Hos Mommer

20. august 2018

Hvad kan man mon så kalde det?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:38
Tags:

Mine chilier er gået totalt groamok i drivhuset.
I beskrivelsen fra Gartneri Toftegaard angives der ofte højden de kan opnå, både hvis man planter i 10-literskrukke og i fx en plantesæk. De bliver ikke så høje i krukker, som de gør når de har mere jord at gøre godt med.
For mine chilier står der, at den, for den størstes vedkommende, kan blive op til 1,20 meter under optimale forhold. De andre bliver omkring en meter – det er både Gartneri Toftegaard og en engelsk hjemmeside enige om:

image

Den højeste af mine fire chilier (Bubba) rager 2,5 meter op inde i drivhuset; to andre er ca. 2 meter og den fjerde er 1,80 meter. Herfra skal trækkes 40 cm, fordi de står i kapillærkasser, men tilbage bliver, at de alle er næsten en meter højere end de er angivet til at kunne blive “under optimale forhold”, som GT udtrykker det.
Hvad kalder man så de forhold, de tilsyneladende må have i mit drivhus?

Dagens høst fra drivhusetDen mest rigtydende hedder Pinocchio’s nose. Det er beskrivelsen af den, jeg har sat ind i tekstboksen herover, og den bliver virkelig meget lang.
I forgårs lavede jeg chilipasta (sambal oelek) af et halvt kilo af ‘næsen’ plus lidt citronchili. Den blev rigtig god, og Sus fik da også et glas med hjem, da de kørte herfra i formiddags.
Chilipasta kan laves på et utal af forskellige måder. Jeg blandede noget almindelig rød peber og et par dåser koncentreret tomatpuré i min, for jeg ville ikke have den så stærk, at den kan få hårene til at rejse sig på hovedet af en skaldet (frit efter en tidligere kollega, som under sine kemobehandlinger jokede med, at “min chilipasta kan få håret til at rejse sig på hovedet af mig”).  
Den blev stærk, og det skal den også være, men ikke stærkere, end at den skal anvendes i teskestørrelser i stedet for knivspidsmængder.
Harissa er også en chilipasta, men som stammer fra Tunesien. Der er langt flere ingredienser i harissa, så den er besværligere at lave, og når jeg samtidig ikke bryder mig så meget om harissa som om sambal oelek, var det ikke svært at beslutte hvilken en af dem jeg ville stile efter.
Jeg fik 12 små (på mellem trekvart og én deciliter) glas ud af portionen, så jeg laver nok en til om ikke så længe – det holder sig godt nok i årevis, og der bruges i sagens natur kun små mængder ad gangen, men det er godt som værtindegave – til dem man ved holder af chilismagen, vel at mærke – men en lille smule giver et fint pift til mange ting. 
Jeg skal også have lavet chilimarmelade. Den er både Inge og Hasse og Sus og Jan ret glade for – plus mig selv, naturligvis. John spiser ikke den slags, men det er godt på ostebordet, synes mange af os.

Reklamer

22 kommentarer

  1. Jeg har med ikke en eneste chilli år, da jeg har rester fra sidste år, både på glas, tørrede og i fryseren. Jeg er også alene om at spise det, med mindre jeg ‘smugler’ lidt i madlavningen, og det gør jeg, når det passer ind, men meget nænsomt, og for lidt, hvis du spørger mig.

    Kommentar af Pigen fra landet — 20. august 2018 @ 19:16

    • Jeg kunne også godt nøjes med at have chili hvert andet år, men jeg synes de er sjove at have, og dem, jeg hænger som pynt i køkkenet, har godt af at blive skiftet hvert år. Jeg laver så heller ikke alle tingene hvert år, så jeg får det til at passe så nogenlunde.
      Han er lidt af en kræsenpind, ham din ellers så søde mand … du må smugle lidt ind noget oftere, så vænner han sig sikkert til det 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. august 2018 @ 20:35

      • Jeg synes nu ikke, jeg vil kalde ham kræsen, men det er da rigtigt, at han er forsigtig, når det drejer sig om nyt. Han kan ikke spise stærk (eller godt krydret) mad. Jeg har prøvet at vænne ham til det i 45 år, så den tror jeg ikke på mere. Han siger det brænder. Så det jeg kan komme i, giver ikke noget smag.

        Kommentar af Pigen fra landet — 21. august 2018 @ 16:00

        • Nej, okay, efter så mange år er man nok nødt til at kapitulere 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 16:45

  2. De forhold dine chilier har vokset under må vel kaldes overoptimale,men da det er noget vrøvl, må du anmode planteskolerne om at ændre højdeangivelserne under optimale forhold. Måske optræder de optimale forhold først om 42 år når vi får tilsvarende sol og varme som i 2018. Eller er det fjordens lys der har haft indflydelse som floder har det på vindruer? Eller har du overgødsket?

    Kommentar af Jørgen — 20. august 2018 @ 19:41

    • I år har de vist slået højderekorden, men de har lige siden mine første chiliplanter i 2013 (og det var jo i Havdrup) overskredet hvad GT angiver som maxhøjde. Du har ret i, at det bør jeg nok fortælle dem.
      Jeg har helt sikkert ikke givet dem for meget gødning, snarere tværtimod, men om fjordens lys har noget at sige, er en ganske interessant tanke.

      Kommentar af Ellen — 20. august 2018 @ 20:39

  3. “Stærkt!” kunne overskriften også have været. Måske Jørgen er inde på noget af det rigtige med den usædvanlige sommer, hvad ved jeg, men du har helt sikkert grønne fingre, selvom chilierne er røde og gule. Mit konsum af chili begrænser sig stort set til det, som er i karrypulver.

    I 1999 var jeg på kursus i England, og der deltog bl.a. en fyr fra Singapore. Hans svigermor havde givet ham nogle små, røde djævle med, for i England kan de jo ikke lave mad til orientalske ganer. Chilierne spiste han (blærerøv!) rå og hele, og sveden haglede af hans pande. Jeg er ret sikker på, at havde jeg fået en bid, ville jeg ba-bu have opsøgt en brandhane.

    Kommentar af Eric — 20. august 2018 @ 20:31

    • Det var en meget bedre overskrift!
      Jeg bryder mig ikke om chili over styrke 5 (med citronchilien på 7 som eneste undtagelse), men du, som er interesseret i mad, kan jeg anbefale at prøve nogle milde chili af, for de giver en god smag. Synes jeg, men du kunne jo prøve 🙂 Supermarkedernes røde er som regel ikke særlig stærke.
      Jeg har set en jugoslav lave samme stunt for mange år siden med hele chilier, hvor vi andre nærmest døde af en halv kvadratcentimeter. Jeg går ud fra, at du har set nogle af Chili-Klaus’ små videoer? Ellers kig på YouTube – de er ret morsomme, især den med Bubber 😀

      Kommentar af Ellen — 20. august 2018 @ 20:45

      • Jeg er ikke så chilistærk og ved ikke, hvilke der har hvilken vindstyrke, men de giver et gevaldigt pift til appelsinsalat, så jeg er helt med, hvis det er moderate mængder og styrker.

        Kommentar af Eric — 21. august 2018 @ 18:37

        • Tak for tip – jeg har ikke prøvet det til appelsinsalat 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 18:44

  4. Imponerende. Med de vækstrater må du da (gen)overveje det drivhus i to etager! Det var altså flot.
    Vi bruger kun chili i con carne… Og synes faktisk det er svært at finde chili med rette styrke.. De røde fiduser giver sjældent det forventede boost.
    Vi vil gerne have lidt styrke, men ikke halsbrand.

    Kommentar af Anne Holtegård — 20. august 2018 @ 22:14

    • Jeg tror desværre, at vi få bøvl med naboerne 🙂
      Det er præcis sådan, vi også har det med chili, men Gartneri Toftegaard sælger også via internettet, så prøv at kigge hos dem næste år. De beskriver meget fint hver enkelt chilis smagskarakter og styrke, hvor 4, 5 og 6 passer perfekt til John og mig, så måske også til jer. Supermarkedernes tamme røde gætter jeg på, er 2’ere eller 3’ere.

      Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 08:33

  5. Jeg får jo chiliplanterne i hele og halve lastbilcontainere til at pløje ned på marken, så det er sjældent, at jeg kender navnene og styrkerne på dem jeg tager til side og planter.
    Det er helt vildt, hvad der smides væk.
    Et par cm. for høje så de skal presses lidt på hylderne på rullevognene: Så er det ud.
    4 sideskud hvor der skal være 5: Samme vej.
    Lidt lyse blade, enkelte små bladpletter, Lidt disharmonisk grensætning osv…….
    Jeg vil påstå at ikke 5 % af køberne evner at se de småfejl, og at de er totalt betydningsløse både i forhold til ydeevne og planteskønhed generelt.
    Nå. Undskyld, der løb tastaturet af med mig. Dette vanvids-smid-væk har jo ikke noget med dit indlæg at gøre.

    Mine chiliplanter står på friland, og højderekorden indtil videre er en Bhut Orange Copenhagen på 88 cm. Det er nu da også ganske pænt i fri dressur.

    Kommentar af natural2222 — 21. august 2018 @ 01:57

    • Lad du bare tastaturet løbe løbsk 🙂
      Vi er jo aldeles enige, og vi kunder ser jo ikke denne tossede bagside af det. Gartneri Toftegaard sælger chiliplanterne som ganske små, så jeg tror ikke, de kan nå at sortere alt det væk, som du beskriver her, men dem, der sælger til supermarkeder kan vel nok, da disse planter er meget større og oftest har sat masser af frugt af.
      Ja, det er flot i “fri dressur”. Var det i år? For der må man jo sige, at de har haft næsten optimale forhold selv på friland – hvis de er blevet vandet tilstrækkeligt.

      Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 08:37

      • Ja, det er/var højden i skrivende stund. Den er begyndt at sætte frugter, så den bliver nok ikke meget højere. Sorten Trinidad følger lige efter højdemæssigt. De står også solrigt og er blevet vandet. De skulle nok have været udsat for lidt kraftigere periodiske udtørringer, hvis de rigtig skulle have givet mange frugter.

        Hvis du søger Bhut Orange Copenhagen på Facebook er et billede af fremavlerens stue. Det er ganske særpræget med alle de planter.

        Kommentar af natural2222 — 21. august 2018 @ 15:45

        • Selv om de havde givet flere frugter med lidt pineri indimellem, kan du nok alligevel ikke bruge dem alle, selv når der ikke er så mange, så pyt med det. Eller hvad?
          Det billede kommer desværre ikke op, når jeg søger som du skriver 😦 – men jeg fandt ud af, at den chili vist er for stærk til os 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 17:19

          • Jeg er meget spændt på styrken, når de engang modner.
            Jeg har chili af mere almindelige sorter i mængder. De gror videre ovre i marken, hvor de ligger i stak for at vente på at blive spredt med møgsprederen før pløjning til vinterhvede.
            Det var en forkert søgning jeg anviste. Stuen med chiliplanter kommer ved at søge: SCOVILLE PASSION 2011

            Kommentar af natural2222 — 21. august 2018 @ 17:33

            • Du skal nok gå til den med forsigtighed. Over 1 mio. scoville er noget, der kan trække tænder ud 🙂
              Tak – det var noget helt andet, der kom frem her – og ja, en noget anderledes stue!

              Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 18:48

  6. Det er for stærkt, Ellen! På alle måder 😝 Men heldigvis er vi, her i huset, enige om at være pivede. Jeg tror også du har meget grønne fingre 💚

    Kommentar af fiberfryd — 21. august 2018 @ 07:26

    • I know, Ditte, og jeg havde netop nævnt for John, at I slipper for at få et glas chilipasta i værtindegave 🙂
      Jeg ved ikke, hvor grønne fingre jeg har, men jeg tror, at vores drivhus står på en velvalgt plet, hvilket jeg jo ikke kan tage æren for.

      Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 08:39

  7. Måske bør der indføres et ekstra led over optimale vilkår. Det skal så hedde ‘særlige Ellen-vilkår’ 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 21. august 2018 @ 15:14

    • Det tror jeg, at jeg vil foreslå Gartneri Toftegaard 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. august 2018 @ 15:23


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.