Hos Mommer

27. april 2018

Masseproduktion

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:38
Tags: ,

Jeg er gået i storproduktionsmode, hvad angår kosmetikpungene. Foreløbig er jeg oppe på otte af slagsen, og jeg er bestemt ikke færdig endnu med at producere. Det er en herlig måde at få brugt større eller mindre rester på – foruden at pungene er nemme, sjove og relativt hurtige at lave.
Får jeg alt for mange, så tvangsindlægger jeg bare familien til at aftage nogle – det plejer at gå meget godt; sidst var det brødkurveflippet, jeg skulle have afsat, og nu bliver det altså kosmetikpunge.
KosmetikpungeJeg tror i øvrigt også, at jeg laver nogle flere brødkurve …

De store forventninger, jeg havde til til porsefarvningen, blev desværre ikke indfriet, så min teori røg i vasken.
Farvesuppen var fint rødbrun og porsesnapsfarvet, ganske som jeg forventede, og garnet så i starten ud til at tage farven til sig.
Men. Da jeg skyllede garnet, var det absolut ikke blevet rødbrunt – faktisk har jeg ikke rigtig noget navn til den noget underlige farve, der blev resultatet, men som Ditte siger, at nu er det da (også) prøvet.
Den er lidt mere støvet-olivengrøn end billedet viser, men det der med præcise farver har jeg altså ikke dyre nok kameraer til, åbenbart.

Porseblomster og -kvistePorsefarvesuppe

Jeg har efterhånden rigtig mange varianter af gul, gullig, grøn og grønlig. Det ender nok med, at jeg må strikke et eller andet i fair isle med dem, samt brune og beige nuancer. Det kan også blive nydeligt, hvis jeg får sat de rigtige farver sammen.
Et Røde Kors-tæppe til er også en mulighed. Det kunne ved nærmere eftertanke være et godt bilferiestrikketøj at strikke de ni moduler; de fylder ikke så meget inden de bliver syet sammen.
Ellers er vi så småt ferieklare. Græsplænen er slået og haven er nogenlunde pæn at se på; Søren har fået instruktion i have-og drivhuspasning, og mine små avispotter med spirende alt muligt er sat i pleje hos naboen. Dem (potterne, altså …) vil jeg ikke betro Søren, for tørrer de ud bare i nogle få timer, så dør alle de spæde planter lynhurtigt, og der er ingen grund til, at han skal komme rendende hver dag bare for at se til dem.
Tomaterne, chilierne, appelsinsalvien og agurken i drivhuset vokser, som var de betalt for det, så det bliver spændende at se, hvor stort det hele er blevet om godt 14 dage.

Reklamer

18 kommentarer

  1. Meget – ahem – naturfarvet farve du fik frembragt der 😉 Jeg er nu ret vild med alle dine støvede grønne, gullige og orange farver og er absolut aftager til et sjal i de farver, hvis du en dag gider. God tur til England. Så krydser jeg fingre for, at naboerne passer fint på gartneriet imens 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 27. april 2018 @ 17:12

    • Hehe – det går nok nok ikke at kalde den naturfarvet, men det var godt forsøgt 🙂
      Du kan jo vælge farver og mønster, når du kommer og henter nogle kosmetikpunge 🙂
      Tak – det er jeg sikker på, at naboen gør!

      Kommentar af Ellen — 27. april 2018 @ 17:34

  2. Synes egentlig det er en smuk farve, men absolut ikke det man forventer når man ser farven på væsken. Det er godt nok nogen fine kosmetikpunge, kender godt det der når man først får taget sig sammen og kommer i gang, så skal man lige prøve den farvekombination og så den næste og så tager det pludselig fart. Rigtig god tur til England, håber I får rigtig dejligt vejr derover. Knus til jer begge herfra.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 27. april 2018 @ 17:57

    • Sådan havde jeg det også med farven – nydelig, men ikke den forventede.
      Det er nemlig præcis sådan det er, når man først kommer i gang.
      Tak – det håber vi også – og knus retur 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2018 @ 18:32

  3. Dejligt at kunne bruge af lageret – skønne k.punge 🙂
    God tur – håber på godt vejr til jer.

    Kommentar af Kisser — 27. april 2018 @ 18:31

    • Ja, samvittigheden har det så godt 🙂
      Tak – vi håber også!

      Kommentar af Ellen — 27. april 2018 @ 18:33

  4. Rigtig god tur til jer, og dine kosmetikpunge er skønne.

    Kommentar af Lene — 27. april 2018 @ 19:34

    • Tak og tak, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2018 @ 21:06

  5. Det var dog en voldsom forskel på farven på porse’suppen’ og garnet. Hvem skulle tro det.
    Dine kosmetikpunge er så flotte. De bliver vist ikke svære at afsætte.
    Dejligt med gode pasningsaftaler for det der spirer og gror. Så kan I være væk med ro i sindet 🙂
    Rigtig god tur.

    Kommentar af Betty — 27. april 2018 @ 20:39

    • Ja, øv – jeg ville hellere have haft den rødbrune.
      Hvis ikke jeg kan afsætte dem, kan jeg altid bruge dem som værtindegaver 😉
      Det er rart at kunne tage afsted og vide, at alt bliver passet godt … og tak for gode ønsker 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2018 @ 21:07

  6. Den ‘porsegrønne’ er egentlig ret fin og fungerer sikkert godt til alle de gule, men rødbrun, det er den ikke. Pudsigt med suppe og garn i vidt forskellige farver. Jeg kom til at tænke på den lilla tagrørsuppe, der endte med at give grønt garn.
    Hvis du vil sælge den gule kosmetikpung øverst til højre, så er jeg den glade køber. En ide var det måske, at kaste sig over lækre (strikke)projektposer med lynlås? Jeg er meget glad for mine (fra Signe Strømgaard).

    Kommentar af fiberfryd — 27. april 2018 @ 21:41

    • Nej, den er godt nok ikke rødbrun, men fin er den da … supperne kan overraske indimellem 🙂
      Der står da bare Ditte på den pung. Og jeg kigger lige på, hvilke mål vi taler om til strikkeposerne.

      Jeg har lige kigget – de er ret små, er de ikke? Selv str. L er kun en anelse større end mine, og str. S er kun 13 cm! ´(Mine er 20×14).

      Kommentar af Ellen — 28. april 2018 @ 08:22

      • De er ikke så store, men de har en ret bred bund og rummer mere end man tror. Jeg tager lige mål i morgen …

        Kommentar af fiberfryd — 29. april 2018 @ 00:48

        • Meget gerne, tak 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. april 2018 @ 05:43

  7. De der kosmetikunge ser mig noget korte ud – men flotte er de!

    Kommentar af Randi Stenstrop — 28. april 2018 @ 01:48

    • Er 20 cm for kort, synes du? Det er ikke toilettasker, men kun til kosmetik.
      Pyt nu med det – jeg kan lave dem i et hvilket som helst mål, der måtte ønskes 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. april 2018 @ 08:29


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.