06:50 | Svar

  4. Vi skal også have hamstret lidt i år. Man skal passe på med de helt billige, det kan betale sig at købe en enkelt pakning og prøve dem af. Nogle gange er man heldig at de er superfine – andre gange er de mildt sagt noget hø! I går var jeg iøvrigt så træt, at jeg kom til at sige Rema Fix! 🙂

    (jeg ved ikke, om du fandt ud af det med byggrynene til pærevællingen – mener at have hørt at det er de mellemfine gryn, man skal bruge og kan man ikke få det, kan bygflager være en fin erstatning)

    Kommentar af Henriette — 3. oktober 2018 @ 15:11 | Svar

    • Vi researchede lidt sidste vinter og fandt ud af, at de dyreste ikke står mål med prisen, for de brænder ikke det længere, man forventer i forhold til de billigere. Vi har endnu ikke præsteret at få nogen, der er rigtig dårlige, men vi har måske været heldige.
      Jeg finder nok ikke 100 % ud af det, før jeg har afprøvet grynene – og ladet Charlotte smage. Min kusine siger finvalsede, så det er ikke nemt, det her … 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2018 @ 15:40 | Svar

  5. Vi er ikke på træbriketter (endnu), da vi har fældet en del træer i haven de senere år og det har været nok. I år er der ikke meget tilbage, men vi lander nok på et tårn brænde i stedet for savsmuld. Så må vi se næste år.

    Kommentar af fiberfryd — 4. oktober 2018 @ 21:02 | Svar

    • Der er da heller ingen tvivl om, at det er kønnest med træ i brændeovnen, og jeg har ret svært ved at gennemskue økonomien i det ene sammenholdt med det andet.

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2018 @ 10:48 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.