Hos Mommer

7. april 2018

Lille Frøken Hjælpeløs

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:29
Tags:

Lille Frøken Hjælpeløs, det er mig, på trods af det, jeg normalt står for, nemlig at vi kvinder skal kunne klare os selv i videst muligt omfang.
Det følgende er derfor en anelse pinligt, men jeg kunne selvfølgelig bare lade være med at skrive om det …
På det gammeldags komfur sidder der nede i højre side en lille dims, der skal tages af, når man renser komfuret for sod. Den er nem nok at få af – intet problem der. I princippet burde den være lige så nem at få på igen, men sådan er det ikke. Den har set sig gal på mig – og vice versa – men jeg kan ikke få den til at falde i hak, så den sidder ordentligt fast. Det er, til min store irritation, mig ganske enkelt aldeles umuligt. Jeg tror hver gang den er der, men på et eller andet tidspunkt efter jeg har tændt op (og forladt rummet), falder dimsen ud. Det trækker falsk luft ind, og komfuret ryger som jeg ved ikke hvad. Så må jeg kapitulere og kalde på John, som åbenbart har the magic touch, for han kan få dimsen til at blive hvor den skal være.
Det er møgirriterende, er det.

Når det gælder alt, der har med elektricitet at gøre, er jeg også Lille Frøken Totalt Hjælpeløs.
I dag skulle hele huset løbes over med støvsugeren, men den nægtede at samarbejde. Når jeg trykkede på start, reagerede den ikke. Sidder stikket rigtigt i? Det gjorde det. Jeg lirkede lidt ved ledningen henne ved stikket. Det hjælp ikke. Jeg satte stikket i en anden kontakt, selv om jeg vidste, at den første virkede som den skulle. Det hjalp ikke. Jeg bandede. Det hjalp heller ikke.
John gik udenfor og arbejdede, så jeg stillede mig ud på terassen og kaldte på ham med den stemme, jeg ikke er bevidst om, at jeg anvender i den slags tilfælde, men som straks gør ham klar over, at jeg har brug for hans maskuline styrke. Eller noget …
Jo-ohhn … støvsugeren virker ikke … den vil ikke starte …  
John slipper naturligvis alt, hvad han har i hænderne og iler mig til undsætning. Han indleder med at gøre det samme, som jeg gjorde; dvs. at nu sidder stikket i det første jeg prøvede, men det virker jo også, ved vi.  
Og nu kommer den store forskel på ham og mig: Han går ned og henter værktøj, og kort efter er stikket, der sidder i støvsugeren, skilt ad. Rode, pille, skære lidt, sætte sammen igen, og vupti har jeg atter en fungerende støvsuger.
Det sad bare lidt løst indeni stikket. Nu er det ordnet.
Det er en af de situationer, hvor jeg tænker, at jeg ikke ville ane, hvad jeg skulle stille op uden ham. Denne havde fx nok kostet mig en ny støvsuger. Jeg har højst, i min fordums alenetid, svunget mig op til at sætte en stikkontakt på en ledning. Ellers kan elektricitet skræmme mig langt væk; jeg har den dybeste respekt for det. Nogle vil nok bare kalde det for en irrationel skræk, men fx montering af lamper skal jeg på ingen måde blande mig i.
Pyt, siger jeg. Jeg kan også noget, han ikke kan. Vi supplerer bare hinanden.
Kalder jeg det … hurra for de små forskelle.

Reklamer

18 kommentarer

  1. Sådanne forskelle genkender de fleste sikkert. Jeg gør, og jeg har det fint med den arbejdsdeling, som følger deraf. Vi er to, vi kan forskellige ting – sammen er vi en styrke.

    Kommentar af Eric — 7. april 2018 @ 18:40

    • Ja, det genkender man jo nok, og det er da også fint … jeg går faktisk heller ikke ind for millimeterdemokrati, men ville på den anden side gerne kunne klare mig selv, hvis jeg skulle blive alene…. men den bro kan jeg krydse hvis jeg når til den.

      Kommentar af Ellen — 7. april 2018 @ 21:32

  2. Ha, sådan er det også her i huset, og sådan tror jeg at mange par har det. Det er da en fordel at trække på hinandens færdigheder frem for millimeterdemokrati, hvor vi alle skal kunne alt ( og så får lavet noget forfærdeligt rod ud af de ting vi ikke er så gode til). Knus og hilsner her fra Gudhjem.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 7. april 2018 @ 19:31

    • Millimeterdemokrati går jeg heller ikke ind for, men som jeg skrev til Eric herover, vil jeg gerne kunne selv, hvis jeg skulle blive alene – men det kan jeg jo håbe på, at jeg ikke gør 🙂
      Knus retur og hilsner i syd-sydøstlig retning for en gangs skyld 😉

      Kommentar af Ellen — 7. april 2018 @ 21:35

  3. Mon ikke de allerfleste kender det? Forskellige mennesker har hver deres interesser og evner og det er da dejligt at kunne supplere hinanden. Tænk, hvor upraktisk det ville være, hvis man var god til det samme (eller værre, elendig til det samme). Jeg er faktisk rimelig handy og ret god til el, bare jeg ikke skal skrue i noget jeg ved der er strøm på; det skal jeg tage mig sammen til, så der får Peter ofte lov at træde til.

    Kommentar af fiberfryd — 7. april 2018 @ 20:27

    • Jo, det kender de fleste nok, men det er da lidt irriterende ikke at kunne selv. Du er god til el? Du overrasker mig, Ditte – jeg ville overhovedet ikke kunne “tage mig sammen”, hvis der var strøm på – jeg har det svært nok med det, når der ikke er 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. april 2018 @ 21:38

  4. Og din bemærkning til Eric rammer meget godt det, jeg tænker: at vi kan, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er fuld af beundring, når der ved hjælp af håndelagsfærdigheder pludselig er ting, der dur.

    Kommentar af Lene — 8. april 2018 @ 07:27

    • Ja, mon ikke det er sådan? Ikke med alt, selvfølgelig – jeg ville aldrig i livet kunne bygge noget som vores shelter, selv om vi vi sikkert kunne ordne en del ting, hvis det blev nødvendigt – men jeg er også altid ret imponeret, når ‘nogen’ kan reparere vores ting.

      Kommentar af Ellen — 8. april 2018 @ 08:07

  5. Her klarer jeg det meste fra stoppede afløb, punkteringer og en del småting i forbindelse med el ledninger..for så bliver det gjort lige når det passer mig 🙂

    Kommentar af Susanne I — 8. april 2018 @ 10:53

    • Det bliver nu altså også gjort her, lige når det passer mig 😉 – men det er imponerende, at du kan ordne så meget selv.

      Kommentar af Ellen — 8. april 2018 @ 10:57

  6. Jeg er fuldt ud i stand til at lave det elarbejde, det er lovligt for private at gøre selv, men da jeg har en mand i huset, kunne det ikke falde mig ind. Når sandheden skal frem, så _er_ han altså også bedre til at håndtere en skruetrækker, end jeg er.

    Kommentar af henny894H — 8. april 2018 @ 15:17

    • Det er jo sådan det er … lige som John også kan sy en knap i en skjorte, men jeg er bedre til det … det der elarbejde tror jeg dog næppe jeg nogensinde begiver mig ud i.

      Kommentar af Ellen — 8. april 2018 @ 18:50

  7. Det er jo sådan, det skal være – at vi hver især gør det vi er gode (eller bedst) til. Og du er bestemt ikke lille frk. hjælpeløs 🙂
    Jeg må nok indrømme, at jeg savner min elektriker 🙂

    Kommentar af Kisser — 8. april 2018 @ 18:02

    • Det er netop sådan det skal være – og du mener ikke, jeg er helt hjælpeløs? Det er jeg måske nok heller ikke på de fleste områder 😉
      Jeg forstår godt, du savner ham!

      Kommentar af Ellen — 8. april 2018 @ 18:51

  8. Ja, hurra for forskellen. Det er godt med forskellige kompetencer. 🙂

    Kommentar af Betty — 8. april 2018 @ 21:14

    • Jeg er jo så ganske enig, Betty 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. april 2018 @ 21:38

  9. Vi har også vores fordeling af talenter og kompetencer.
    De er ikke traditionelle. Men de fungerer.
    Og så tror jeg, begge køn har brug for, at den anden kommer og spørger: Kan du gøre det her for mig?

    Kommentar af Anne Holtegård — 8. april 2018 @ 22:50

    • Det vigtigste er, at de fungerer, så er resten ligemeget.
      Det er sikkert rigtigt – i hvert fald har vi brug for en gang imellem at få at vide, at vi er dygtige 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. april 2018 @ 09:21


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.