Hos Mommer

15. juli 2018

Det er nok mest ikke helt godt endnu

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:11
Tags: , ,

Life’s not fair, is it?
Det er, som nævnt et par gange før, mit yndlingscitat fra min yndlingsdisneyfilm, The Lion King.
Livet er ikke altid helt retfærdigt. John har fået at vide, at han skal blive på Slagelse Sygehus i mindst fem dage endnu, fordi de vil give ham en (for ham) ny medicin. Han skal stabiliseres mere, og han skal generelt have det bedre, end han generelt har det nu. Han får stadig ondt og trykken lige omkring hjertet indmellem, og han har stadig problemer med vejrtrækningen i ny og næ.
Jeg må indrømme, at selv om vi har valgt at tro på ekspertisen, kan vi ikke forstå, at beslutningen er den rigtige, og at det skal være i orden, at han veksler så meget mellem at have det relativt godt og lidt mere end relativt skidt, og derfor kan vi stadig ikke forstå hvorfor han ikke fik den ballonudvidelse.
John har lovet mig at krydsforhøre lægen i morgen til stuegang og virkelig spørge ind til, hvorfor de har truffet netop den beslutning, de har. John nævnede, at det måske kunne være en del af den, at han måtte vente meget længe, så da det fem timer efter den aftalte tid blev hans tur, var det tæt på vagtskifte, så måske havde ‘nogen’ ikke lyst til at have overarbejde bare fordi ‘nogen’ også skulle indsætte en stent.
Det er måske temmelig uforskammet tænkt, men ikke desto mindre opstod tanken …
John er meget autoritetstro, mens jeg virkelig er en møgkælling sommetider, hvorfor han nok har det lidt sværere  med at ‘gå til’ en læge. Nogle gange er det ikke så godt, at jeg er en bitch, men andre gange er det altså bare ærgerligt (for andre), at jeg er det, fordi jeg gerne vil have et svar, jeg kan forstå. Eller/og (helst begge dele, faktisk) et svar, der er scientifically sound.
Han er selvfølgelig smadderked af, at han nu tidligst kommer hjem den dag, englænderne rejser, men det er samtidig indiskutabelt, at det er bedst han er indlagt, så længe han har det så skidt, som tilfældet er.
Jeg er utrolig heldig, at jeg har de tre af de fire, jeg elsker allermest, hos mig, mens den ene af de fire er indlagt. John er tilsvarende ked af, at han er væk i lige præcis de ti dage, englænderne er her.
Life’s not fair, is it?

Det medfører i øvrigt visse logistiske udfordringer.
I dag, fx, startende kl. 13 efter en stille formiddag:
Tim & Aubrey ville kajakke til Præstø, hvor Anna & Charlotte ville møde dem. De to sidstnævnte kørende på vores elcykler.
Jeg tog, som den første, afsted for at køre til Slagelse og besøge John.
De fire mødtes som planlagt i Præstø havn, hvor der i øvrigt var 50’er-biler, 50’er-musik og en dejlig is til alle fire.
Tim & Aubrey kajakker til Roneklint Fyr.
Anna & Charlotte cykler til ovenstående.
Jeg besøger John, kører tilbage fra sygehuset, får fyldt bilen op og får handlet, så vi har mad til i morgen, og kører videre til Roneklint Fyr, hvor vi (både bekymrende og bekymrede) venter mere end en halv time end forventet på kajakroerne, men endelig, ENDELIG kan vi skimte dem i horisonten. En halv time kan føles meget længere end en time, skulle jeg hilse og sige, men vinden havde vendt, og det var ikke til deres fordel.
Tim & Charlotte cykler de 16 km hjem efter at have afleveret kajakkerne, jeg tager børnene med hjem i bilen og begynder at lave aftensmad.
Klokken 18:30 bænker vi os alle fem, en time senere sover Tim, mens Charlotte og børnene ser Min søsters børn alene hjemme og jeg blogger.

I må meget gerne have ondt af John. Det har vi andre nemlig. Vi er bare trætte, men på den go’e måde …

Reklamer

24 kommentarer »

  1. Øv☹️ Jamen, skal møgkællingen så ikke ind og være med til den sygegang? Uf, en halv time har været forfærdelig lang tid at vente. Og samtidig har I skullet tage det roligt for ikke at skræmme livet af Anna. Jeg kan levende forestille mig det 😣 God bedring til John – og ja, selvfølgelig har jeg da ondt af både ham og jer.

    Kommentar af Fruen i Midten — 15. juli 2018 @ 20:27 | Svar

    • Jo, det skal møgkællingen nemlig, hvis ikke der kommer et svar, jeg/vi kan forstå. Det er John vistnok også enig i …
      Anna var helt af sig selv ret bekymret, selv om vi var vældig rolige, men det var jo okay det hele, viste det sig.
      Tak – og tak for sympati 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2018 @ 20:34 | Svar

  2. Jeg tror, det er en god ide, hvis møgkællingen deltager i den stuegang. Autoritetstro kan sjældent bruges til noget 🙂 Slet ikke overfor læger.

    Kommentar af Lone Nielsen — 15. juli 2018 @ 21:11 | Svar

    • Ja. Det er okay at tro på ekspertisen, men det er vist også på sin plads at være en anelse skeptisk.

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2018 @ 21:44 | Svar

  3. Virkelig træls, hvis din mistanke er korrekt. Nu må hovedsagen være, at John får den rigtige behandling, den han har brug for. Uanset hvilke motiver de hvidkitlede kan have haft, er det aldrig nogen skade til at stille dem et par skarpe spørgsmål, så de ikke får tanker i retning af, at patienten er som et møbel, de kan flytte eller lade stå efter forgodtbefindende.

    Godt, at John har dig!

    Kommentar af Henny Stewart — 15. juli 2018 @ 21:55 | Svar

    • Nemlig. De ved bedst, men … jeg vil alligevel tilade mig at være kritisk.
      Selvfølgelig vil ingen ham det dårligt, men når nu han har det så skidt med kemi i kroppen, må de meget gerne genoverveje den stålballon.
      Og tak – det håber jeg også, at han synes 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2018 @ 22:13 | Svar

  4. No life is not fair! De bedste tanker her fra Nærum

    Kommentar af marianne bentzen — 15. juli 2018 @ 22:23 | Svar

    • Tak, Marianne 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:19 | Svar

  5. Jeg håber virkelig at John måske også kan være lidt fræk og så få et brugbart svar. Hils og nyd at du har resten af familien omkring dig.

    Kommentar af Anette — 16. juli 2018 @ 01:31 | Svar

    • Det kunne han og det fik han 🙂 Tak, og det gør jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:20 | Svar

  6. Bivirkninger af hjertemedicinen er en almindelig årsag til, at det trækker ud med at komme ovenpå igen. Trial and error. Træls, men sådan er det.

    Kommentar af Eric — 16. juli 2018 @ 05:02 | Svar

    • Johh, men derfor har man jo nok lov til at stille en masse spørgsmål 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:20 | Svar

  7. Håber du kommer med til stuegang, for uanset hvad tror jeg ikke du får ro, før du selv hører svaret fra en læge/sygeplejerske. Det er min erfaring fra den anden side 🙂 Og så tror jeg Eric har fat i noget, for nogen gange kan det tage meget lang tid at få indstillet den rette medicin til netop den rette patient.
    Hvor er det bare træls for John og synd for ham, jeg håber det snart bliver mere stabilt. Knus til jer begge.

    Kommentar af Lene — 16. juli 2018 @ 06:26 | Svar

    • Det er nu op- og afklaret alt sammen, og vi er trygge og glade, men det er rigtigt, at jeg har det bedst med at høre det direkte fra personalet – og også få stillet de spørgsmål, som John måske ikke lige tænker på at stille.
      Tak og knus retur herfra 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:22 | Svar

  8. Øv altså 😦 kunne du ikke møde op og være med til samtalen? Det ville jeg gøre, hvis det var Lasse, han er nemlig også autoritetstro ud over det rimelige. God vind til jer.

    Kommentar af frnielsen — 16. juli 2018 @ 07:57 | Svar

    • Jeg har været der, og alt er i orden nu 🙂
      Tak til dig!

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:23 | Svar

  9. Øv, øv og mere øv. Håber i får trumfet et eller andet igennem så både John og du kan føle jer trygge. Lykke til 😊

    Kommentar af udvandreren — 16. juli 2018 @ 09:03 | Svar

    • Vi føler os trygge nu, og alt er i orden, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:23 | Svar

  10. Som flere andre synes jeg, du skal med til den stuegang. Desværre er det mit indtryk, at man i sundhedsvæsenet generelt skal være temmelig ihærdig for at få alle de svar, man har brug for. Desuden er der en sandhed i, at fire ører hører bedre end to.

    Kommentar af Kirsten — 16. juli 2018 @ 09:10 | Svar

    • Jeg har talt med dem på afdelingen, og alle spørgsmål er besvaret på tilfredsstillende vis, og ja, det er altid godt med flere ører, især i en lidt stressende situation.

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:24 | Svar

  11. Min erfaring er meget som Erics – i Danmark opererer kirurger kun, hvis det er nødvendigt og heldigvis for det!
    Jeg kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men mit indtryk, efter at have arbejdet i en kardiologisk akutmodtagelse, er, at man gør det, som er nødvendigt, uanset tidspunkt.
    En bypass-operation er et stort indgreb og der er altid risiko ved operationer, så derfor er det nødvendigt kun at operere, når det er nødvendigt.
    (Patienter blev altid lidt forskrækkede efter sådan en operation, når de spurgte til alle de små sår, de havde på brystkassen? Jamen, øh, det er jo brændsår fra gnisterne fra sternumsaven, altså den elektriske sav, som er brugt til at save dit brystben igennem med….)
    Til gengæld kan jeg godt forstå, at i ønsker klare svar og derfor er det en fod ide, at “møgkællingen” deltager i stuegangen 😀👍

    Kommentar af Henriette — 16. juli 2018 @ 09:13 | Svar

    • Sådan skal det også være, og vi havde heller ikke ønsket, at han skulle have en bypass, bare en stent, nu hvor de alligevel var inde og rode i ham.
      Vi har dog fået en god forklaring på, hvorfor han ikke fik det, og hele situationen er afklaret nu – til begges tilfredshed, så alt er godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:27 | Svar

  12. Det er synd for jer alle, at I skal gennem de bekymringer og spekulationer. Det er godt I er sammen og kan støtte hinanden… Og nå at få nogle gode ferieoplevelser midt i kaos.
    Jeg tilslutter mig Lenes tanker. Jeg har det også bedst, når vi begge har spurgt og hørt og kan hjælpe hinanden med at huske.
    God snarlig bedring til John.
    Medicinsk behandling kæmper ofte mod vores utålmodighed efter resultater. Kirurgi opleves mere “effektivt”, selvom der er en (lang) rekreation/genoptræning bagefter.
    Nu tager jeg med Erik til lægen… Vi vil nemlig også gerne se en mærkbar bedring.. Eller i det mindste have nogle redskaber til at fremme processen!

    Kommentar af Anne Holtegård — 16. juli 2018 @ 10:34 | Svar

    • Det er altid godt, når man kan dele det hele, både det gode og det mindre gode – og supplere hinandens ører og hukommelse 🙂
      Tak for gode ønsker – vi håber også det bedste for Erik, og at han også snart må opleve en fremgang.

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2018 @ 13:29 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.