Hos Mommer

6. juni 2018

Fjorden kaster op!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:22
Tags: ,

Ved middagstid fik John øje på fire brune, flydende øer langt ude på fjorden. Vi havde besøg af en VVS-mand, som sagde, at det er bunden, der vender.
 Okay!? Det havde jeg ikke hørt om før, men manden har boet hernede hele sit liv, så han ved noget mere om den slags ting, end vi gør.
I løbet af eftermiddagen drev øerne sammen og ind mod land, så nu kunne vi komme ned og se, hvad det var for noget.
Fy for pokker, hvor er det dog ulækkert! Det ligner opkast, men det kan det vel også på en måde kaldes. Fænomenet er åbenbart ikke ualmindeligt i lavvandede fjorde; vi har bare ikke set det før. Jeg googlede “fjorden vender bunden” og frem kom en masse hit, bl.a. dette fra Den Store Danske.
Fjorden kaster op (1)Fjorden kaster op (2)

Det er jo ikke så godt, da det åbenbart er iltsvind, vi taler om her. Er det voldsomt, dør der vel en masse fisk, og så har de dumme måger kronede dage.


De to billeder herunder er til ære for Donald, som ikke mente, at gyldenris og rejnfan kunne give så varme, gyldne/gule farver som tidselblomsten fra forleden dag.
SafflowerHer er beviset, Donald. Første billede er rejnfan; det andet gyldenris. Jeg må medgive, at rejnfan løber af med sejren, men gyldenris er nu heller ikke så tosset – især i betragtning af, at jeg kan hente råmaterialerne ganske gratis lige uden for min dør. Den skønne, varme, orangegule farve fra rejnfanen kan godt leve op til farvetidslen, synes jeg.

RejnfanGyldenris

Reklamer

16 kommentarer

  1. Der er gang i naturen i øjeblikket – og det er nu ikke lige på den måde vi gerne vil have det. Lidt mere vand ville gøre godt.

    Kommentar af Jørgen — 6. juni 2018 @ 17:54

    • Ja, for søren, hvor vi dog savner vand!

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2018 @ 20:29

  2. Adwr! Lugter det lige så slemt, som det ser ud?🤢

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. juni 2018 @ 20:25

    • Nej, heldigvis lugter det slet ikke. Vi stod med vinden imod os og kunne intet lugte.

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2018 @ 20:30

  3. Bvadr! Og så er der faktisk ikke mere at sige til det

    Kommentar af Fru Z — 6. juni 2018 @ 21:28

    • Ikke så meget, nej …

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2018 @ 21:39

  4. Det ser vel nok ulækkert ud, når bunden vender sig. Mon ikke det er en algevækst pga af det varme vejr? Og algerne tager ilten på lavvandede områder og fiskene dør. Det er en virkelig kedelig bivirkning til det varme vejr. Jeg håber meget, vi snart får lidt lavere temperaturer og blæst, der kan ‘røre rundt’ i søerne. Og regn til planterne. (men det vil selvfølgelig være fint, hvis det er godt vejr, når jeg skal til Bornholm på mandag) Ellers er det med at iføre sig tøj til vejret.

    Kommentar af Betty — 7. juni 2018 @ 07:28

    • En temmelig kedelig bivirkning, må man sige, og vi er efterhånden nok en del, der godt kunne tænke sig lidt vand fra oven.
      God tur til Bornholm 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2018 @ 08:05

  5. Pudsigt fænomen, trods den kedelige årsag. Det har jeg aldrig oplevet på vores ret lavvandede fjord. Eller på Arresø, for den sags skyld.
    Var det ikke kun dit superwashgarn, der blev så orangegult af rejnfanen? Jeg synes mit bare blev gult. Men jeg glæder mig til at vi kan lave fine orange farver med overfarvning med krap.

    Kommentar af fiberfryd — 7. juni 2018 @ 17:52

    • Jeg har, så vidt jeg ved, heller ikke set det før.
      Jo, det var SW-garnet, der tog bedsr imod, men det gælder for stort set alle farverne.
      Jeg har lige fået den skønneste ildorange fatve med krap på gurkemeje – men jeg har masser tilbage af det kilo krappulver, jeg købte 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2018 @ 09:34

  6. Jeg har hørt om fænomenet (fra Allan) men ikke selv set det. Her har det også været ekstremt lavvandet, men bunden var ganske stille og helt fin lysegrøn.

    Kommentar af Pigen fra landet — 8. juni 2018 @ 04:18

    • Det er vist også ret tidligt på året for det, og Præstøfjorden er både brakvand og virkelig lavvandet, så måske derfor?

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2018 @ 09:35

  7. Ja hele naturen og menneskerne inklusive vil have god gavn af lidt regn, blæst og lavere temperaturer

    Kommentar af Lene — 8. juni 2018 @ 07:03

    • Ja, og det er ved at være på høje tid!

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2018 @ 09:36

  8. Jeg vil slet ikke gå ind i hvorfor fjorden kaster op – det er synd hvis den er syg.. øv.
    Og så dine garnfarver – jeg er virkelig imponeret – de er så flotte og det er jo skønt at kunne have alle de farvemuligheder lige uden for døren!
    Får du strikket med det hele?

    Kommentar af Kong Mor — 8. juni 2018 @ 11:39

    • Jeg tror fjorden er blevet rask igen 🙂
      Det var en helt ny verden, jeg kom ind i der, og jeg elsker at være der!
      Jeg får brugt mere eller mindre af det hele, ja.

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2018 @ 13:26


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.