Hos Mommer

11. maj 2018

Fra Barnaby til Herriot

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:50
Tags: , ,

Sceneskift. I enhver forstand, for nu går vi fra krimi til dyrlæge; fra Oxfordshire til Yorkshire.
John var hjemmefra bare flink, fordi jeg så gerne ville se North Yorkshire Dales, hvor alle Folk og Fæ-filmene er indspillet. Af en eller anden grund, og på trods af, at han også har set hele serien, var han sikker på, at dette område var fladt og kedeligt, hvilket jeg ikke rigtig kunne forstå.
Han tog da også så grueligt fejl og kapitulerede med det samme fuldstændigt.

North Yorkshire Dales

Dette var endnu en ny side af England, som har så mange sider at vise os, der hellere end gerne vil se det hele. North Yorkshire Dales er helt sit eget, og så snart man bevæger sig ind i området, er man ikke et sekund i tvivl om, at man er i James Herriot-land.
Her er lange, bløde bakker, og her er barske og golde lynglandskaber, her er småfloder og vandløb i snesevis, og her er grå stenbyer, der fører os direkte tilbage til den berømte dyrlæge i 30’ernes England.

North Yorkshire DalesWatergate, North Yorkshire Dales

Huset her hedder Watergate …
Vi havde sat os for hjemmefra – hvor ‘hjemme’ er ment som det (igen) fantastiske sted, vi har fundet at bo i – at vi ville finde lige præcis det vandløb, der løber over vejen, som vi har set utallige gange i Folk og Fæ.
Vi fandt det, efter kun 2-3 skilsmisser undervejs. Det kan godt være lidt vanskeligt, når man 1) ikke ved, hvor man skal hen, men kun har nogle koordinater som mål, 2) heller ikke ved præcis hvor man er, og endelig 3) når vejen så oven i købet pludselig er lukket pga. vejarbejde, og der ikke umiddelbart er alternativer, så kompliceres tingene en anelse. 
Den korte historie er, at vi fandt det rigtige sted – (meget) langt om (meget) længe, men vi fandt det! Vi aflyste stiltiende skilsmissen og syntes i stedet, at det var lidt sjovt at fotografere vores egen bil kørende igennem den velkendte ford.

Fore Gill 

Først den ene vej, og så den anden vej …

Fore Gill

Som det kan anes, var dette i det mere barske område oppe nordpå.
Vi var glade over, at der ikke var så meget trafik, for der var ikke meget plads at give væk af, når man skulle mødes … nogle gange gik det direkte og ret stejlt nedad, så det var ikke for folk med dybdeskræk (det var altså et godt ord, jeg fik forærende forleden) eller sarte nerver.

North Yorkshire Dales

Vejen her hed Long Road. Ingen grund til at komplicere tingene yderligere. Det var jo det, den var.

Cold Cotes er som sagt et anbefalelsesværdigt overnatningssted, med et overmåde serviceorienteret værtspar. I dag ville de have en snack parat til os, når vi kom hjem fra dagens strabadser. Det var den største ‘’snack’ i vores liv; bestående af pie, tærte, pate, skinke og fire forskellige slags oste, plus fire slags hjemmelavede chutneyer, syltede løg, salat, vindruer, brød og kiks. Der var mad til to dage, men det vidste hun vist godt, for hun leverede også plasticposer og alufolie, så vi kunne tage resterne med op på værelset (vi har køleskab). Resten gemmes derfor til i morgen.

Slider 1P1020117

De har, efter hjemmesidebilledet blev taget, skiftet vores seng ud til en mere rustikt udseende en af slagsen, hvilket på ingen måde gør værelset dårligere. Vi har valgt at bo her i tre nætter, således at det er vores base, til vi kører til Newcastle for at sejle hjemover igen.

Reklamer

17 kommentarer

  1. Mon ikke det var et område, der var godt til vandreture? Jeg kan da nemt se mig vandre der 🙂

    Kommentar af Lene — 12. maj 2018 @ 07:22

    • Jo, vi så masser af vandrere i hele området 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. maj 2018 @ 08:24

  2. Hvor er der smukt på sin egen halvbarske måde 🙂 Godt, I ikke blev skilt. Det er sælsomt som det at skulle finde vej i den grad kan få gemytterne i kog. Vi kender det godt …

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. maj 2018 @ 09:47

    • Her er det hele, både bløde, grønne bakker og mere barske områder.
      Ja, og der er åbenbart andre end os, der kan vrisse ad hinanden, når der skal findes rundt på ukendte veje😜

      Kommentar af Ellen — 12. maj 2018 @ 14:28

  3. Storslået storladne landskaber.
    Lige til at fare næsten vild… Godt I fandt frem og fandt sammen igen!
    I har en evne til at finde gode overnatningssteder inkl. gode madsteder 😉

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. maj 2018 @ 22:06

    • Det var godt, ja, det ville også have været temmelig ærgerligt at blive skilt på sådan et grundlag 🙂
      Flot er her, så vi glemte hurtigt vrisseriet …

      Kommentar af Ellen — 13. maj 2018 @ 06:48

  4. Man bør være varsom med at udsætte et godt ægteskab for længere bilture.
    Herlig egn i besøgte. Min fag-idioti får mig straks til at sende medlidende tanker til de bønder, som har skullet – og vel stadig skal – vride føden ud af den hoben sten og lyngbakker.

    Kommentar af natural2222 — 13. maj 2018 @ 04:51

    • Vi er ellers normalt rigtig gode til det med bilture 🙂
      Der er mest græsklædte bakker, og her er enormt med får – også køer, men absolut flest får.

      Kommentar af Ellen — 13. maj 2018 @ 06:51

  5. Det emmer af England, det landskab. Rustikt, uden at være afvisende. Tweedland! Lidt skotsk er der vist også over den vildeste del. I er altså gode til at rejse sammen, trods lidt skærmydsler over vejproblemerne.

    Kommentar af fiberfryd — 13. maj 2018 @ 04:58

    • Jeg læste lidt om området og de mange hulesystemer der også er. Sådan en plantefarver er da nødt til at kigge nærmere på ‘Alum pot’ 😉

      Kommentar af fiberfryd — 13. maj 2018 @ 05:03

      • Normalt er vi gode til at være sammen – også i en bil 🙂
        Skønheden opvejede hurtigt vrisseriet, men hulerne sprang vi over. Jeg har det med huler som du har det med fly …

        Kommentar af Ellen — 13. maj 2018 @ 06:55

  6. Jeg kan godt lide at se de charmerende engelske landskaber.

    Kommentar af Jørgen — 14. maj 2018 @ 19:31

    • Det kan vi også, Jørgen 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2018 @ 08:43

  7. Det ligner lidt Lake District og det sted i Irland, hvor vi har været et par gange (Glendalough/Wicklow Mountains). Og der er godt at vandre – og meget snævert at køre 😉
    Selvom jeg slugte Folk og Fæ, er det mange år siden, og jeg kunne slet ikke huske det vandløb, I endte med at finde – og billeddokumentere.

    Kommentar af Conny — 16. maj 2018 @ 10:36

    • Lake District er jo også naboen mod vest, så det er ikke så underligt, at det ligner lidt – og der er jo også meget smukt!
      Pudsigt, for netop det vandløb kunne jeg så tydeligt se for mig, og jeg var ikke i tvivl om, at det var det rigtige, vi havde fundet 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2018 @ 14:52

  8. Det var godt, at du fik overbevist John om, at der langt fra var kedeligt 🙂 Jeg elskede hvert et øjeblik af vores 5 uger lange tur sidste år, og det var hverken første eller sidste gang, vi besøgte Yorkshire. Elsker ensomheden og de åbne vidder… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 26. maj 2018 @ 11:09

    • Han er heldigvis en flink mand 🙂
      Ja, kære Mia, jeg er jo ikke ligefrem forbavset over, at du også har nydt dette område – og så i hele fem uger! Skønt er der bestemt – vi kommer forhåbentlig også igen engang 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2018 @ 11:41


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.