Hos Mommer

12. marts 2018

Fra lidenskab til videnskab og tilbage igen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:12
Tags:

Hvorfor har man ikke et liv mere at gøre godt med? Tænk hvis man kunne leve et ekstra liv og tage alle de erfaringer med, man har fra det første.
Nu skal vi ikke ind i en dyberegående diskussion om, hvad der modner en, hvad der former en eller hvorfor man er blevet den, man er, for i bund og grund er det naturligvis ikke så enkelt. Fx burde jeg aldrig have indladt mig med Charlottes far, som viste sig at være voldelig og lidt af en psykopat – men så havde jeg jo ikke fået verdens vidunderligste og skønne datter. Jeg havde nok fået andre børn, men ikke lige hende, og faderens dårlige egenskaber har hun overhovedet ingen tendenser til.
Nå. Det var et sidespring.
Grunden til indledningen er egentlig, at jeg gerne ville have et helt liv foran mig til at gå op i haven, dens vækster og pleje. En meget større have, end jeg har nu. Det ville jeg ikke som ung; det er først kommet med pensionisttilværelsen, så det der næste liv ville alligevel føles lidt for langt inden jeg nåede til havedelen.
Kan jeg i stedet ikke bare få lov at blive 100? Og være rask og rørig til det sidste? Og falde død om lige midt i dahliabedet?

Hvem skulle have troet, at noget, jeg aldrig har nydt, skulle gå hen og blive nærmest en lidenskab? Ikke mig. Heller ikke John eller min datter.
Med lidenskab fører trang til videnskab – i hvert fald når man er mig.
Før i tiden, da jeg havde en landmandsfar, fik jeg altid nogle spande gødning af ham, og så fik haven en omgang eller to i løbet af sommeren.
Jeg har også gødet her i Den Stråtækte, men gik stadigvæk ikke så meget op i, hvad der er hvad eller hvorfor. Det har dog undret mig, at dahliaerne blomstrede flottere i 2016 end i 2017. Gødningen? Ikke den rigtige? Jamen hvad er så den rigtige?
Se, det er ikke helt nemt at finde ud af. Dahliaselskabet åbner ikke for sine lækkerier og tips uden man er meldt ind, og det har jeg ikke lyst til. I stedet googlede jeg højt og lavt, men fandt ikke de helt gode informationskilder, før jeg nåede til England, som til gengæld lærte mig temmelig meget om gødning.
Jeg vidste, hvad NPK står for (kvælstof, fosfor, kalium), men ikke hvad de forskellige forhold mellem dem har af effekt. Hvorfor er det vigtigt, om man giver NPK 19-3-10 eller NPK 14-3-5?
Det ved jeg lidt mere om nu. Højt kvælstofindhold giver masser af grønt = god til plænen. Højt fosforindhold giver frugt og/eller blomster. Til jordfrugter som løg og kartofler: 0 kvælstof.

Jeg synes, jeg kunne konkludere, at de i England går mere end os op i til enhver tid at give den helt rigtige gødning til hver enkelt plante.
Det kan på den anden side ikke forbavse, for hvem går mere op i deres haver end englænderne?
Én hjemmeside kom med en havequiz, som jeg blev vældig klog af, så jeg gemte min egen udgave af den, med svarene sat ind ved spørgsmålene.

Det er godt vi skal have bilen med derover til maj – så skal jeg have købt nogle sække NPK 10-60-10 med hjem til mine dahliaer, og så har de bare at gå fuldstændig blomsteramok i år.

Reklamer

25 kommentarer

  1. Selvfølgelig bliver du 100 år eller deromkring og falder død om, mæt af både dage og dahliaer, midt i dit bed en skøn sensommermorgen med ekstra mange blomster 🙂

    Er gødning ikke farligt gods – tror du, at du overhovedet må tage det med tværs over en (eller flere) landegrænse(r)?

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. marts 2018 @ 16:32

    • Gid det var så vel, men det er da en forjættende tanke 🙂
      Det kan ikke forestille mig, at der skulle være noget galt i. Amazon må sælge fra England og sende til Danmark, så jeg formoder, at jeg må lege min egen fragtmand..

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2018 @ 17:09

  2. Det bliver spændende om gødningen bevirker at blomsterne bliver så høje at stige er nødvendig for at se dem. Kan man ikke købe superfosfat i Danmark?
    Det bliver spændende at høre hvorldes dahliaerne stå om 35½ år. Håber du sender et billede op i skyen.

    Kommentar af Jørgen — 12. marts 2018 @ 17:03

    • Ja, det bliver spændende, og jeg skal nok sende et billede op til dig 😀
      Som jeg læser det, er dansk superfosfat og engelsk superphosphate ikke det samme, og jeg kan ikke finde 10-60-10-sammensætningen herhjemme.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2018 @ 17:11

  3. Ellen, du skal da være medlem af Haveselskabet! Du får et smukt, lærerigt og inspirerende magasin hver måned og adgang til en masse arrangementer. Har været medlem i ca 20 år og elsker når bladet kommer.

    Kommentar af Marianne Kruse — 12. marts 2018 @ 17:53

    • Det skal jeg da! Og det er jeg skam! Det har jeg været siden august 2016 og jeg har nydt alle de gode blade og mange åbne haver 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2018 @ 18:22

  4. Kartofler skal have kvælstof, i hvert fald her hos os. Så meget ved jeg uden at spørge gemalen først. Nu har jeg spurgt: 110 kg N til 10.000 kvadratmeter og husk også fosfor og kali 🙂

    Kommentar af Lene — 12. marts 2018 @ 19:05

    • Ih, altså … kan jeg nu ikke engang stole på mine nyfundne, engelske hjemmesider? For jeg tror mest på Jørn! Bare han også vidste noget om dahliaer 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2018 @ 19:16

  5. Åh, jeg vil også gerne lægge billet ind på et liv mere – til alle de ting, man holder af…❤️

    Kommentar af Maude — 12. marts 2018 @ 19:22

    • Det ville altså være dejligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2018 @ 19:37

  6. Du afblomstrer ikke, før du er 110, og det er ikke i dahliabedet, men på tennisbanen – en sport du tager til dig i alderen 88-90 for at rette ryggen op efter al havearbejdet, og fordi børnebørnene savner en kompetent modspiller, der strikker net. Desuden er du flyttet i seniorbolig, hvor viceværten går dig i bedene, så du må finde et andet tidsfordriv.

    Kommentar af Eric — 12. marts 2018 @ 19:55

    • Hahaha, Eric. Dette her tror jeg, at jeg vil hænge på opslagstavlen som værende mit mål 😀

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2018 @ 20:58

  7. De eneste arter, som ikke har behov for N-tilførsel udefra er de som lever i symbiose med kvælstofsamlende knoldbakterier: Ærter, kløver, bønner og -hvad få ved- elletræer.

    Fosfor skal være tilgængelig; men da der stort set ikke fjernes materiale fra en prydhave er der i reglen nok i jorden.
    Den danske jord øst for sidste istids stilstandslinie frigiver ca. 3 kg. P/ha/år, når der rodes lidt i jorden. Dette skyldes nedbrud af jordkolloiderne. Det er meget få -om nogen- afgrøder/haveplanter, som kræver mere end 30 kg. P/ha/år, og da stort set hele optaget får lov at blive i haven, vil blot 10 års havearbejde frigive en pulje, som giver mere end nok P til en fuld og hel “avl” dahlia.

    Kalium er det mere op og ned med alt efter jordtype.

    Få taget en jordprøve (ca. 25o gr. jord) for ph, fosfor, kalium og magnesium. Den udtager du selv og sender til OK-Laboratorium, Ærøvej 1E, 8800 Viborg. (Gå ind på deres hjemmeside og print følgeseddel for jordprøver.)

    Indtil du har tallene:
    Glem P. Fosforindholdet i blade og blomster er relativt lavt. Fosfor findes derimod i større mængde i frøene; men de er jo ligegyldige ved dahlia. Nogle sorter sætter slet ikke frø, da støvdragerne er udskiftet med blomsterblade.
    Giv lidt klorfri kaligødning med magnesium svarende til 80 kg Kalium/ha. Det er godt for blad- og blomsterdannelsen.
    Giv kvælstof svarende til 120-130 kg. ren N/ha.
    (Husk at det er meget små mængder der skal anvendes, når arealerne er så forholdsvis små. Det går let galt med nullerne når der omregnes fra 10000 m2 til 100 m2.)

    Nu er der en hel haveindustri med tilhørende rådgivere som lever af at gøre det med gødskning dyrt og kompliceret og som vil slå syv kors for sig, hvis de læser dette; men det er sq så simpelt og billigt at alle kan deltage og vi er i DK velsignet af en, geologisk set, ung jord, der har stort set alle mikro- og makronæringsstoffer liggende klar til planterne.

    -Og så lige den der engelske 10-60-10: Enten har englænderne en anden måde at angive fosforindholdet i en gødning på eller også er det en skrivefejl.
    Man kan ikke samle 10 kg N, 60 kg P og 10 kg K i 100 kg vare. N findes som enten nitrat eller ammonium, fosfor som fosfat i en eller anden form og kalium enten som kaliumklorid (den skal du undgå i havegødning) eller kaliumsulfat (Patentkali. Den bør du vælge da den også give svovltilførsel, som især er nødvendig efter regnfulde vintre).

    Slut for havebrugsforedraget for denne gang. Held og lykke med havesæsonen.

    Kommentar af natural2222 — 12. marts 2018 @ 21:47

    • Tak, Farmer – det er jo sådan en som dig, jeg har brug for. Det var meget informativt og det er taget til efterretning. Jeg er opmærksom på, at jeg skal gøde 500 m2 og ikke en hektar 🙂
      Mht. indhold af NPK: Jeg læste, at det det skal forstås som forholdstal; dvs. henholdsvis 10, 60 og 10 dele af enkeltkomponenterne, og det burde kunne lade sig gøre, uanset hvor store eller små de enkelte tal er.
      Jeg har før fået rådet at få lavet en jordprøve … jeg tror også på nu, at det er en god ide at følge det …

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2018 @ 22:04

      • Hvis gødningen er opgivet som forholdstal er det da lidt sært, at de ikke blot skriver 1-6-1. Nå, dem om det.
        De helt abnormt store mængder fosfor i forhold til kvælstof og kalium må skyldes et behov ved særlige engelske jordbundsforhold.

        Kommentar af natural2222 — 13. marts 2018 @ 06:50

        • Det e rigtigt, men det er det, de påstår – og jordbunden kan måske være noget forskellig fra den danske.

          Kommentar af Ellen — 13. marts 2018 @ 09:14

  8. Hvor er det skønt at haveglæden er kommet til dig. Du er et strålende modeksempel for dem, der mener, vi går i stå, når vi bliver pensionister.
    Min mor dyrkede flotte kartofler, og hun sværgede til, at der skulle hestepærer i hullet, før kartoflen blev lagt ned 🙂
    Jeg ville blive tummelumsk og forvirret, hvis jeg skulle udrede sandheden af alle de gode råd, du har fået om gødning. God fornøjelse til dig med udredningen. Glæder mig til at se billeder af din dahlia-pragt senere på sommeren 🙂

    Kommentar af Betty — 12. marts 2018 @ 22:12

    • Jeg har ondt af dem, hvor hvem arbejde er alt – det er da først nu, jeg har tid til alt det sjove 🙂
      Al gødningssnakken er virkelig forvirrende – jeg bør nok ikke gå alt for meget op i det, men det er jo meget sjovt, når man først er begyndt at interessere sig for det.

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2018 @ 09:21

  9. Mon ikke andre faktorer kan have haft indflydelse på at 2016 var et bedre blomsterår end 2017? Vejrmæssigt var 2017 i hvert fald præget af meget færre solskinstimer, og planterne bruger jo solenergi til deres fotosyntese. Tænker også at temperaturen kan have betydning for blomstringen.

    Kommentar af Pernille — 13. marts 2018 @ 08:20

    • Nu tjekkede jeg data på DMI, for stationen Tessebølle (som var den tættest på Præstø der havde solskinstimer opgjort). I perioden juni-september 2016 var antallet af solskinstimer 844 mens det i samme periode 2017 kun var 721 timer. Hvad der er meget iøjenfaldende er at september 2016 havde dobbelt så mange solskinstimer, 198 sammenlignet med 2017 hvor der i september var sølle 109 timer med sol. Det tænker jeg har stor betydning for blomstringen hos Dahlia, der jo er sent på sæsonen.

      Kommentar af Pernille — 13. marts 2018 @ 08:33

      • Det har jeg ikke tænkt på, Pernille … men det giver da god mening og kan sagtens være en medvirkende faktor. Sidste sommer var jo virkelig møgelendig.
        Tak for din research 🙂

        Kommentar af Ellen — 13. marts 2018 @ 09:24

  10. Jeg synes, det er herligt og livsbekræftende, når folk finder en ny lidenskab, især når de ikke just er vårharer. Jeg skulle ønske, at jeg kunne udvikle en havelidenskab, for min have trænger til et eller andet. – Men jeg tvivler stærkt på, at en sådan lidenskab indfinder sig.

    Kommentar af henny894H — 13. marts 2018 @ 16:30

    • Og man kan jo nok ikke tvinge den frem. For mig startede det, fordi vi overtog en smuk, men gennem fire år uplejet, have, så hvad der begyndte som pligtarbejde, kom meget hurtigt – og til min store overraskelse – til at blive til en spændende udfordring at få den endnu smukkere, end den nogensinde havde været.
      Man kunne jo håbe, det samme kunne komme til at gælde for dig? Hvis din have er slem, er der jo ikke langt til succes. Du kunne jo fx starte med at gøre to kvadratmeter smukke ved at plante en enkelt David Austin-rose og fem dahliaknolde og se, hvordan du reagerer, når de står smukt i blomst 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2018 @ 17:22

  11. Jeg bliver vist aldrig videnskabelig, når det gælder haven og slet ikke hvad gødning angår, så hvis jeg skulle gøde noget, så er 10-10-10 åbenbart sagen 😉

    Kommentar af fiberfryd — 13. marts 2018 @ 21:23

    • Det er også lige før, at jeg er kommet til den konklusion, så så meget for videnskaben … men jeg tror nu nok, at jeg giver det en chance til 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2018 @ 21:37


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.