Hos Mommer

27. marts 2018

Fanget i security

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:31
Tags:

Hjemrejsen i går foregik så glat og problemløst, som man overhovedet kan forlange. Det tager bare otte timer fra dør til dør, på trods af, at vi har næsten tre timer at skulle slå ihjel i Heathrows terminal 2. Vi kunne i princippet tage et senere tog og dermed reducere tiden til seks timer, men jeg tør simpelthen ikke satse på, at en lille time i LHR er nok, selv om det ni ud af ti gange er det. Men hvad så lige med den tiende? Så står man der med alle sine talenter og har ikke noget fly hjem. Næh, så hellere tilbringe godt og vel et par luksuriøse timer i den lækre lounge, med gratis det hele ad libitum, inden flyet kommer på skærmen. Der er få, om nogen overhovedet, ting, der stresser mig mere end at sidde fast et eller andet sted og være nervøs for at miste mit fly.

For eksempel bliver man en anelse forsinket, når man ser sin håndbagage-rygsæk komme ud fra det sorte hul – og den så bliver dirigeret i den forkerte række, inden jeg kan nå at snuppe den. Dammit! Hvad har jeg så glemt denne gang? Sidste gang det skete, havde jeg glemt at tage posen med de flydende ting op af tasken.
Jeg har i forvejen temmelig mange absolut nødvendige og uundværlige ting i min taske, og mængden bliver ikke mindre, fordi jeg skal ud og flyve, så dengang med de flydende ting var der en fire meter høj og to meter bred securitymand af afrikansk herkomst, der havde en fest med at stå og snakke mandesnak med John om kvinder og deres tasker, mens de lod som om jeg slet ikke var der. Meget morsomt …
Denne gang kom der en meget lille mand af asiatisk herkomst og kiggede grundigt på mig, inden han tog min rygsæk.
“Du har en saks i den taske.”
Mere dammit. Det var min strikkesaks; som jeg havde i min strikkepose og som jeg havde glemt at lægge over i kufferten.
Han spurgte, om han måtte åbne tasken. Gad vide hvad der var sket, hvis jeg havde sagt nej? Jeg fik tanken, men der er flere kedelige eksempler på, hvad der kan ske, når folk forsøger at være morsomme, så jeg sagde “of course, men saksen er ikke dér, men i det nederste rum; i min strikketaske.”
Han kiggede og og tømte alligevel, men der var ikke noget, der ikke måtte være der.
Hvor var den saks, sagde du?
Jeg fandt saksen og gav ham den. Han målte længden af bladene. Præcis fem cm, altså overholdt den det tilladte mindstemål (rettelse: I dette tilfælde må det vel skulle kaldes størstemål) på seks cm, men det har jeg prøvet før med en uspids neglesaks på sølle 1½ cm, hvor en sur stodder konfiskerede den, selv om jeg spagt indvendte, at den da vist var lovlig nok.
“Det bestemmer JEG, om den er!” Okay, okay, bevares … men det var slut med selv små sakse for mit vedkommende.
Denne lille, flinke mand smilede igen og spurgte om jeg var i transit. Da jeg svarede nej, gav han mig saksen. Jeg tabte underkæben, men han sagde, at de ikke konfiskerede ting bare fordi de kan og må, og den er jo mindre end 2¼”, så tag du bare din saks med dig.
Jeg har nok ikke set tilstrækkelig morderisk ud, og jeg mener heller ikke, at jeg ligner en typisk terrorist/flykaprer, men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene. Vigtigst for ham var nok, at jeg ikke virkede nervøs, kunne jeg forestille mig.
I luften på vejen hjem så jeg de hidtil flotteste og mest intense solnedgangsfarver i mit lange liv, så alt i alt en upåklagelig hjemrejse.
(Selv om vi var glade for vores tre timers overskud, da vi så, at det var samme buschauffør, som ikke kunne finde vej på udturen, men han havde lært ruten i den forløbne uge.)

Reklamer

19 kommentarer

  1. Med den tillid, du så åbenlyst indgyder, er du oplagt kandidat til fredsmæglerposten et eller andet sted i vores urolige verden. Måske kan du starte i forligsinstitutionen? Det sagt, oplever jeg stor forskel på emsigheden i forskellige lufthavne, om end de altid er høflige og korrekte.

    Kommentar af Eric — 27. marts 2018 @ 18:40

    • Jeg takker for tilliden, Eric, men den slags har jeg heldigvis lagt bag mig.
      Jeg har oplevet det samme; de har virkelig forskellige tolkninger af ‘skarpe genstande’ – men ingen har dog nogensinde konfiskeret mit strikketøj. De securityfolk, vi oplevede i Victoria Falls Airport i Africa var i en liga for sig selv; det var en sand fornøjelse at opleve dem. De havde muligvis hørt om ordet ‘terrorisme’, men de så ikke ud, som om det var noget, de kunne forestille sig ske i deres del af verden.

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2018 @ 18:51

  2. Jeg sidder også hellere og blomstrer en time for meget end for lidt i lufthavnen, jeg bliver helt perpleks ved tanken om at komme for sent. Jeg minder i øvrigt meget om de personer på tegningen; jeg bipper og båtter altid når jeg går igennem Security’en, og ender med at smide mere og mere, også selvom jeg ikke har skyggen af metal eller lignende på mig. Det er nok et eller andet med min små-terroristiske udstråling….

    Kommentar af Maude — 27. marts 2018 @ 20:35

    • Det er da din jernvilje, Maude!
      Det påstod jeg i hvert fald, sidste gang jeg bippede uden at have noget som helst af metallisk art på mig. Selv tandplomberne havde jeg lagt i kurven! Og selv om vi ikke må spøge i denne så alvorlige situation, tog befamleren det pænt, da jeg nævnte det med jernviljen 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2018 @ 20:48

  3. Ja uhh hvor kan det være tilfældigt hvad de slipper igennem. Sidst jeg rejste fra Danmark havde jeg glemt min håndcreme, somikkeerforstormenalligevelskalopaftasken!!!men i Oslo måtte jeg sige farvel til en forseglet bodylotion købt på LHR!!! Vigtigt at huske ikke at se alt for morderisk du 🙂

    Prøv forresten grøn af misundelse da jeg læste at du/i har hygget jer med fam. Durrels eventyr. Jeg tror jeg blir nødt til købe den på dvd for det ser ikke du somom hverken NRK eller DR påtænker at vise den.

    God påske til jer herfra Hundvåg 🙂

    Kommentar af udvandreren — 27. marts 2018 @ 21:04

    • Prøv = blev …….. forstår ikke helt hvordan det skete….

      Kommentar af udvandreren — 27. marts 2018 @ 22:33

      • Det er SÅ irriterende, men vi ved jo godt, at det skal op af tasken. Den med den forseglede bodylotion i Oslo var dog værre – det må have været en rigtig skrankepave, der huserede der.
        The Durrells er meget morsom at se, selvom serien ikke holder sig så meget til bøgerne. Jeg har lige læst denne artikel, som viser, at det dog nok rent faktisk mere er serien end bøgerne, der afspejler sandheden om familien. http://www.dailymail.co.uk/home/event/article-4363736/The-dark-Gerald-Durrell-s-family-saga.html Du kan roligt købe dvd’en.
        Tak, og tak i lige måde, Annette 🙂

        Kommentar af Ellen — 28. marts 2018 @ 07:52

  4. Ha ha. Jeg skabte engang et vældig postyr i Security, fordi jeg var bange for at blive sulten på rejsen og derfor havde en pose (gulerods-)stænger med. Gulerødder, rullet sammen i en pose, er ikke det bare sjov for en Security-fyr – uanset herkomst.

    Kommentar af Fru Z — 27. marts 2018 @ 21:27

    • Hahaha – altså Helle 😀 Han kunne da bare have bedt dig om at spise en gulerod og så studere dit ansigtsudtryk.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2018 @ 07:54

  5. Kan godt forstå du helst vil have god tid, jeg stresser også nemt over at skulle nå fly eller færge.

    jeg var en gang tæt på at få konfiskeret 3 hårspænde (mener de kaldes hårnæb) ja de er lange, og metal… men altså mit hår er langt og tykt de spænder er det eneste der dur til fly og tog rejser…. sikkerheds manden talte kun spansk og talte meget surt mens han pegede på dem i mit hår (og nærmest hev i mit hår) …. han holdt mund da jeg tog dem ud og mit hår nåede min talje… tak foretrækker flytur uden hedeslag. Tænk at sætte en til kunde kontakt som ikke kan engelsk, eller i det mindst forstår at de færeste turister taler spansk.

    Dejligt I godt hjemme… og at buschaufføren havde lært ruten.

    Kommentar af Anette — 27. marts 2018 @ 22:11

    • I Spanien lærer man først engelsk, når man når op omkring universitetsniveau, så der er ikke ret mange dernede, der kan begå sig på det sprog, men derfor er det da alligevel irriterende, når man ikke kan kommunikere. Hårnæb er vel ikke øvrigt ikke specielt skarpe, så det tangerer (igen) skrankepaveri.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2018 @ 07:58

      • Næ det er de ikke… og ok han ikke kan engelsk men derfor behovet han jo ikke blive skrankepaver over at jeg ikke forstår hans spansk… og der forsøge at hive spænderne ud af håret på mig… jeg anede jo ikke hvad han sagde men stod pænt og lyttede (håbe de på et eller andet papir eller bare et engelsk ord som guide mig) fair nok han gerne vil se de ikke er skarpe…. men hans komunikation kunne forbedres.
        og hvad så hvis man rejser i Spanien og har noget metal indopereret. ..? De kan jo ikke forstå et papir på engelsk så….. eller hvordan forklare du din medicin…. helt ærligt i den slags job bør de i teamet der står der kunne engelsk (måske bare en der kan det…)…. og når gæsten så ikke fatter deres spansk få fat i en der kan oversætte.

        Kommentar af Anette — 28. marts 2018 @ 10:48

        • Vi er enige om, at det er irriterende med den slags folk på job, men jeg tror ikke, de har tænkt sig at ændre på det dernede.

          Kommentar af Ellen — 28. marts 2018 @ 13:37

  6. Velkommen hjem igen – strikkesaks og luksusloungeindtag inkluderet 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 28. marts 2018 @ 00:36

    • Tak – ja, vi fik det hele med 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2018 @ 07:59

  7. Velkommen hjem, håber sneen er svundet lidt i jeres område, så I ikke skal starte med at skovle sne.

    Kommentar af Lene — 28. marts 2018 @ 05:52

    • Tak – den var ellers væk, undtagen isen på fjorden, men i nat er der faldet fem cm, og der blæser en pivkold og hård vind. Jeg gider det ikke mere!

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2018 @ 08:00

  8. Dejligt, I kom godt hjem, og at security-fyren var medgørlig 🙂 Vær glad for, a t du ikke skal følges med Gemalen – min altså – for han har et særligt talent for at have de helt forkerte ting i sin håndbagage, og han afleverer ikke noget uden kamp! Jeg har oplevet at være alvorligt bekymret for, at næste skridt ville være tilbageholdelse. Gys altså.

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. marts 2018 @ 07:49

    • Verdens flinkeste securityfolk findes i LHR, men ja, jeg er meget glad over, at jeg ikke følges med din mand, for selv om jeg kan have en skarp tunge, er jeg ganske klar over, at man ikke skal begynde at diskutere med dem og ville nok få et mindre hjertestop, hvis min ledsager begyndte på det. Jeg parerer – stik imod min natur – simpelthen samtlige ordrer om/anvisninger på, hvad man kan, skal og ikke må – undtagen altså, når jeg er glemsom … men det gør livet en del nemmere, når alt går glat i security.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2018 @ 08:06


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.