Hos Mommer

25. juni 2018

Solblegede mariehøns og alternativ stavning

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:57
Tags: , , ,

Jeg lagde i dag mærke til, hvor mange mariehøns der pludselig er kommet; de fleste af dem mere orange, end jeg synes de plejer at være. Der var også nogle med den ‘rigtige’ røde farve, men ikke i nær så stort et omfang.
De er begge syvplettede. Er den den samme art, eller er det ikke? Google var for en gangs skyld ikke min ven, så jeg fandt ikke noget svar.
De er såmænd nok bare blevet afblegede af al den sol … men gad vide, om det er ved at udvikle sig til at blive et mariehønseår? Vi har virkelig mange her hos os, men dog ikke i de mængder, der sommetider ses, hvor alt nærmest er dækket af rødt.

P1020431P1020433

Bortset fra et par haverunder, hvor jeg lige fik pillet en smule ukrudt op, er meget af dagen foregået oppe i shelteret, hvor jeg har siddet og hygget, strikket, holdt sommerferie og nydt udsigten. Og ikke mindst den behagelige temperatur … solen har ikke skinnet så meget i dag, men det gør ikke spor, for det er rigeligt varmt til mig med 23°, og jeg kan alligevel ikke tåle at få sol efter kemoterapien. Bare ti minutter uden beskyttelse, så er jeg skoldet og huden klør. Den har godt nok lange bivirkninger, den kemo.
Det er altså ikke brok, bare en konstatering – hellere de smågener end dø af kræft!

Indimellem lurede jeg lidt rundt på de sociale medier og måtte smile højt over en stavemåde, jeg ikke havde oplevet før:
Bugge.
Kan I gætte, hvad der skulle have stået, når ordet som her står alene? Det hjælper at sige det højt, og ja: Der skulle have stået booke.
Det var en af de mere festlige stavefejl.
Måske er vedkommende nordmand.

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Ha ha!… 😂 Jeg tænkte straks ‘bugger’, som er et af mine absolutte yndlings-swear words!

    Kommentar af Maude — 25. juni 2018 @ 19:12 | Svar

    • Den var også lidt tricky og krævede derfor en kontekst 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2018 @ 19:48 | Svar

  2. Syvplettede mariehøns klækkes ensfarvede og gule. Pletterne kommer i løbet af nogle timer, men farveskifte til rød tager længere tid, så de orange er altså teenagere.
    Se evt.: https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2063
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 25. juni 2018 @ 19:42 | Svar

    • Tak. Jeg var oven i købet inde på netop den side, men jeg må være løbet for hurtigt over teksten 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2018 @ 19:51 | Svar

  3. For nogle år siden fik jeg en mail, hvor der stod: Lone Hertz bukket til 1. november – stakkels hende😉

    Kommentar af Lene Thellufsen — 25. juni 2018 @ 19:45 | Svar

    • Haha, ja, stakkels hende 😀

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2018 @ 19:52 | Svar

  4. Og vi har lige siddet ude hele aftenen til yngste nieces studentergilde. Herhjemme kom vi hurtigt ind, vi blev overfaldet af nærgående insekter. Det havde nu været hyggeligt med en kop aftente på terrassen.
    Dejligt med dit shelter, som giver skygge.

    Kommentar af Lene — 25. juni 2018 @ 21:35 | Svar

    • Irriterende for jer, at I er så plaget af insekter deroppe i Vildmosen. Her har vi næsten ingen af dem vi helst ikke vil have.
      Jeg elsker bare det shelter!

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2018 @ 08:20 | Svar

  5. Så kom sommeren til hr. og fru Nielsen – eller rettere; de kom til den 😉 Sikke en historie, men det er altså dejligt med den fleksibilitet som friheden fra jobbet gi’r. Jeg synes nu godt I kunne have taget lidt af regnen med hjem; vi trænger!

    Kommentar af fiberfryd — 25. juni 2018 @ 21:59 | Svar

    • Sådan er det, ja – vi kørte langt efter sommeren i år 😉
      Vi trænger uhyre meget, med vi kan da vande – det kan de stakkels landmænd ikke.

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2018 @ 08:21 | Svar

  6. Jeg troede, det var én der bukkede (for dronningen fx) 🙂
    Mariehønsene er ikke kommet hertil endnu, men det sker nok snart.
    Hvor er det dejligt, I kan sidde hjemme og nyde det istedet for at køre rundt i det kolde, regnfulde vejr i Norge.

    Kommentar af Betty — 25. juni 2018 @ 22:14 | Svar

    • Det var nok også den mest oplagte ‘løsning’ på bugge 🙂
      Ja, det er skønt – det ville have været superærgerligt at skulle have vintertøjet i brug 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2018 @ 08:22 | Svar

  7. Måske er der forskel på øst/vest og syd/nord mht mariehøns? Jeg har nemlig ikke set en eneste i år.

    Kommentar af frnielsen — 26. juni 2018 @ 06:36 | Svar

    • Måske … men mon ikke de kommer til jer også inden længe?

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2018 @ 08:23 | Svar

  8. Når jeg ser sådan noget er der et eller andet, som går i stykker inden i mig, måske griner jeg lidt, men det er ikke rigtig hjerteligt.

    Når jeg hører udtale, som går ud fra at modtageren ved, hvad du vil sige, får jeg lyst til at skrive eller forske lidt i hvor mange ord og sætninger, danskere kender. Hvis man altid siger det samme, så er det jo ligegyldigt med udtalen, men hvis du skal forklare noget – booking fx. – er det ikke ligegyldigt om man kan skelne ‘g’ og ‘k’ fra hinanden. Men lige for tiden er jeg ikke i stand til at påtage mig nogen som helst opgaver andet end at kurere ben og ryg.

    Kommentar af Donald — 26. juni 2018 @ 12:25 | Svar

    • Hehe, nej, det er ikke en hjertelig latter, sådanne fejl frembringer 🙂
      Jeg kan godt lide, at du påpeger, at der er forskel på, hvordan g og k udtales, men enten sjusker folk, eller også kan de vitterligt ikke høre forskel.
      God bedring med ben og ryg!

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2018 @ 15:50 | Svar

  9. Nogle gange er forkert stavning meget underholdende. Andre gange er det bare dumt. Jeg har lige overhørt en kollega sige “jeg tror det kommer som pølsen i rosinen” – det var muligvis bare en fortalelse, men den kandiderer under alle omstændigheder til Dagens fejl (med mindre jeg selv har lavet et grelt eksemplar i denne kommentar)

    Kommentar af Fru Z — 26. juni 2018 @ 12:26 | Svar

    • Det kan være temmelig morsomt – lige som dit eksempel her – misforståede talemåder kan være endog særdeles underholdende 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. juni 2018 @ 15:51 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.