Hos Mommer

28. juli 2018

Pyt med alskens blodmåner og smukke solnedgange – det REGNER!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:58
Tags: ,

Jeg synes det er den smukkeste aftenhimmel jeg har set længe.
Den er temmelig mørk, og den taler til mig.
Den taler med en dyb, buldrende stemme og har visse lynende bemærkninger.

P1020628

Det høvler ned i stride strømme.
Jeg lovede ellers for et stykke tid siden både John og mig selv, at jeg ville gå splitternøgen ud og bare stå og nyde, ja nærmest tilbede, regnen, når den endelig indfandt sig, men jeg blev en kryster, da det kom til stykket og nøjedes med at nyde det indefra. Det blæste for meget …
Det er måske ikke helt et skybrud, og det varer nok heller ikke ved så længe, som man kunne have haft håbet på, men det regner, det regner kraftigt, og det er nok til mig lige nu.
Jeg frygtede ellers, at Murphy ville træde i karakter, da vi tog stolehynderne og borddugene ind for første gang i et par måneder:
Tager vi dem ind, bliver det ikke regnvejr.
Lader vi dem blive ude, bliver det regnvejr.
Vi tog dem ind og Murphy kom for en gangs skyld til kort, for uvejret kom.

YES!

Reklamer

16 kommentarer

  1. Det regner stadig blidt her… Tordenvejr er rejst videre..
    Vandpytterne er sunket nede mellem fliserne..
    Og regnmåleren siger 26mm.. Det var skønt at gå ude og mærke dråberne ramme ansigtet og de bare arme.
    Temperaturen faldt til tålelige 20°
    Tiltrængt.. Så tiltrængt!

    Kommentar af Anne Holtegård — 28. juli 2018 @ 20:21

    • Heldige jer – vi fik kun 11 mm, men det var bestemt bedre end ingenting, og det var særdeles tiltrængt!

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2018 @ 08:59

  2. Åh, det lyder godt. Jeg håber, det samme sker i Midtjylland. Jeg er i Vorupør, hvor der har været en tordenbyge, og selvom tordenen er drevet videre, så regner det stadig. Det er skønt!

    Kommentar af Betty — 28. juli 2018 @ 21:20

    • Det har vist været over hele landet i mere eller mindre omfang, og ja, det er så skønt 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2018 @ 09:00

  3. Vi fik også lidt, men hvor meget det blev til, ved jeg ikke. Trods regnen havde jeg den mest søvnløse nat i denne sommer pga varmen 😉

    Kommentar af Lene — 29. juli 2018 @ 07:23

    • Det er desværre stadig for varmt om natten til, at man kan få en ordentlig nattesøvn 😦

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2018 @ 09:01

  4. Vi fik 11 mm på ca. 15 min., og jeg stod ude med vingerne slået ud 😀 Dog ikke fra start til slut, for det lynede og bragede bag naboen hus, så jeg trak ind i døråbningen. (Hvorfor vil min iPad have linjeskift herover) Nu har vi Behageligere temperaturer ude på 22 grader, så længe det varer, Solen brager igennem.

    Blodmånen fik jeg også set, omkring 22:30 den var ret svag indtil næsten midnat. Der var vist mange skuffede, for da vi kørte hjem fra Karrebæksminde, var der mennesker og biler ved hver en mulig udkigspost helt ned til og med Storstømsbroen.

    Kommentar af Pigen fra landet — 29. juli 2018 @ 07:31

    • Ja, så længe det varer – hos os er den nu oppe på 24° – kunne det bare holde sig der, var det i orden … 30° eller derover gider vi ikke 🙂
      Vi fik også set blodmånen, men den var næsten væk i disen. Mars nedenunder var tydeligere.

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2018 @ 09:02

  5. Da vi kom hjem, regnede det stadig blidt, og vi nød den rene luft og den dæmpede trommen på terrassens halvtag.

    Kommentar af Eric — 29. juli 2018 @ 08:27

    • Vil det sige, at du også har nydt regnvejret, Eric? Der skal vist ellers meget til 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2018 @ 09:03

      • Yep, men lummervarme er jeg ikke begejstret for. Så renser en byge.

        Kommentar af Eric — 30. juli 2018 @ 18:42

        • Enig!

          Kommentar af Ellen — 30. juli 2018 @ 21:05

  6. Det var en rigtig sommeraftenfront vi fik ind. 8 mm. blev det til; men det forandrer alt for en stund.

    Kommentar af natural2222 — 29. juli 2018 @ 12:15

    • Ja, det var dejligt – så længe det varede.

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2018 @ 15:08

  7. Det blev desværre ikke til så meget vand her i Nærum, og pyhha jeg sveeeeeeeeder

    Kommentar af Marianne Bentzen — 29. juli 2018 @ 13:35

    • Surt – men jeg tror vi alle sveder igen allerede 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juli 2018 @ 15:08


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.