Hos Mommer

22. marts 2018

Well, Wells was …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:07
Tags: ,

Vi har da ikke kedet os et sekund efter ankomst – jeg har ikke engang tid til at blogge, men her til formiddag har Charlotte en kunde, så John og jeg må klare os selv.
Tirsdag var der noget tamtam i Aubreys del af skolen, men mere om det senere. 
I går kørte vi en tur til Wells. Wells, som jeg har både hørt om og læst om, men endnu ikke set. Jeg vidste kun, der er en enorm domkirke, og vi så, at man kan komme ind og se The Bishop’s Palace – plus den tilhørende have/park, men det vil nok være bedre senere på året.

Wells (16)Wells (17)

Det biskoppelige palads var nydeligt – ret interessant at se, faktisk. Man var ikke i tvivl om, at den katolske kirke ikke manglede midler – der var pomp og pragt hele vejen igennem. Vi så forskellige kåber udstillet, og især den i tyk, fed silke med kilovis af guld broderet på må have kostet adskillige formuer.

Wells (21)Wells (22) 

Flot er det da at skue … det slår mig bare, hvordan alle de penge kunne have været brugt langt bedre, men sådan var det jo dengang.

Wells (30)Wells (32)

Ude igen gik vi ind i ruinerne af The Great Hall, som virkelig må have været enorm. Man følte sig i hvert fald enormt lille, når man stod derinde, selv om der ikke længere er tag over. Eller måske netop derfor …

Wells (47)

Vi skulle hente Aubrey, men der var lige tid til hurtigt at løbe katedralen igennem. Det VILLE vi nå, selv som vi kun havde et kvarter at løbe i. Den var nemlig imponerende og kæmpekoloenorm stor, at vi absolut måtte se, hvordan den så ud indeni.
Det var ikke mindre imponerende. Salisbury er nok den kendteste katedral i England, men den når ikke Wells Cathedral til sokkeholderne. Sidstnævnte er mere åben, meget mere lys, flottere dekoreret, har smukkere søjler – ja, alt er bare mere imponerende her. Lofterne, fx: malede hvælvinger er nyt for os; det er svært at gengive med mit lille kamera, så I må bare tro på, at det var fiint og helt kniplingsagtigt at se – i det mindste på den afstand.

Wells (50)Wells (54)Wells (51)

Jeg gik aldeles billedamok derinde, og nu går det ud over jer.

Wells (62)Wells (66)

Dog kan det ikke understreges kraftigt nok, at ingen billeder kan yde katedralen fuld retfærdighed.
Jeg bliver ikke religiøst højstemt, når jeg ser et sådant pragteksemplar af at bygningsværk, men jeg bliver noget så inderlig imponeret over, at man kunne finde ud af at bygge den slags for mellem 700 og 900 år siden.

Jeg kan kun sige, at hvis I er i Sydengland og synes I bør se Salisbury Cathedral, fordi det er lidt af et must, så spring den over og kør til Wells i stedet. Eller se begge, bare for at se forskellen.
Wells er Englands smallest city (og ret så hyggelig), så dens katedral må vel derfor være den relativt største.

I øvrigt er det forår. 10 grader, solen skinner fra en skyfri himmel og sneen er stort set helt væk. Der kommer desværre et mini-beast i næste uge … det gør der også i DK, kan vi se, så det lader til at vi, trods begyndervanskelighederne, har valgt en god uge at komme herover i.

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Godt at læse, at I ikke er begravet i sne 🙂 Er det ikke sådan, at når man kigger på de der totalt overdådige og fantastiske royale og kirkelige bygninger, klædedragter, smykker osv osv., så får man ofte en bismag i munden ved tanken om alle de mennesker, der dengang levede under kummerlige kår, og som kunne have været klædt og brødfødt i lang tid for prisen på en kongelig eller biskoppelig kåbe?

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. marts 2018 @ 13:49 | Svar

    • Uh, det er skønt, at den er væk!
      Jo, det er sådan. Midt i al imponeretheden kan jeg heller aldrig lade være med at tænke på, hvor uendeligt få mennesker, der rent faktisk havde det bare tåleligt godt på den tid. De der go’e gamle dage var i virkeligheden vildt dårlige.

      Kommentar af Ellen — 22. marts 2018 @ 14:06 | Svar

  2. Wells Cathedral er vildt flot! Jeg kan godt lide det lyse, himmelstræbende.. Og derfor jeg foretrækker St. Pauls fremfor Westminster.
    De gamle bygningsværket er imponerende. Man bliver så lille mellem de tykke mure og må indse at nutiden ikke er unik, men står på skuldrene at tidligere bygherrer.
    Jeg nyder de smukke ting… Men tænker også på de mange, der sled for at skabe vidunderne!
    Et spørgsmål om at vise sin magt og vælde… Er vi bedre i dag?? Bedre til at fordele goderne?
    I disse måske-konflikt-tider!

    Kommentar af Anne Holtegård — 22. marts 2018 @ 21:11 | Svar

    • Du har set den!? Den er så flot … og du er er enig, kan jeg se, mht. dens unikke skønhed.
      Man bliver virkelig meget lille. Selvfølgelig kan vi noget i dag, som de ikke kunne dengang, men jeg er alligevel imponeret.
      Og jo, vi er da blevet bedre. Meget bedre. Jeg synes ikke, at goderne nødvendigvis skal fordeles lige, og jeg har heller ikke noget imod, at der er forskel på folks rådighedsmidler, fordi der er søreme også forskel på folks indstilling og ansvarstagen for eget og andres liv, men den elendighed, der var fremherskende indtil for kun godt 100 år siden, bryder jeg mig ikke om at tænke på. Menneskeliv betød intet.

      Kommentar af Ellen — 22. marts 2018 @ 21:55 | Svar

      • Åh. Nej.. Det er dine billeder der viser bygningens skønhed. Og giver lyst til en udflugt!
        Godernes fordeling: Der er forskel på muligheder og udfordringer. Der skal være rettigheder og pligter. Statens husholdning kunne efter min mening gøres bedre. Velfærden er presset på alle fronter. Og borgernes forventninger er højere end tilbuddet. Jeg savner en tydelig udmelding om hvad budgettet er og hvilke prioriteringer der ligger bag…
        Lige lidt halvpolitiske mumlerier….

        Kommentar af Anne Holtegård — 23. marts 2018 @ 10:18 | Svar

        • Jamen du er jo også ude efter ideer, så vidt jeg husker. Bath er jo også en fantastisk by.
          Politisk er vi vist stort set enige – hvis politikere bare burde melde rent ud, ville det gøre det lidt nemmere for os.

          Kommentar af Ellen — 23. marts 2018 @ 11:50 | Svar

          • Ja, inspiration til ture er altid velkomne!
            Har lige set en udsendelse om Kunst i Skandinavien. Andrew Graham-Dixon tager rundt til N, DK og S og kigger kunst og dissekerer folkesjælen. Meget interessant at høre en englænders syn på danskere og kunsten her. Vi sluttede i Grundtvigskirken… Den er kommet på listen til næste Kbh udflugt!
            Og så er jeg spændt på at se udsendelsen om S. Det er på BBC Earth.

            Kommentar af Anne Holtegård — 24. marts 2018 @ 15:44 | Svar

            • Tak – det vil vi da lige holde øje med, når vi er hjemme igen – det lyder interessant.

              Kommentar af Ellen — 24. marts 2018 @ 16:55 | Svar

  3. Wow, et fantastisk bygningsværk. Og imponerende for den tid. Jeg tænker også på, hvor forfærdelige arbejdsforhold og levevilkår, de mennesker har haft, der har udført det slidsomme arbejde. Bygningsarbejdere har bedre arbejdsvilkår i hvert fald i vores del af verden. Men vi er nok ikke blevet bedre til at fordele goderne?

    Kommentar af Betty — 22. marts 2018 @ 21:38 | Svar

    • Det var meget imponerende, men man kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, hvor mange menneskeliv katedralen har kostet.
      Vi er blevet klart bedre – jeg synes ikke goderne behøver at blive fordelt lige (se evt. mit svar til Anne), men det sociale sikkerhedsnet skal være der. Det er det i dag, men det var det ikke dengang, hvor folk sultede ihjel i skræmmende stort omfang. Døde der en under opførelsen af katedralen, kunne han nemt erstattes, og man tænkte ikke videre over det – og da slet ikke på en eventuel efterladt enke og børn.

      Kommentar af Ellen — 22. marts 2018 @ 22:03 | Svar

  4. Hvor er det smukt.
    har også ofte tænkt på hvordan pengene kunne (og også idag kan) blive brugt bedre til fælles bedste.
    dejligt I har godt vejr og nyder turen.

    Kommentar af Anette — 23. marts 2018 @ 01:10 | Svar

    • Impnerende smukt.
      Forskellene var meget større dengang; jeg synes ikke helt, man kan sammenligne med i dag.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2018 @ 08:17 | Svar

  5. Skræmmende skønhed. Meningen med sådanne kolosser er vel også netop, at beskueren skal føle sig lille. -Som når hoveddørshåndtag bevidst blev placeret for højt i forhold til folks normalhøjde.
    Hvilke tilsvarende sociale tåbeligheder/ arkitektoniske skønheder begår vi mon i dag?
    Vi begår nok kun tåbelighederne og glemmer at give skønhed videre til de næste generationer, så det er godt, når der værnes om de gamle kulturskatte.

    Kommentar af natural2222 — 23. marts 2018 @ 05:59 | Svar

    • Det var selvfølgelig meningen, og det lykkedes dem fint.
      Jeg synes ikke, man kan sammenligne dengang og nu rent socialt, men skævhederne er større nogle steder end andre, og byggerierne forsøger man også i dag at imponere med over hele verden – men vi finder ikke ud af, om de står der om 1000 år. Jeg synes der er opført mange smukke, nye bygninger, men jeg er mere imponeret over datidens håndværkere.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2018 @ 08:25 | Svar

  6. Dine billeder giver smag på at se katedralen i al sin herlighed!
    Jeg orker ikke mere sne – kan I ikke indfange det der “beast” og beholde det ovre vest for Vesterhavet!

    Kommentar af Conny — 23. marts 2018 @ 08:47 | Svar

    • Så var billederne alligevel lidt værd 🙂
      Jamen jeg gider heller ikke! Bæstet burde holde sig ude i Nordsøen 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2018 @ 09:56 | Svar

  7. Muligvis er St. Paul’s Cathedral en anelse mere kendt end den i Salisbury😉, ihvertfald i min omgangskreds.
    Hvis du ikke har set Grundtvigskirken i Kbh. (indefra), så slå et slag forbi ved lejlighed, da den – i mine øjne – er en moderne fortolkning af en katedral og storslået i sin enkelhed.
    I mine øjne er nutidens forbrug på bekostning af andres liv og førlighed, såmænd ikke så forskellig fra middelalderens. Den største forskel er nok, at flere har og benytter muligheden samt at det for mange er mod bedre vidende f.eks. forbruget af animalsk protein, dyrkning af bomuld, tekstilindustrien, CO2-udledning (transport og produktion) osv.
    Mvh. og nyd familie og forår

    Kommentar af Kristine — 23. marts 2018 @ 10:09 | Svar

    • Ja, okay, og Westminster, men der er jo også rigtig mange turister, der aldrig når længere end til London, hvilket i mine øjne er synd – England har så meget at byde på.
      Vi var inde i Grundtvigskirken for to år siden – https://mommer.wordpress.com/2016/04/14/hvorfor-mon-de-valgte-grundtvigskirken/ – og jo, det kan man godt kalde et moderne bud på en katedral.
      Du har ret – og så alligevel ikke helt. Jeg synes trods alt, at menneskesynet har forandret sig til det bedre, men om det nogensinde bliver godt nok, er et helt andet spørgsmål.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2018 @ 11:56 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.