Hos Mommer

17. september 2018

Pjat, pjat og atter pjat

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:41
Tags: ,

I bestræbelserne på, at varerne i supermarkedernes køle- og andre diske skal virke så ‘autentiske’ som muligt på os forbrugere, vil man gå langt.
PjatAlt for langt.
Det går nemlig hen og bliver direkte til grin indimellem, og så mister i hvert fald jeg noget af respekten for varen og dens producent.
Hvad mener I fx om den håndsaltede laks?
Er det ikke temmelig ligegyldigt, om det salt er drysset på laksen med fiskerens barkede og ru hænder? Eller bliver det bedre, hvis det er hans smukke datter?  
Faktisk foretrækker jeg en maskindosering, for den kan man standardisere og dermed dosere saltet ens hver gang der skal røges.
Ud med håndsaltning!
Især hvis det bruges som en undskyldning for at hæve prisen, hvad jeg godt kunne have mistanke om.

IMG_8522

Så er der den “økologiske gårdmælk”.
Øllingegård, hvis mejeriprodukter jeg køber når jeg handler i Meny, er også begyndt på dette pjat. De har både økologisk mælk og økologisk gårdmælk.
Hvor meget mælk kommer lige fra storbyerne, måske? Det er da muligt, at man også er begyndt at have malkekvæg på byens tage eller ude i kolonihaverne, men i så tilfælde næppe i et omfang der er stort nok til supermarkedsproduktion.
Ud med betegnelsen ‘gårdmælk’!
Også selv om de kan navngive gården. Mon ikke de fleste forbrugere er fløjtende ligeglade med, hvor koen bor?

Rema kan også. De har håndplukkede danske ærter.
IMG_8523Da jeg viste John dette, sagde han (med et grin), at jeg da bare skal være glad over, at GreenPeas Refsvindinge sætter folk i arbejde …
Godt så. Det mente han heldigvis ikke, og det er da også noget pjat. Hvad er der i vejen med at maskinhøste ærter?
De vil også være helt sikre på, at vi har forstået, at ærterne kommer fra Danmark.
Ud med håndplukkede ærter!

Jeg er stødt på flere eksempler; som jeg desværre ikke kan komme i tanke om lige nu, men alt dette pjat minder mig om en meget gammel vittighed:
Kunden: Hvad er forskellen på den franske leverpostej og den hjemmelavede leverpostej?
Slagteren: Den hjemmelavede får vi fra en fabrik; den franske laver vi selv.
Så okay, fænomenet er åbenbart ikke nyt, men det er eskaleret i voldsom grad. Hvis man skulle tro på, at alt hvad der hævdes at være håndlavet, ER håndlavet, burde vi have meget mere end fuld beskæftigelse. 
Kan man ikke godt sammenligne det med de mange varianter af hyperkorrekthed, der blomstrer i disse tider?

Reklamer

26 kommentarer »

  1. Jeg ville ELSKE at tage med dig ud at handle, Ellen! 😂

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 17. september 2018 @ 15:34 | Svar

    • Det kunne da også være rigtig hyggeligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2018 @ 18:13 | Svar

  2. Helt enig, de udvander betydninger. GreenPeas – hrmf hvor er det billigt!

    Kommentar af Eric — 17. september 2018 @ 15:52 | Svar

    • Tak for enighed – det er altid rart 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2018 @ 18:13 | Svar

  3. Du har helt ret tror også sommetider det er for prisen er dyre. En gang bavl at skrive det sådan.

    Kommentar af Jonna — 17. september 2018 @ 16:35 | Svar

    • Nemlig: Jo mere ‘autentisk’, jo dyrere er varen.

      Kommentar af Ellen — 17. september 2018 @ 18:14 | Svar

  4. At håndplukke har jo to betydninger. Den ene er at plukke manuelt og den anden at særligt udvælge. Hvilken betydning af ordet i relation til ærterne skal jeg være usagt og i dette tilfælde kan det faktisk være begge betydninger samtidig. Om man kan høste ærte maskinelt uden at beskadige bælgen ved jeg ikke, men jeg har set en ærtehøste-afbælge-nedfryse-maskine, hvor bælgene bestemt ikke var uskadte inden afbælgningen.
    Nogle køber Furumosse gårdsmejeris mælk i en automat og andre køber Kollemosegårds i en butik!
    Håndsaltet er en eufemisme for tørsaltet. Om laks er hånd- eller maskinsaltet kan være ligegyldigt, hvis maskinen er lige så god eller bedre som håndarbejdet. Til gengæld er det ikke ligegyldigt om laksen er saltet via salt i fast form eller i en saltlage. Det sidste gør ikke tørstofindholdet af laksen højere – snarere tværtimod – med et ringere resultat til følge vedr. smag, konsistens og holdbarhed.
    Under alle omstændigheder, så er forbrugere udsat for mange tricks fra producenternes side og i en travl hverdag kan det være svært at være opmærksom på dem alle.
    Mvh.
    PS: Hvor meget i ca. vægt kan din dehydrator tørre af svampe på en gang, når alle hylder er fyldte (og hvor lang tid taget det)? Jeg spørger, fordi jeg kan låne en mod at hente og aflevere, men kan det betale sig🤔.

    Kommentar af Kristine — 17. september 2018 @ 16:54 | Svar

    • Jeg tror altså ikke et øjeblik på, at de ærter var hverken håndplukkede eller ‘særligt udvalgte’. De var nemlig ikke engang særlig pæne og nogle var beskadigede.
      Hvis de mener tørsaltet, så skriv tørsaltet!
      Vi bliver fuppet, så vandet driver af os, og alt for mange tror blindt på alt reklamefiset, er jeg bange for.
      Jeg ved det ikke i kilo, men der kunne være godt halvdelen af det, jeg viste på bakken i indlægget i forgårs. Jeg synes det er pænt meget, så lån du bare maskinen, men jeg ville da investere i en dehydrator selv. Min er fra Jula og var på tilbud til 200 kroner. Svenske, oven i købet … men jeg ved ikke, om de har den i år. Jeg tørrer chili, krydderurter en masse, æbler (ungerne elsker tørrede æbler som slik) og altså svampe og kan ikke forstå, at jeg har før kunnet leve uden sådan en.
      Jeg tørrer næsten alting i 20-22 timer.

      Kommentar af Ellen — 17. september 2018 @ 18:24 | Svar

      • Tak for svar. Jeg nøjes nok med at låne, da jeg ikke er tilhænger af, at der skal bruges ressourcer på en dims, der vil tilbringe det meste af tiden i et skab.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 17. september 2018 @ 18:38 | Svar

        • Velbekomme … men … det gør alle køkkendimser da 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. september 2018 @ 18:50 | Svar

  5. Oh yeah, jeg tilslutter mig 🤗

    Kommentar af Lene — 17. september 2018 @ 19:54 | Svar

    • Hvor dejligt, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2018 @ 20:23 | Svar

  6. Fup og svindel fra ende til anden.
    Når Merrildkaffe i gamle dage skulle være rigtig billig blev den solgt i brune poser under navnet Møllekaffe. Når Jo-Jo kabeltromler skulle i slagtilbud var kablerne gule i stedet for røde eller sorte. Så kunne man konkurrere mod sig selv og tjene penge alligevel.
    Jeg søger at følge princippet: “Lav det selv. Ellers:Køb det billigste, så er det beløb du kan blive snydt for mindst.”

    Jeg ved ikke om den holder til en statistisk analyse; men jeg synes der er en tendens til, at folk med længerevarende uddannelser -som netop burde være kloge nok til at vide bedre- er de letteste at narre penge fra ved disse Karl-Smart fiduser.

    Kommentar af natural2222 — 18. september 2018 @ 03:25 | Svar

    • Jeg er på sin vis enig med dig – der er dog ofte store forskelle i kvaliteten (ellers var der ikke noget, der hed discountvarer), og jeg vil gerne betale mere for at få en bedre kvalitet, men jeg vil ikke narres. Hvis det drejer sig om den samme vare, tager man naturligvis den billigste.
      Din statistik skal nok holde, for jeg tror det hænger sammen med økonomien. Hvis man ikke har ret mange penge, er man nødt til at købe de billigste produkter og har ikke råd til at falde for Karl-Smart fiduserne. Høj intelligens og en lang uddannelse gør ikke folk mindre naive – tværtimod, vil jeg næsten påstå 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. september 2018 @ 08:05 | Svar

      • Jeg tænker ikke så meget i indtægt som i uddannelse. Jeg kender ikke mange håndværkere, som ville gå for en skolelærerløn, endsige en gymnasielærerløn.
        Håndværkeren og asfaltarbejderen (DE tjener rigtig mange penge, hvis de kan deres kram) møder nok mere Karl-Smart i deres hverdag, og derved spotter de bedre fidusmagere og deres produkter på lang afstand.

        Kommentar af natural2222 — 18. september 2018 @ 15:59 | Svar

        • Point taken … 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. september 2018 @ 17:17 | Svar

  7. Er der juridiske bestemmelser om misinformation, der regulerer betegnelserne. Man må vel formode at man her holder sig til gældende regler.
    Overbegrebet kunne være: Øregas.

    Kommentar af Jørgen — 18. september 2018 @ 06:04 | Svar

    • Der er naturligvis lovgivning, og de fleste følger den nok også, men da langtfra alle – se bare på de madskandaler, der har været gennem årene.
      Og så er det jo ikke misinformation at skrive ‘gårdmælk’ – det er bare fjollet.

      Kommentar af Ellen — 18. september 2018 @ 08:08 | Svar

  8. Hæ hæ, fru Nielsen er ude med riven 😉 Med lige netop gårdmælken tror jeg faktisk, at det for de forbrugere, som har råd til at give det dobbelte (nej, jeg ved ikke, hvad mælken koster, og segmentet er nok dem, Farmer og du snakker om) kan give god mening, at de ved fra præcis hvilken – særlig fin øko-besætning – mælken kommer fra og i princippet kan tage ud og klappe ‘deres’ ko. Umiddelbart tænker jeg, at det må være enormt bøvlet at skulle holde mælken fra den ene gård adskilt fra den fra den anden. Men det må jo kunne betale sig økonomisk, ellers gjorde de det vel ikke? Resten er nok bare en virkelig billig form for reklamestunts, som man kan vælge at irriteres over, grine af eller imponeres over – alt efter temperament 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 18. september 2018 @ 08:32 | Svar

    • Du har – forhåbentlig – ret, men jeg kunne netop godt mistænke, at de bare blander mælken sammen, men jeg er også ret skeptisk anlagt 🤔. ‘Gårdmælken’ koster det samme som den mere anonyme økologiske mælk …

      Kommentar af Ellen — 18. september 2018 @ 10:01 | Svar

      • Hmmm. Hvis ikke gårdmælken er dyrere, forstår jeg altså godt din skepsis.

        Kommentar af Fruen i Midten — 18. september 2018 @ 11:30 | Svar

        • Ja, den lugter lidt, ikke sandt?

          Kommentar af Ellen — 18. september 2018 @ 14:41 | Svar

  9. Der er lagt an til bullshit-bingo i supermarkedet! Alt det der selvfede salgsgas skal jo kun få os til at købe mere, købe dyrere, købe noget, man egentlig ikke havde på indkøbssedlen.

    Det værste er næsten, at det virker så dumt! Som om vi alle sammen var født i går. Men nogle af os må jo være på det niveau, siden stupiditeten fortsætter.

    Kommentar af Henny Stewart — 18. september 2018 @ 16:40 | Svar

    • Det er jeg så ganske enig i!
      Og til det sidste: Det er lige hvad jeg gerne tænker: Hvor dumme tror de vi er? Men ja, nogle må jo være dumme, og det er der da også nogle der er … lige som dem der falder for svindelmails.

      Kommentar af Ellen — 18. september 2018 @ 17:22 | Svar

  10. Jeg har forsøgt at skubbe superbrugsen ud over kanten ved at spørge, om da ikke snart de solgte gulerødder, der var sorteret med fødderne. De der håndsorterede kunne ikke imponere mig – det var der bestemt ikke noget nyt i.

    Kommentar af Elsebeth — 19. september 2018 @ 18:00 | Svar

    • Det er så fint, at du udfordrer dem på den slags tåbeligheder. Hvad svarede de?

      Kommentar af Ellen — 19. september 2018 @ 21:18 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.