Hos Mommer

19. juli 2018

Sidste hele dag for englænderne

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:31
Tags: , ,

Det har været ren afslapning for alle.
Næsten alle. Og så alligevel ikke helt for nogen af os, fordi der har været mere eller mindre mentalt pres på os – bortset fra børnene, men sådan skal det også være – de skal bare have det godt.
P1020580John har godt nok slappet af på Slagelse sygehus, men den form for afslapning havde han helst været fri for at skulle have været igennem.
Jeg har en større husholdning end vanligt at skulle kokkerere til, men det gør jeg naturligvis gerne, og vi har da heller ikke været seks personer hele tiden, som det ellers først var meningen. For det første har vi på intet tidspunkt været alle seks, og for det andet er det stort set det samme at lave mad til fire som til seks … til gengæld har jeg (også) lavet alle de ting, som John normalt går og laver. Ikke noget voldsomt, men bare den lille ting, at han altid går aftenrunden og låser af. Den anden aften var jeg (endelig) ved at falde i søvn, da jeg kom i tanke om, at samtlige fire døre til huset stod ulåste, så jeg måtte lige tage en runde – og lysvågen var jeg naturligvis igen.
Helt almindelig har ferien således ikke været denne gang. I går måtte vi oven i købet en tur til Næstved til lægevagten med John, fordi han fik det skidt efter at have været en tur med i borgcentret i Vordingborg. Der var dog ikke noget alarmerende, og det lettede en hel del på hans angst, da vagtlægen pointerede, at John ganske enkelt ikke er i stand til at få en ny blodprop lige nu – det er en fysisk umulighed med alt det blodfortyndingsmiddel, han får.
Han skal ‘bare’ acceptere, at det her kan tage måneder, og det næste stykke tid kan han stort set intet, så de 2 x 4-500 meter i går var for meget for ham, også selv om han ikke gik med rundt, men sad og drak kaffe, mens

Borgcentret Vordingborg (1)Borgcentret Vordingborg (2)

nogle jagtede spøgelser og andre lærte lidt danmarkshistorie.
Lidt styltegang blev det også til, men vi var der ikke så længe, som vi havde regnet med, for den indendørs udstilling gik vi igennem på rekordfart, da vi syntes, alt for meget af det handlede om krig, hvilket ikke var særlig interessant for børnene.
Konceptet med de interaktive ipadder er ellers ret smart, men det var som sagt kun det udendørs, der var interessant for børnene.¨

I dag har vi – de tre af os, i det mindste – været et par timer på Feddet Strand, mens den fjerde har klippet og kogt tagrørsblomster til garnfarvning, mens den femte har skiftevis sovet og set Tour de France – og generelt har haft det meget bedre end i går. Så godt, at han hen mod aften kunne feje fliserne ude foran, samt skære lidt strittejavertusser af på græsplænen.
En lille fremgang er bedre end en lille tilbagegang, men det bliver langt og sejt, dette her, med småbitte skridt ad gangen.

Reklamer

10 kommentarer

  1. Bortset liiige fra Johns situation lyder det til, at I hygger jer. Dejligt, når man ikke altid behøver gøre alting sammen hele tiden, når man er flere på ferie.

    Kommentar af conny — 20. juli 2018 @ 8:13

    • Det er en god ide at være lidt hver for sig, når man skal bo sammen i så mange dage. Det har vi altid praktiseret, også da vi i sin tid tog på ferie med mine forældre.

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2018 @ 9:18

  2. John skal selvfølgelig lige finde grænserne for sin formåen og det kan være svært at acceptere at det tager tid, tid og atter tid. Men jeg er overbevist om, at I kan hygge jer fint alligevel. Der er nok behov for lægelig beroligelse med jævne mellemrum (jeg ville i al fald hurtigt kunne finde nye ting at bekymre mig om efter et stykke tid, hvis jeg var i Johns sko 🙄), men også det bliver nok bedre med tiden. Knus til jer begge fra et varmt Berlin. På søndag går turen hjem igen og så snakkes vi ved.

    Kommentar af fiberfryd — 20. juli 2018 @ 8:58

    • Det er svært at acceptere for ham, men han kan godt se, at det ikke hjælper noget IKKE at gøre det – tværtimod …
      Han skal til kontrol om ca. tre uger; det er nemlig rigtig godt at føle sig under opsyn i dette tilfælde 🙂
      Knus retur fra et varmt DK, og ja, vi tales ved, når I er hjemme igen.
      På onsdag får vi 30°! Siger DMI i hvert fald lige nu …

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2018 @ 9:21

  3. Den grænse for egne formåen, som John skal finde hver dag, er rigtig svær. Især fordi han plejer at være en aktiv mand. Og fordi han sandsynligvis ønsker at tage del i jeres udflugter. Når man i tankerne kan. Men virkeligheden afslører, at man ikke kan. Så kan man godt blive ked af det.
    Og du får mere at lave i jeres hverdag. Jeg kommer til at tænke på min skilsmissetid og tiden før. Det var mig, der lavede alting i familien og hus og have, syntes jeg. Bortset fra selvangivelsen 🙂 Men jeg opdagede, at han også altid havde slået græsplænen, vasket bilen og fyldt benzin på. Ja, ja ikke så meget i det store hverdagsbillede, men da noget mere … Som jeg glemte at anerkende dengang.
    God sidste dag med englænderne.

    Kommentar af Betty — 20. juli 2018 @ 9:19

    • Du ‘diagnosticerer’ helt korrekt, og det er sjovt, at du siger det med, at du syntes, du lavede alting, for det er lidt sådan jeg har (haft) det. Okay, jeg ved godt, at han netop også lavede de ting, du nævner her, og mere til, men jeg har ikke tænkt på, hvor meget tid han reelt har brugt på det, så det er en læringssituation for os begge i øjeblikket.
      Det er meget heldigt, at græsplænen slet ikke skal slås i denne sommer 😉
      Tak!

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2018 @ 9:24

  4. Der kommer også en psykisk reaktion bagefter, både når det gælder blodprop i hjertet og i hjernen. Og den reaktion skal ikke tales ned eller overses. Mange steder tilbyder man hjertepatienter et rehabiliteringstilbud med undervisning, samtaler og fysioterapihold, fordi man netop ved at man skal have fundet en måde at leve livet på uden at være angst hele tiden. Derudover skal man have nok viden om hvad man skal holde øje med. Mange hjertepatienter siger at det at snakke med andre i samme situation og høre om deres måder at håndtere livet på er meget givende. Om et sådant tilbud findes i jeres kommune eller på jeres hospital ved jeg så ikke.
    God weekend til jer alle 🙂

    Kommentar af Lene — 20. juli 2018 @ 15:18

    • Angsten er næsten det værste, Lene, men det tog næsten bogstavelig talt en sten fra hans hjerte, da det gik op for ham, at en ny blodprop ikke er en mulighed.
      Vi satser på, at man vil oplyse om grupper, evt. genoptræning m.m., når han skal til kontrol om 3-4 uger.
      Tak, i lige måde til jer 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juli 2018 @ 18:34

  5. Selverkendelse er en svær disciplin, både som patient og pårørende.
    At give afkald på fysisk kunnen er svært.. At overlade opgaver til andre indebærer en afhængighed. Det tærer på selvfølelse og identitet.
    Som pårørende er det svært at holde balancen mellem at hjælpe og at skubbe på. Samtidigt med at de nye opgaver tager tid og energi.
    Håber I får skabt en god hverdag. Og bruger de støttemuligheder der er.
    Håber englænderne er vel hjemme igen.

    Kommentar af Anne Holtegård — 20. juli 2018 @ 21:40

    • Det er så rigtigt alt sammen, Anne! Ikke nemt … men det går selvfølgelig.
      Tak, de er hjemme igen. Og de har regnvejr! Tænk, at man kan blive misundelig over, at nogen har regnvejr 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. juli 2018 @ 8:12


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.