Hos Mommer

8. juni 2018

Bare skær dem helt ned – de skal nok komme stærkt igen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:48
Tags: , ,

I overskriften gengiver jeg havekonsulentens ord om roserne ude foran. Jeg har svært ved at klippe roser ned om foråret – nu er de lige kommet så godt i gang, og så skal der brutalt skæres det hele af igen. Næsten da.
IMG_8468Jeg skærer, men åbenbart ikke nok … da hun kom til roserne på vores rundtur gennem haven, sagde hun, at det da vist var på tide at få dem skåret ned.
“Øhh, det har jeg da gjort for i år”, svarede jeg, og så kunne hun ikke lade være med at grine. “Du skal skære dem meget mere ned. Så bliver de tætte forneden og vokser ikke helt op og dækker vinduerne, som alle de der vil gøre.”
Hun havde jo nok ret … det er ligesom hende, der er eksperten – så jeg gjorde som hun sagde, og naturligvis havde hun ret. Roserne er så kraftige som aldrig før … og er alligevel vokset op over det nederste af vinduerne … men de får nu også godt med gødning. 
De hyppige fotoseancer fra turisternes side er da også i fuld gang. Det bliver først rigtig smukt, når dahliaerne begynder at blomstre, men det kan turisterne jo ikke vide, og det varer også et stykke tid endnu, selv om de er godt på vej.

I aftes mødtes Det Stærkt Sammentømrede Engelskhold. Desværre var der en, der ikke kunne komme.
Nu er der kun tre af de seks, der stadig arbejder (+ Andrew, selvfølgelig), men vi holder fast i at mødes med jævne mellemrum – det er jo så sandelig ikke kun arbejdspladsen, det være sig nuværende eller forhenværende, der tales om hele tiden.
Vi har alle stor fornøjelse af at mødes; jeg nyder altid at blive opdateret på rigets tilstand, og de andre nyder at kunne sige chef- og arbejdsrelaterede ting i et forum, hvor alle ved, at alt forbliver inden for samme forum.
”Du ligner altså et insekt, Andrew! Tag de grimme briller af, når du skal fotograferes!”, sagde jeg.
Men om han ville, det stædige asen …

P1020342

Næste gang satser jeg på at kunne lokke dem til at køre ned til mig, selv om de synes der er frygtelig langt fra Farum og Birkerød og hvor de ellers kommer fra i Nordsjælland. Der er jo altså ikke længere, end jeg har op til dem … det er næsten lige som at tale med jyder, som tilsyneladende mener, at der er længere til Sjælland fra Jylland end omvendt.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Ha, gider du lige! 😉 Det er vores helt klare indtryk, at sjællændere og københavnere synes, der er meget længere til Jylland end omvendt. Således har Gemalen haft sit hyr med at få hovedkontoret i Lyngby til at forstå, at det altså tog jyder lige så lang tid at køre til Sjælland om morgenen (om ikke længere) som omvendt. Indtil han begyndte at brokke sig, lagde man gerne Lyngby-møderne klokken 9:00 og møderne i Jylland klokken 10:00 eller 10:30. Så deeet … Hvor er det hyggeligt, at I stadig nyder at mødes 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 8. juni 2018 @ 15:19

    • Det er altså pudsigt, at du siger det. Jeg har det fra de mange af mine (tidligere) kolleger, der kom fra Jylland, og de sagde næsten alle sammen, at det forholdt sig, som jeg skrev. Men din mand har altså oplevet det modsatte.
      Ja, det er SÅ hyggeligt.

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2018 @ 15:48

  2. Godt at jeg fik bekræftet, at min far havde ret. jeg skærer nemlig roserne langt ned og først henne i maj 🙂
    Dejligt med hygge og snak

    Kommentar af Lene — 8. juni 2018 @ 19:01

    • Selvfølgelig havde din far ret – jeg vil bare ikke vente til maj, for så er de alt for langt fremme, synes jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2018 @ 20:03

      • jeg skulle vente til nattefrosten ikke kom, og den kommer også i april her 🙂

        Kommentar af Lene — 9. juni 2018 @ 10:31

        • Ja, det ved jeg godt, man siger man skal, men jeg har ikke oplevet, at en smule frost sætter dem tilbage 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. juni 2018 @ 12:33

  3. Selvfølgelig skal holdet da køre til dig også. De ved ikke, hvad de går glip af 🙂 Det lyder hyggeligt at mødes efter ‘arbejdstid’ 🙂

    Kommentar af Betty — 8. juni 2018 @ 21:57

    • De har været her en gang, men to af dem kunne ikke komme dengang, så nu prøver jeg igen, og ja, vi synes alle syv, det er virkelig dejligt at holde ved.

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2018 @ 12:34

  4. Jeg holder altså med Fruen 😉 Lige som Sjællændere og Københavnere, synes der er frygtelig langt til Lolland, mens vi ikke regner en københavnertur for noget. Jeg ved godt at I er en undtagelse, men ellers skal man være hernede fra for at have den indstilling.
    Jeg beskærer mine roser lidt når de er helt færdige med at blomstre, og så beskærer jeg dem tre øjne fra roden læbende fra det nye år, og ja, det kan gøre ondt når de er langt fremme 🙂

    Kommentar af Pigen fra landet — 9. juni 2018 @ 05:58

    • Det er der vist delte meninger om, men det kunne måske tyde på, at begge parter paradoksalt nok må have ret. Dengang John var salgschef, kunne jyderne ikke forstå, at han slog sig ned på et hotel, der lå hele 30 km fra den tankstation, hvor han skulle arbejde i nogle dage eller en uge! 30 km var langt at køre, syntes de 🙂
      Uha, det gør ondt, men det er åbenbart det, man skal.

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2018 @ 12:38

  5. Ingen roser, ingen kvaler! 😉
    Mit indtryk er at 1 kilometer=1000m vest for Valby bakke og 10.000m øst for..
    Der er jo laaaaangt til nærmeste sygehus i Kbh… Mens vi nemt kan suse med ambulance fra Thisted til Herning i Jylland… Der er også debat om lægehelikopteren skal placeres ifh til udkant eller flest “kunder”…
    Det er svært at binde dette lille land sammen, når vi har så divergerende opfattelser af behov, afstande, tid…

    Kommentar af Anne Holtegård — 9. juni 2018 @ 09:30

    • Glæderne overstiger heldigvis langt kvalerne.
      Som jeg tolker dine ord, mener du det samme som mig, men jeg er ikke helt sikker 🙂
      Ja, det er egentlig lidt latterligt, netop når man tænker på, hvor små selv de længste afstande er i vores lille land.

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2018 @ 12:40

  6. Jeg synes nu også, at det er københavnerne især, der har problemer med at flytte sig. Selv Frederiksværk er langt væk!
    Jeg forstår dine rosenkvaler, men nu er du blevet meget klogere. Jeg må følge dit eksempel, for jeg har også svært ved det – al for lidt rosenerfaring 😉

    Kommentar af fiberfryd — 9. juni 2018 @ 11:52

    • Hehe, så er vi to da enige, men det er nu pudsigt, at der er så forskellige opfattelser af, hvem der mener der er længst 🙂
      Man bliver hele tiden klogere, og man skal bare være barsk ved de stakkels roser,selv om det er svært.

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2018 @ 12:42

  7. Hvor er det sjovt. Jeg har ikke tal på hvor mange gange din far og jeg har diskuteret, hvor langt hans lavendeler skylle klippes ned. De var hans, og derfor vandt han selvfølgelig hver gang – men vi var også altid enige om, at mine lavendeler var tættere end hans

    Kommentar af Fru Z — 10. juni 2018 @ 08:38

    • Min far? Ej, hvor pinligt, jeg kan ikke engang huske, hvor de havde sat lavendler … kan du ikke lige hjælpe lidt på min hukommelse?
      Men ja, det er lidt en parallel til rosenklipningen, og jeg tør godt gætte på, at dine lavendler blev klippet længst ned 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2018 @ 08:48

      • To steder: et lille bed bag kartoffelhuset og, så vidt jeg husker, et bed i forhaven ved stauderne

        Kommentar af Fru Z — 10. juni 2018 @ 09:03

        • Skræmmende … jeg kan ikke se dem for mig 😦

          Kommentar af Ellen — 10. juni 2018 @ 09:19

  8. Planter kan åbenbart klare rigtig meget mere, end vi tror 😉 De eneste roser, jeg har, er nogle potteroser, jeg brugte som bordpynt til min fyrreårsfødselsdag og satte i jorden bagefter. De overlever stadig, uanset om jeg får dem klippet lidt, meget eller slet ikke ned. Og uanset om de får lidt, meget eller slet intet vand fra min vand(e)kande. Og de er startet med at blomstre her i juni og holder ud til slut-oktober. Jeg er tilfreds, selvom de jo langtfra er så smukke og fyldige som almindelige roser.

    Kommentar af Conny — 11. juni 2018 @ 14:41

    • Det kan de, men Murphy siger, at dem, man helst vil have til at leve, de dør …
      Det er pudsigt, for når jeg sætter potteroser ud, bliver de gerne nogle værre skravl, men du er åbenbart heldig – eller også prøver de bare at trodse din måske lidt mangelfulde omsorg 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2018 @ 15:19


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.