Hos Mommer

17. februar 2018

En mini-snowdrop walk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:16
Tags: ,

Mini-snowdrop walkI dag fik jeg endelig beskåret vinen i drivhuset. Det skal vist helst gøres i januar, lige efter nytår. Hvorfor det er sådan, kan jeg ikke finde en god forklaring på, så jeg regner med, at midt i februar også er i orden.
Omme bag bådehuset, et sted vi ikke kan se indefra, men kun hvis vi bevæger ud i haven, står der en masse vintergækker. Så mange, at jeg sagde til John, at vi kan lave vores egen lille snowdrop walk. Den snowdrop walk, som jeg har set så flot i Heale Gardens, men som var aflyst, da John tog med for to år siden for at se den – det var det år, England havde haft det vådeste år i historien, så alle de bedste steder var utilgængelige.

Vi talte om, hvorvidt Heale House & Gardens nogen sinde ville åbne igen for offentligheden, idet de ikke længere var afhængige af entreindtægter som supplerende indtægtskilde. Det er en fantastisk historie: De fandt for få år siden i et loftsrum et ur, som viste sig at være uhyre kostbart. Det blev solgt på auktion og indbragte flere millioner – jeg husker ikke hvor mange, men mener det var over fire millioner pund, så de lidt stramme tider var med ét en saga blot for The Rasch family.

De tanker blev heldigvis gjort til skamme, for Heale House & Gardens har åbent for snowdrop walks igen – i næste uge, faktisk, så det når vi ikke at se i år, men det er rart at vide, at det stadig vil være en mulighed fremover, for de der walks er intet mindre end fantastiske, hvilket vist sagtens kan fornemmes på ovenstående billede. Er der noget at sige til, at man nemt kan blive lidt galanthofil, når man ser sådan et syn i virkeligheden?
Det er lidt en skam, at ingen herregårde eller andre potentielle steder i Danmark har noget tilsvarende.

Galanthofil kommer af det latinske navn for vintergæk. Jeg er måske lidt mere hyacinthofil, for er jeg betaget af vintergæktæpper, er jeg nok endnu mere betaget af de enestående smukke tæpper af bluebells; den direkte årsag til, at vi har lagt årets englandstur i bil i maj, hvor de blomstrer derovre.
Den tid, den glæde. Nu er der kun tre måneder til … vi er hjemme igen fra den tur.
Jo, vi har vores anemoner, og jo, det er bestemt også et betagende syn, når de er fremme, men det syn har jeg nydt i over 60 år, hvorimod de to andre blomstertæpper er et forholdsvis nyt fænomen for mit vedkommende.

Reklamer

16 kommentarer

  1. Det tager vel kun få år før I kan konkurrere med den engelske have.
    Vin skal beskæres så såret kan heles inden saftstigningen begynder – så vandet ikke løber ovenud. Du er så vidt jeg ved i fin tid.

    Kommentar af Jørgen — 17. februar 2018 @ 21:42

    • De breder sig godt nok hurtigt … men det kniber lidt med størrelsen af haven til, at det kan blive imponerende nok 🙂
      Åh … det giver jo mening, tak, og ja, så må jeg være i fin tid.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2018 @ 22:07

  2. Beskæringen er netop, som Jørgen nævner, på grund af vinen ikke skal forbløde.
    Der er mange fine hvide og gule tæpper derude lige nu, selvom der er et stykke vej til det ligner det sidste billede, som i øvrigt får mig til at tænke på blomstrende ramsløg.

    Kommentar af Pigen fra landet — 18. februar 2018 @ 07:31

    • Ja, det giver fint mening – og jeg kan godt forstå, at billedet får dig til at tænke på blomstrende ramsløg.

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2018 @ 09:22

  3. Snowdrop er da det fineste navn til en blomst! ❤️

    Kommentar af Maude — 18. februar 2018 @ 08:39

    • Det er det nemlig – det hedder de også på svensk. Altså snödroppe 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2018 @ 09:23

  4. Vintergækketur kan jeg også byde på, når de springer ud, omend knap så betagende som den engelske udgave. Det er da oplagt, at en af vores mange herregårde kopierer ideen. Jeg vil så gerne opleve de lomstrende tæpper af bluebells og jeg håber på, at det kan blive næste år. Synet af utallige narcisarter sammen med blomstrende kirsebærtræer i hvid og sartrosa, som jeg oplevede for måske 50 år siden på Knuthenborg, står stadig stærkt i min erindring

    Kommentar af fiberfryd — 18. februar 2018 @ 08:49

    • Så vil jeg da håbe, at du er ekstra langt bagud, så vi kan se ‘tæppet’, når vi kommer 🙂
      Jeg synes også det er oplagt, men det synes herregårdene åbenbart ikke!
      Jeg håber også for dig, at det kan blive til næste år – vi prøvekører lige bluebell-turen for jer i år 🙂
      Det ser ud som om, Knuthenborg er værd at besøge når kirsebærtræerne blomstrer – tak for tip.

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2018 @ 09:26

      • Vær lige opmærksom på, at det er næsten 50 år siden, at Knuthenborgparken bød på det syn. Det kan sagtens være ændret!

        Kommentar af fiberfryd — 19. februar 2018 @ 08:09

        • Rigtigt. Men så får vi da kørt en tur 🙂

          Kommentar af Ellen — 19. februar 2018 @ 09:43

  5. Og hvorfor mine vintergækker ikke breder sig, men er af samme uanseelig størrelse hvert år aner jeg ikke. Jeg gad da godt at kunne gå på mini-snowdroptur 🙂

    Kommentar af Lene — 18. februar 2018 @ 11:58

    • Det forstår jeg da heller ikke – du må ud og lege myre og sprede frøene.
      Du ved, du altid er velkommen 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2018 @ 12:13

  6. Imponerende syn. Smukt.
    Jeg nyder mit minivintergæktæppe bag foderpladsen.
    Det lyser så dejligt op i kontrast til alle de brune blade. Nu er erantisflokken også dukket op.
    Mere forår, tak,

    Kommentar af Anne Holtegård — 18. februar 2018 @ 13:48

    • Ja, det er dejligt at se – vintergæktæpper er smukke, uanset hvor de er – det være sig bag bådehuse eller bag foderpladser.
      Jatak, gerne mere forår snart.

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2018 @ 14:27

  7. Hvor er det smukt, det billede af vintergækketæppet.Og det er selvfølgelig endnu flottere i virkeligheden, så jeg kan godt forstå, I gerne vil opleve det igen.
    I har da også en flok fine vintergækker 🙂 Jeg har især mange erantis, der breder sig. Men vintergækkerne breder sig ikke – forstår det ikke?

    Kommentar af Betty — 18. februar 2018 @ 20:07

    • Ja – det og især blåklokkerne kan jeg ikke blive træt af at opleve.
      Jeg forstår heller ikke, at dine (og Lenes) vintergækker ikke breder sig – jeg kan tydeligt se forskel for hvert år. Ikke den store, men breder sig gør de.

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2018 @ 20:50


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.