Hos Mommer

15. maj 2018

Det blev en lang dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:33
Tags: ,

Turen fra Newcastle til Amsterdam foregik uden buler på vandet. Det var næsten havblik hele vejen, så det var noget af en kontrast til udturen. Til gengæld var det så tåget i går morges, at vi blev en halv time forsinket, fordi de skulle vente på lods. Tågen var forsvundet, da vi kom i land, hvilket også gik lynhurtigt denne gang … men nu er der selvfølgelig heller ikke så mange, der illegalt forsøger at komme fra England til Holland …
Vi lå på motorvejene i 12 timer – selvfølgelig med de respektive pauser, men det var en lang dag. Vi glemmer lykkeligt fra gang til gang, hvor meget vejarbejde der altid er i Tyskland, og det gjorde det ikke bedre, at vi ramte Hamburg i eftermiddagsmyldretiden.
Hjem kom vi dog til sidst, og jeg kunne lige nå en have- og drivhusvandring inden det blev for mørkt.
HOLDnuop, hvor det hele har lidt af vokseværk i de 16 dage. Især ukrudtet, selvfølgelig, men også det hele i drivhuset. Agurken, som kun havde fire blade udover kimbladene, var nu blevet 70 cm høj og med otte agurker i gang; den ene allerede omkring 1/3 af fuld størrelse.
Tomaterne og chilierne var også gået groamok, men der er vist ikke kommet noget op af alt det, jeg har sået rundt omkring i haven. Dammit.

Jeg er glad for, at jeg trodsede samtlige råd og tommelfingerregler og satte dahliaerne i jorden, inden vi tog afsted, for de har jo haft det som blommen i et æg med det varme sommervejr, der har været. De er kommet op næsten alle sammen, så også på dahliafronten er det fint.
Men det ukrudt, altså … jeg synes egentlig ikke, at jeg er specielt flittig med at gå og ordne have, men når jeg kommer hjem efter 16 dage, hvor der kun er blevet vandet, enten fra naturens side eller fra Sørens, så er det ret tydeligt, at jeg alligevel får en masse ordnet uden jeg føler, at jeg går og arbejder særlig meget. Det var slemt, dette her. Heldigvis har vi nogle dage foran os, hvor vi ikke har ret mange væk fra hjemmet-ting; der skal bare hentes symaskine i Køge i morgen, så vi kan gå grundigt til den i haven og få den bare nogenlunde pæn nok til at modtage gæster i.
Jeg måtte fortælle både John og mig selv, at vi IKKE skulle nå det hele i dag – så var vi da blevet totalt smadrede. Jeg kørte derfor til Røde Kors-strik for at give mig selv en pause, men jeg tror nok, at John gik lidt mere til den, mens jeg var væk. Han ser i hvert fald en anelse brugt ud her til aften.

P1070034

De lyse nætter begyndte, mens vi var væk. Dejligt.
Vi sover altid med et vindue åbent, og vi bruger ikke at trække for – vi har ingen problemer med at sove af den grund, og jeg elsker at vågne op til lyset. Selv i Havdrup, hvor vores soveværelse vendte mod syd, havde vi aldrig trukket for.
Nogle har brug for næsten total mørklægning for at kunne sove. Det er jeg glad for, at ingen af os behøver – hverken med eller uden havearbejdstræthed. Og i aften går vi nok i seng, inden det bliver mørkt …

Reklamer

14 kommentarer »

  1. I har jo haft en dejlig ferie og set meget, har nydt at følge med. Så pyt med der er nogle dage hvor der skal luges det når i nok. Er jo så godt med det vejr vi har her nu.

    Kommentar af Jonna — 15. maj 2018 @ 20:03 | Svar

    • Det har du nemlig så ganske ret i. Det hele 🙂 – og tak, fordi du gider læse med!

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2018 @ 20:53 | Svar

  2. De sidste 5 uger er alting bare gået amok. Man skal bare sove en enkelt nat, så skyder og gror det alle vegne.

    Kommentar af Pigen fra landet — 16. maj 2018 @ 06:07 | Svar

    • Ja, mon ikke! Det er fast arbejde at være haveejer for tiden …

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2018 @ 06:51 | Svar

  3. Kørte I igennem Hamburg i myldretiden?? Jeg har jo sagt .. Alting gror som besat i øjeblikket med al den varme. Man skal bare vende ryggen til og vups! så er græsset knæhøjt og padderokkerne det samme. Suk, et lidt mere adstadigt tempo kunne være ønskeligt. De der frø – er der ikke en chance for, at de slet ikke har fået vand nok til at gro? Det har jo været stort set knastørt i al den tid, I har været væk. Jeg kan også sove uden gardiner og elsker at vågne op til lyset 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. maj 2018 @ 10:07 | Svar

    • Ja, men vi er ikke herre over, hvornår færgen havner i Amsterdam, så det passede desværre lige …
      Det kan godt være, det har været for tørt, selv om vi havde givet havevanderen instrukser om, hvor der skulle vandes ekstra meget.
      Velkommen i den eksklusive lyssoverklub! Jeg tror ikke vi er så mange 😀

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2018 @ 10:31 | Svar

  4. 12 timer på motorvejen, det er noget af en omgang! Godt I nåede hjem til sidst! 😀

    Kommentar af Maude — 16. maj 2018 @ 12:32 | Svar

    • Da vi var unge og stærke, tog vi uden at blinke 22 timer på motorvejen. Ét stræk fra hhv. Venedig og Pyrenæerne, men det kan vi ikke mere, desværre 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2018 @ 14:53 | Svar

  5. Tænk, at der er gået 16 dage, siden I tog afsted. I har virkelig nået meget og fået meget ud af de dage. Så varmt det har været, kan jeg forestille mig, at nogle af tingene i haven er gået amok. I er seje, at I kan klare så mange timer på motorveje.

    Kommentar af Betty — 16. maj 2018 @ 17:56 | Svar

    • Tiden flyver i godt selskab 🙂
      Når man først er på vej hjem, kan det kun gå for langsomt; så kan vi godt klare lidt længere tid på vejene.

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2018 @ 18:26 | Svar

  6. Sej køretur. Prøvede den med bus engang, det var ingen fornøjelse, og senere, lange bilture i Tyskland (i embeds medfør) har ikke gjort mig mere begejstret for motorveje. De er simpelthen dødens pølse. Så hellere tog, skib eller fly når det er A til B-transport.

    Kommentar af Eric — 16. maj 2018 @ 18:07 | Svar

    • Man sidder noget mere behageligt i en personbil, synes jeg. Vi har taget bussen til Paris t/r engang … det tror jeg aldrig vi gør mere 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2018 @ 18:28 | Svar

  7. Maj måned har været umanerlig frodig! Både til glæde og til ekstra havearbejde..
    Med alt dit forarbejde er der meget at glæde sig til😊
    Pyhh sikke en tur gennem Tyskland, Hamburg er berygtet. Vi hang fast på busturen til Holland. Godt man ikke skal den vej dagligt.
    Det lyse nætter at skønne. Jeg nyder lyset i de lange sommeraftener.. Men foretrækker mørke i soveværelset.

    Kommentar af Anne Holtegård — 16. maj 2018 @ 20:15 | Svar

    • Ja, det er vist lidt af en rekordmåned.
      Vi plejer ikke at have problemer i Hamburg, men vi plejer også at forsøge at undgå myldretiden.
      Hvor vi dog bare nyder de lyse nætter – og jeg tror de fleste har det som dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2018 @ 20:20 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.