Hos Mommer

13. marts 2018

Apropos videnskab

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:10
Tags:

IMG_8305Når nu vi taler lidenskaber og videnskaber, synes jeg da lige, jeg vil nævne Johns nye passion for madlavning.
Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man jo …
Det er nemlig nok årets overdrivelse at hævde, at madlavning er blevet en lidenskab for John.
Til gengæld overdriver jeg ikke spor, når jeg tror, at det er en videnskab for ham på linje med kvantefysik.

Han kan lave spaghetti carbonara. Det er han til gengæld verdensmester i – uden overdrivelse. Han laver det bedre end de udgaver, vi har smagt rundtomkring i verden, inklusive Italiens.
Så konverterer man til LCHF og må ikke spise pasta mere. Det var så Johns kokkekarriere …

Årtiderne kom ind i billedet, og uvist af hvilken årsag læste han en af opskrifterne igennem, hvorefter han udbrød: 
Det er lige en opskrift for mig! Dette her kan selv jeg finde ud af!
Det sagde han, fordi han jo har prøvet – før i tiden, men han går aldeles død på udtryk som ‘passende størrelse’, ‘passende konsistens’ og ‘kog sovsen ind’.
Hvad er ‘passende’? Og hvorind skal sovsen koges til? Hvad er ‘passende’? Hvor meget er et ‘skvæt’ eller ‘en smule’?
Johns køkkenvej hylder millimeterdemokatiet, og jeg forstår godt, at disse udtryk kan virke underlige og meget løse, når man ikke er vokset op med at lave mad, som jeg er.

Årstiderne skriver: “Skær agurken i tern på 1×1 cm.” – “Skær porren i ringe på ½ cm.” Og så videre i den dur. Alt er minutiøst beskrevet, og fremgangsmåden skal følges slavisk i den rækkefølge, der står.
Det medførte et tilbud fra hans side om, at han én ud af de fem dage skulle stå for madlavningen … jeg kunne næsten ikke få hænderne ned.

Det er så nu blevet til, at vi begge laver maden i fællesskab alle de fem dage, der er til i kassen. Han syntes alligevel, at det var lidt svært, og han syntes, han skulle spørge mig om noget irriterende tit. Irriterende for ham, ikke for mig.
Sværheden har naturligvis intet at gøre med, at det åbenbart er svært at læse hele teksten …
Da jeg var på vej ud for at hente grønsagerne, sagde han, at han havde hentet auberginerne.
Jamen, vist ikke blegsellerien, sagde jeg … han nåede ikke gennem hele ingredienslisten, inden han smuttede.

– Hvorfor lægger du kalkunternene i en si?
– Det står der!
– Underligt – det kan jeg ikke se formålet med – de er jo helt tørre.
(Men havde jeg selv læst det? Ikke endnu. Jeg må nok vænne mig til at læse det hele igennem, inden vi begynder)
Lidt senere lød det lidt undskyldende:
– Nåhhh. Der stod: “Læg de marinerede kalkuntern i en si.”
Af en eller anden grund var ordet ‘marinerede’ forsvundet, da han læste punktet …
Pyt. Jeg er meget glad for, at han frivilligt deltager, og han lærer hele tiden. Der mangler snart bare, at han ikke kun læser, hvad han gerne vil læse – eller hvad det nu er der sker, men det er ikke et ukendt fænomen fra min søde mands side, og det skal nok ændre sig en dag.
Hvis ikke det gør, er det også ligemeget. 
I hvert fald, når det gælder køkkentjansen. Det kan godt have lidt uheldigere konsekvenser, når vi taler it, men det er en helt anden historie.

Reklamer

8 kommentarer

  1. Åh, hvor hyggeligt, at madlavningen er blevet et fælles projekt! Mange opskrifter henvender sig ganske rigtigt til erfarne madlavere, så hurra for Årstiderne, der har bidraget til at Johns pensionistverden også er blevet udvidet 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 13. marts 2018 @ 21:32

    • Ja, det er rigtig hyggeligt, er det – jeg er Årstiderne ret så taknemmelig 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2018 @ 21:41

  2. Det var da godt, at det ikke var marinaden, der kom i sien😉. Dejligt at @rstidernes opskrifter er John-egnede. At kunne lave sund og velsmagende mad, så man ikke er afhængig af andres indsats, er et stort plus – man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer.
    Selv fornøjer jeg mig en dag hver fjortende dag med at supervisere/give en hånd med, når et 17-årigt familiemedlem laver mad efter “Meyers simreretter”, som han fik i julegave. Bogen følger årstiderne og er rimelig pædagogisk, så det går fint og gerne dobbelt portion, hvoraf den ene fryses ned til ugen efter, hvor den “sælges” til søsteren, der er mere “😱 ups skal jeg lave mad i denne uge – jeg har ikke tid/er ikke hjemme, vil du hjælpe mig?😘”. Det er et privilegium at have 3-4 timer sammen, hvor stort og småt bliver vendt og lektier også laves (det er ikke så ringe at få genopfrisket f.eks. matematikken og sjovt at kunne dupere med redoxreaktioner, analysere litteratur osv.), mens maden laves/passer sig selv.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 13. marts 2018 @ 22:50

    • Det gjorde den. Senere 🙂
      Jeg ved ikke, hvad John vil gøre, hvis jeg smutter før ham – jeg ved, at det regner han ikke med, men som du siger: Man kan aldrig vide. Men nu er han i det mindste i lære …
      Du er meget heldig at have sådan et privilegium – det ville jeg også gerne have med mine børnebørn, kan jeg godt sige dig!
      Og ja, det er ret blæret, når man kan bevise, at man stadig husker skolelærdommen 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2018 @ 15:35

  3. Respekt for John 🙂 , at han overhovedet nærmer sig køkkenet, hvor du jo ellers regerer som nærmest professionel. Jeg ville nok være så mindreværdskompleksramt, at jeg pure nægtede.

    Kommentar af Fruen i Midten — 14. marts 2018 @ 08:22

    • Han er jo en mand, så det med mindreværdskomplekser … 😉
      Det skræmmer ham i hvert fald ikke, at jeg er bedst – han er jo bedst til så mange andre ting (bl.a. bagning), og jeg tror ikke, jeg virker bedrevidende, bare informerende, men det må du selvfølgelig nok hellere spørge ham om 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2018 @ 15:37

  4. Det er ikke altid let at læse opskrifter indenad, men det er selvsagt en god ide. Bortset fra de gange forfatterne ikke har skrevet det de har troet de skrev.
    Herligt med en flerhed af køkkenskrivere!

    Kommentar af Jørgen — 17. marts 2018 @ 14:40

    • Næh, det kan være svært … og opskriftskorrekturlæsning er nok en god ide.
      “En flerhed”, hehe 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2018 @ 18:52


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.