Hos Mommer

27. juni 2018

1000 års erfaring tog ikke fejl

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:19
Tags:

I FB-gruppen om plantefarvning læste jeg om en, der, stik imod alle autoriteterne, hævdede, at garnfarvning med kraprod sagtens kan tåle at komme op på kogepunktet uden at miste den fine, røde farve, hvorimod man i bøgerne lærer os, at jo højere man kommer over 60-70°, jo mere går farven fra teglrød og over i det brune.
Jeg kan jo godt selv lide at stikke lidt af fra normalområdet sommetider, så jeg tænkte, at det måtte efterprøves.
P1020440Det gik dog ikke så godt … måske tager 1000 års erfaring alligevel ikke fejl …
Det blev vel ikke ligefrem brunt, men det var meget lidt potent og kunne kun klare tre bade.
Jeg begik dog samtidig den fejl at komme kraprodspulveret i en pose for at undgå alt for meget farvefnuller i garnet. Det skulle jeg (heller) ikke have gjort, for det var sandsynligvis den fejl, der stjal det meste af potensen – der var ikke plads nok til at udfolde sig, tøhø  …
I dag prøvede jeg at kraprodsfarve igen efter den foreskrevne metode og uden at komme pulveret i pose.
Det var sandelig noget andet … suppen blev ikke udmattet før til syvende bad – som dermed blev det sidste …
Det oprindeligt lysegrå garn (næstyderst til højre på billedet herunder) fik en nydelig og lidt speciel støvet pink ved at få en time i sjette bad. Alle har i øvrigt fået en times bad.
På billedet ude til højre er det det kogte førstebad til venstre og det er 60°-badet til højre. Ret fesent i sammenligning, ikke sandt? Men det bliver måske pænere med en gang indigooverfarvning. Her kommer så bare det sædvanlige spørgsmål? Hvilket nummer i indigobaderækken skal det kommes i som? Jeg skal også farve naturfarvet lammeuld til en bekendt, og jeg skal have overfarvet en del fesentgule fed, som jeg var utilfreds med i første omgang, plus nogle cochenillefarvninger. Måske bliver jeg nødt til at lave to indigofarvninger.

Syv bade med kraprod

Jeg elsker disse skarpe, røde farver – bare ærgerligt, at jeg ikke selv kan bruge dem. Det var ret så irriterende – og også mærkeligt, syntes jeg – at folk tit spurgte, om jeg var syg, når jeg havde rødt tøj på. Jeg skulle blive 50 år, inden det gik op for mig hvorfor man så ofte spurgte til mit helbred, når jeg havde det godt.
Varme farver gør mig bleg og syg at se på. Kolde farver får min hud til at gløde. Verden er da forunderligt indrettet.

Reklamer

14 kommentarer »

  1. Det er en fornøjelse at følge dine farve-eksperimenter! (Og øvrige skrivelser for den sags skyld)
    Jeg plantefarvede i stor stil for….. 40 år siden (suk!) og kommer vist ikke igang igen.
    Det var dine overvejelser om hvilke farver, du kan bruge, der fik mig i blækhuset – eller til tasterne. Der findes da smukke, kolde røde farver, som du vil se fantastisk ud i. Men om man selv kan farve sig frem til dem, véd jeg ikke.

    Kommentar af Hanne — 27. juni 2018 @ 18:54 | Svar

    • Tak, tak 🙂
      Det er de kolde rødblå, jeg vil prøve at få frem ved at overfarve med indigo – for det er da rigtigt, at der findes kolde, røde farver, men der skal være ret meget blåt i, før jeg ikke ligner et lig. Jeg fik lavet en større farvetest, da jeg blev 50, og det var noget af en øjenåbner 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2018 @ 20:43 | Svar

  2. Forrygende farveskala.😍
    Jeg har det ligeså med de fyrige røde/gyldne, varme, smukke farver. Synes, det er vildt svært at finde de rigtige ditto i den kolde skala. Ærgerligt… Og det er årsagen til at jeg altid ender med blå, petrol, grøn.
    Spændt på at se indigo resultaterne 😀

    Kommentar af Anne Holtegård — 27. juni 2018 @ 19:11 | Svar

    • Nemlig: Det et også de gule og de gyldne farver – men igen er det jo de varme af slagsen.
      Jeg har også mest tøj i alskens blålige farver – dog også en del i kolde, pink farver, som også kan bruges.

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2018 @ 20:45 | Svar

  3. Hanne kom mig i forkøbet, for da jeg fik lavet en farvetest, fik jeg også at vide at rød findes både som kold og varm. Jeg skal så have den varm 🙂

    Kommentar af Lene — 27. juni 2018 @ 20:02 | Svar

    • Jeg har før lagt mærke til, at vi to har vores farveskala i hver sin ende af skalaen. Lidt pudsigt … og det har jo ikke noget at gøre med ens hårfarve, men kun med hudens farve. Men at få lavet farvetesten var sjovt og spændende 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2018 @ 20:48 | Svar

  4. Flot! Men heller ikke jeg kan nyde godt af alle de varme farver, vi får med vores plantefarvning – gud ske tak og lov for indigo, der kan redde næsten alt 😉 Jeg fik, som mange andre på det tidspunkt, en farvetest engang i starten af halvfemserne og er ‘sommertypen’ – masser af forskellige blå, turkis, kølige grønne og lilla, suppleret af kolde brunlige, pink og rødviolet; præcis som du. Jeg har vist stadig den fine vifte med farver, som jeg burde tage med, når jeg skal købe tøj 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 28. juni 2018 @ 10:32 | Svar

    • Ja, indigo er en god ‘opfindelse’ 🙂
      Jeg husker heldigvis mine gode farver så nogenlunde, for jeg er også slem til at glemme at tage farveprøverne med, når jeg skal ud at købe nyt tøj.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2018 @ 16:10 | Svar

  5. Gad vide om der er forskellige varianter (plante-“sorter”) af kraprod, som udviser forskellig reaktion på bad-temperatur.

    Beskrivelsen af farvetest gør at jeg nu bedre forstår hvorfor herremode holder sig til grå skalaer. Men grå er ikke bare grå. Jeg har ledt efter en beskrivelse af materiale (stof) til herrejakker, men er ikke kommet til den type, hvor der indvæves fx. lilla og grønne tråde, som på afstand gør den gråblå farve meget levende.

    Kommentar af Donald — 28. juni 2018 @ 12:19 | Svar

    • Det kan man sagtens forestille sig, men pulveret til disse to forskellige farvninger er taget fra samme pose, hvorfor man må formode, at udgangsmaterialet er præcis det samme.
      Fifty Shades of Grey, ved du nok 😉
      Interessant, at du leder efter noget bestemt stof … jeg kan anbefale at lede i London/England, hvor de har et langt større udvalg end herhjemme.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2018 @ 16:13 | Svar

      • En kendt type af den slags stof fandt jeg senere ved mere søgning: Donegal tweed. Det omtales i fx. Gentleman’s Gazette og Thefineyounggentleman dot com. Navnet Donegal er et irsk stednavn, men stof med indvævede tråde af andre farver laves selvfølgelig også andre steder.

        Kommentar af Donald — 29. juni 2018 @ 00:37 | Svar

        • Godt, at du fandt det. Jeg kender en herreskrædder, hvis det skulle være 😉 (Og nej, det er ikke Charlotte.)

          Kommentar af Ellen — 29. juni 2018 @ 09:05 | Svar

  6. Hvordan farver du med kraprodspulver? Jeg har fået 2 kg pulver istider for stykker. Har flere steder læst, at pulserer er svært at vaske ud. Hvad er din erfaring? Hvor mange gram pulver Per gram garn/vand og hvor længe står det eventuelt i blød? Hilsen Mie

    Kommentar af Mie Jensen — 15. juli 2018 @ 19:39 | Svar

    • Jeg synes ikke, det var svært at vaske ud. Jeg lagde pulveret i blød i håndvarmt vand (100 gram kraprod/100 gram garn) og log det stå natten over. Næste dag farvede jeg garnet ( v. 55°) i en time, slukkede og lod det stå natten over. Derefter normal procedure. Jeg kan varmt anbefale Sofie Meedoms bog.
      Pulveret er mere effektivt end end den mere grofthakkede udgave, synes jeg, så vær du bare glad for dit pulver 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2018 @ 20:24 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.