Hos Mommer

17. juni 2018

Belønning for at tage til Frankrig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:13
Tags:

Det er nok de færreste af os, der behøver en belønning for at tage til Frankrig, men Aubrey udgør en undtagelse.
Hans klasse, som han nu har gået i knap et år, skulle en tur til Frankrig i fire dage, men Aubrey ville ikke med. Ikke på vilkår, og han græd og græd om aftenen, fordi han IKKE! VILLE! TIL! FRANKRIG!!!  NO! WAY!!!
     Charlotte kunne ikke drømme om at tvinge ham til noget, han ikke vil – ikke af denne art, i hvert fald, men hun var naturligvis interesseret i at finde ud af, hvorfor det i den grad var drengen imod.
Det var primært fordi han, i modsætning til resten af klassen, kun har haft fransk i dette skoleår. De andre er på andet år. Derudover er halvdelen af Aubies fransktimer inddraget til specialundervisning for hans ordblindhed, så han føler selvfølgelig, at han er alt for langt bagud, hvad det franske angår. Dertil kommer, at han helst skal være velforberedt og i fuldstændig i kontrol, så hvis ikke han ved med sig selv, at han kan sine ting, så vil han ikke være med. De havde fået at vide, at de bl.a. skulle på et marked og hvert af børnene skulle bede om en eller anden ting og selvfølgelig også betale for den. Det skræmte Aubrey totalt væk fra at ville deltage i den tur.
     Jeg sagde til ham, da vi var derovre, at jeg ikke kan fransk, men at jeg har købt masser af frugt og andre sager på franske markeder alligevel. Vi lavede det om til en joke ved at lege først Inspector Clouseau og dernæst Allo, Allo, som han elskede at se. Han skreg af grin af alle vores ‘franske’ udtaler, men intet kunne få ham til at ændre mening.
     Tim og Charlotte var til møde på skolen om det. De fik lærerinden til at give Aubie den sætning han skulle sige på fransk; Tim lovede at lege fransk æblesælger således, at der kunne øves på forhånd.
Aubrey bryder sig ikke om at sove sammen med andre, kom det også frem. Han gider ikke den ballade, der altid er på en lejrskole, for når han er træt, vil han have lov til at sove i fred. De mente nok, at der kunne findes andre drenge, der havde det på samme måde, og som han kunne sove sammen med.
     Efterhånden som alle hans betænkeligheder fik sat ord på, og man lovede at løse dem efter bedste evne, gav han sig til sidst. I allersidste sekund sagde han ja, og på vejen til bussen spurgte han, om C ville hente ham, hvis nu det skulle gå helt galt.
Det lovede hun. Helt i Frankrig … men du skal altså gå i skole, nede i 5. klasse, hvis du vil hjem igen.
Men … sagde han … hvis jeg kommer hjem før de andre, tror du så ikke, at de vil stille en masse spørgsmål?
Jo
, svarede moderen, det vil de helt sikkert.
Hmmm
Annas og Aubreys bonsaitræer     Han overlevede turen, og han kom hjem med tre præmier – hvilket Charlotte skulle have at vide af læreren, ikke af drengen selv, som åbenbart var lidt ligeglad med de belønninger.
Den første for at være den, der talte mest fransk! Ja, sgu!
Den anden fik han og tre andre drenge for at være dem, der havde det mest stille værelse om aftenerne og nætterne. (Hehe.)
Den tredje kan jeg ikke huske hvad var for.
Den allerbedste belønning for ham var nemlig det store bonsaitræ, C havde lovet ham, hvis han gennemførte turen. Det er hans nye passion: bonsaitræer, og han går vældig meget op i deres pasning. Han har allerede flere og havde forelsket sig i et stort et på planteskolen, men havde fået afslag på at få det, fordi det kostede hele 75 pund. Det var nu bragt inden for rækkevidde.

Da jeg talte med ham i telefonen og spurgte, hvordan turen havde været, svarede han:
Well … it was … very educational. VERY educational. The only not educational was the bus tour.
Han var skuffet over turen, og Charlotte har tænkt sig at give som feedback, at en lejrtur i 6. klasse skal være sjov, udover, at de skal lære noget. Børnene skal også opleve noget, der giver dem fælles erindringer, som de skal mindes med smil. Den skal bestemt ikke kun være educational.

Reklamer

27 kommentarer

  1. Åh, det er ikke let – og særligt ikke med de følsomme drenge. De gør sig så mange tanker, som vi slet ikke har begreb om. Det bliver hans fordel en dag! ❤️

    Kommentar af Maude — 17. juni 2018 @ 18:07

    • Det håber jeg virkelig, at det gør, for det er synd, at han har de bekymringer.

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2018 @ 18:57

  2. Øv, overleve er ikke det, man skal på en tur til udlandet med sin klasse☹️ Hils ham og sig, at vi er tre, der er helt og aldeles på hans side.

    Kommentar af Fruen i Midten — 17. juni 2018 @ 18:09

    • Jeg hilser, tak – og siger også, at han var sej at gennemføre det trods skruplerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2018 @ 18:57

  3. Åh ja, frygten for nederlag har vi vel alle, og først når vi lærer (de fleste af os), at de er uundgåelige, kommer accepten.

    Kommentar af Eric — 17. juni 2018 @ 19:03

    • Det er helt rigtigt, men nogle har behov for at være mere i kontrol end andre 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2018 @ 19:56

  4. Hvilken drabelig historie – very educational.

    Kommentar af Jørgen — 18. juni 2018 @ 06:24

    • Ja … men ligefrem drabelig? 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2018 @ 18:46

      • Drabelig i betydningen dramatisk går vel lige netop an.

        Kommentar af Jørgen — 19. juni 2018 @ 05:41

        • Det gør det bestemt – jeg havde bare ikke tænkt på dette som nogen af delene 🙂

          Kommentar af Ellen — 19. juni 2018 @ 08:51

  5. Lige præcis det karaktertræk kender jeg alt for godt, behovet for at have fuldstændig styr på alt der skal ske, så man ikke fejler og falder igennem. Det kan godt være temmelig anstrengende – også for ens omgivelser, desværre. Jeg ville tit ønske, at jeg var mere spontan og bare turde kaste mig ud i det ‘ukendte’.

    Kommentar af fiberfryd — 18. juni 2018 @ 06:42

    • I har det altså ikke nemt … det ville være meget lettere at være Pippi, som vi talte om: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.
      Men det er desværre ret svært at lave om på sig selv.

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2018 @ 18:49

  6. Super, at Charlotte og skolen fik spurgt ind til problemerne. Det er så hjerteskærende, når (ens) børn i den grad ikke vil noget, og hvor man kan se, at det virkelig er noget, de føler, ville gå dem for nært – og at man ikke kan finde ud af hvorfor.
    Og så bliver man glad og lettet, når det i den sidste ende kommer til at være godt.

    Kommentar af Conny — 18. juni 2018 @ 07:30

    • Ens hjerte bløder for dem, når man kan se, hvor kede af det, de er, så ja, det var godt, at der var en happy ending. Sådan da, for ingen af ungerne havde jo haft det, de forstår ved en god og sjov tur, men det har jo ikke noget med Aubies problem at gøre.

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2018 @ 18:50

  7. Hvor var det godt, C og skolen fik kortlagt, hvad der var svært for Aubrey. Det kan være svært for børn selv at finde det rigtige svar. Men det er synd, at turen var en skuffelse. Forhåbentlig vil skolen drage lærdom ud af turen. Det gør lærere vel altid? I hvert fald i den ideele verden. Han er en sej dreng, at han tog med, og at han kunne fortælle om sine betænkeligheder.
    Dejligt, han fik sit ønskede bonsaitræ.

    Kommentar af Betty — 18. juni 2018 @ 13:01

    • Jeg håber sandelig, at andre forældre kommer med samme feedback som C, ellers bliver der sikkert ikke lyttet specielt meget.
      Men ja, det var godt, han overvandt sine betænkeligheder og fandt ud af, at det hele ikke var så slemt endda.

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2018 @ 18:52

  8. Glæd dig over, at han har forstandige forældre, der også kan se med hjertet og lede ham i den rigtige retning – ikke alle børn er så heldige.

    Kommentar af Elsebeth — 18. juni 2018 @ 13:30

    • Det kan du tro, jeg glæder mig over – og du har desværre kun alt for ret i det sidste.

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2018 @ 18:53

  9. Frygten for at lide nederlag kan være slem – og især i den alder. Godt, at det gik godt.

    Kommentar af Eric — 18. juni 2018 @ 16:26

    • Hm, jeg tænkte, at jeg kun havde tænkt på at kommentere. Begyndende demens …

      Kommentar af Eric — 18. juni 2018 @ 16:27

      • Haha, pyt med det – vi bliver bare flere og flere i Alzheimer Light-klubben 😀

        Kommentar af Ellen — 18. juni 2018 @ 18:54

  10. Det var godt, at han kom med, og flot at han klarede det.

    Kommentar af henny894H — 18. juni 2018 @ 18:09

    • Ja …til begge dele. Vi frygtede, at han trods alt ville komme til at fortryde, hvis han var blevet hjemme.

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2018 @ 18:55

  11. Det var godt Aubrey kom afsted og at det blev en god oplevelse.
    Bonsai er en sjov hobby, Andreas’ far har boet i Japan og planter og klipper selv bonsai. Det flotteste, han har lavet er et miniature æbletræ – og man tror det er løgn! – men der kommer rigtige bittesmå æbler på!

    Kommentar af Henriette — 18. juni 2018 @ 21:04

    • Ja – og god i den betydning, jeg skriver om her, men ingen havde vist syntes, at det var en ‘god’ tur, fordi den var for kedelig.
      Ihhh – det med miniæblerne skal jeg fortælle Aubrey! Han ville elske at have et bonsaiæbletræ 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juni 2018 @ 08:54


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.