Hos Mommer

25. september 2018

Søren Jessens Sand og Magtens Smykker

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:54
Tags: , ,

I går formiddags tog vi op til Søren Jessens Sand, fordi jeg så gerne ville se Fanøs vadehav, når det er bredest. Det ER altså også bredt deroppe – man kan godt forstå, hvis man kan blive fanget af tidevandet, især hvis det bliver tåget og man ikke kan fornemme i hvilken retning man går, eller i hvilken retning Fanø er.
Vi så en mand sidde på en stol. Han sad der bare. Og sad og sad … John troede først det var en figur, der var sat derude, men han flyttede på sig en gang imellem. Han sad der i al den tid, vi gik rundt derude. Vi undrede os såre over ham – det må have været bitterlig koldt, for det blæste pænt meget. Min grønlandsfrakke var nyttig her.

P1030314P1030313P1030316

Først den ene vej, og så den anden vej …

Efter at Ditte og Peter var kørt hjem efter frokost, satte jeg mig til at pleje den forkølelse, jeg må have overtaget fra hende. Irriterende, altså, men der var ikke rigtig noget at gøre ved den, andet end at dope mig selv med Boots’ effektive antiforkølelsesprodukter.
Den sidder dog ret fast, men ved at indtage omtalte pulvere kan jeg i det mindste holde mig selv ud. Så mangler vi bare, at John også kan, for min natlige snorken er vist lidt kraftigere end normalt … jeg tilbød dog ellers storladent at sove for mig selv den sidste nat, da vi jo havde fået et værelse mere, så at sige, men det ville han alligevel ikke have, så hellere holde min snorken ud. Det var da meget sødt – jeg er ikke sikker på, at jeg ville have udvist samme tolerance.

P1030344P1030346

På vores vej hjemover i dag lagde vi ruten forbi Koldinghus, fordi jeg ville se udstillingen Magtens Smykker. Inden vi nåede frem til den, var vi forbi skrædderiet, hvor 25 frivillige syersker sidder og syr dragter fra middelalderen og op gennem århundrederne. De sidder der ikke på én gang, men at kunne samle 25 frivillige er flot! Stofferne bliver doneret af fx forretninger og dødsboer. Jeg fik en lang sludder med den ene af damerne, for jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at fortælle, at min datter er uddannet kostumeskrædder. Det ville lige have været noget for samme kostumeskrædder, og da vi skal mødes med dem om en måned, hvor vi skal holde ferie sammen i Vestjylland, må vi se, om vi ikke kan finde tid til en tur til Koldinghus.

Magtens smykker

Magtens Smykker var meget interessant. De var smukt stillet op, og deres historier kort, men fint fortalt. Der har været smykker, ordener og andet tingeltangel for mange millioner kroner, og der gik da også flere vagter rundt i lokalet. Det var bedre at se end at se Englands kronjuveler i The Tower of London, for der måtte vi hverken stå stille eller fotografere. Her måtte vi begge dele. Der var kun et enkelt smykke, vi ikke måtte fotografere, men da John fortalte mig det, havde jeg allerede gjort det – og det blev åbenbart ikke opdaget af vagterne, for jeg fik ikke skældud af nogen.
Vi var begge totalt imponerede over de fantastiske guldsmedearbejder – tænk, at de har kunnet.

Bedenød

Der var også en enkelt bedenød – et nyt ord for mig, men man skal jo lære noget hver dag … denne er gengivet i cirka dobbelt størrelse.
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvilket kolossalt og øjeopslidende arbejde det må have været at skære disse bittesmå motiver ud i (buksbom)træ. Finmotorikken har ikke fejlet noget!

Reklamer

8 kommentarer »

  1. Åh hvor surt, at du også er blevet nottet – rigtig god bedring! Der er mange, der har talt godt om Magtens Smykker,og jeg har overvejet at hale min mor med derned. At du skriver, at det er meget bedre end Tower of London, trækker i den rigtige retning 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 26. september 2018 @ 08:39 | Svar

    • Ja, ret surt! Men hellere nu end senere …
      Hal du endelig – den er værd at se. Man kommer helt tæt på smykkerne, selv om de naturligvis er i montrer.

      Kommentar af Ellen — 26. september 2018 @ 10:13 | Svar

  2. Hvis det ikke er en form for pønitese, altså fyren i stolen, må man undre sig. Fantastisk flotte smykker!

    Kommentar af Eric — 26. september 2018 @ 09:42 | Svar

    • Hehe … vi er måske endda helt ovre i masochismen …
      Og ja, smykkerne er smukke.

      Kommentar af Ellen — 26. september 2018 @ 10:14 | Svar

  3. Boots pulverdrik går under betegnelsen heksebryg her i huset. Det plejer at lette det værste ubehag ved snue.
    Damerne i systuen er spændende at snakke med. Der er nok at lave til de mange aktiviteter på stedet. Det kunne give en god snak med eksperten fra UK.
    Jeg kiggede rundt efter skiltning og spurgte så for en sikkerheds skyld om foto var tilladt i smykke udstillingen… Var overrasket over at det var. Havde netop Tower i tankerne.
    Den lille bedenød er jeg så fascineret af. Havde heller ikke hørt om den slags. Men sikke en forfinet udskæring, med så mange detaljer i så lille en kugle!
    Koldinghus er altid et besøg værd. De er bare gode til at skabe særudstillinger.

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. september 2018 @ 23:32 | Svar

    • Det kan jeg godt forstå – de er virkelig effektive! Vi køber altid når vi er derovre, så vi ikke løber tør herhjemme.
      Jeg må se, om vi får tid til at tage til Kolding, når englænderne kommer.
      Jeg gik bare ud fra, at når der ikke var ‘forbudt’-skilte, så måtte man fotografere …
      Det er vildt imponerende at tænke på, at menneskehænder har lavet noget som bedenødderne og det fantastiske guld-filigranarbejde.

      Kommentar af Ellen — 27. september 2018 @ 12:38 | Svar

  4. Den eneste grund til at sidde og ‘blæse sig’ (det hedder jo også sole sig) i det kolde vejr, mener jeg stadig må være for at teste de nyeste typer skiundertøj IRL 😂 Virkelig sært!
    Magtens smykker ville jeg gerne have oplevet; det fine guldsmedehåndværk ser helt overdådigt ud.

    Kommentar af fiberfryd — 27. september 2018 @ 00:31 | Svar

    • Haha – jeg elsker den slags nye ord 🙂 – men ja, det med undertøjet er da en mulig forklaring …
      Det var fuldstændig fantastisk, Ditte; nogle gange var der sat en lup ind, så man bedre kunne se detaljerne. Jeg kunne godt unde dig at se udstillingen inden den stopper.

      Kommentar af Ellen — 27. september 2018 @ 12:40 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.