Hos Mommer

14. februar 2018

Selvforkælelse. Nydelse

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:08
Tags: ,

Dengang jeg var arbejdsramt, stod jeg op 15 minutter før jeg skulle ud ad døren: I bad, på med makeup og tøj, brygge en kopkaf til at drikke i bilen og så ellers afsted. Jeg spiste aldrig morgenmad og havde ikke gjort det, siden jeg var barn og min mor tvang mig til det. Jeg har altid haft meget svært ved at spise kort tid efter, jeg er vågnet. Mens Charlotte voksede op, smurte jeg hendes madpakke mens hun spiste – så var både samvær og samvittighed i orden.
Dengang drømte jeg om det kommende pensionistliv: At have alverdens tid til rådighed til rigtig at forkæle mig selv med lækre cremer, med selv at lave lyse striber i håret, med at eksperimentere med frisuren, med at have rigeligt med tid at bruge på pedi- og manicure.
Der var selvfølgelig weekenderne, men der skulle jeg altid nå så meget andet.
Da jeg arbejdede på et hospital, så jeg skræmmende mange både gamle og halvgamle mennesker med uplejede fødder, grimme negle og revner i hælene så dybe som Grand Canyon, og jeg lovede mig selv, at sådan skulle jeg aldrig komme til at se ud. Hvis jeg ikke selv kan klare det mere, vil jeg betale mig fra at få plejet mine fødder. Det gjorde min far, og han elskede det hverandenmånedlige besøg hos fodterapeuten. Der var også alt for mange kvinder med skæg, både som overskæg og som lange hår på hage og hals. Jeg finder det grimt og sørger for ikke selv at kunne forveksles med den skæggede dame. Dette blev en del lettere efter kemoterapien, for kropsbehåringen kom kun igen i meget lille grad, hvilket er okay – værre er det, at hovedhåret kun er halvdelen af hvad det var før. Men pyt. Det er bedre end alternativet.

Nu har jeg været uden for arbejdsmarkedet i næsten fem år. Jeg har ikke brugt hele eller halve formiddage på mig selv så ofte jeg forestillede mig det dengang, men jeg gør det med jævne mellemrum, og jeg stornyder det, når det sker.
Jeg ordner mine fødder – og når jeg selv skal sige det, er mine fødder fine og ikke spor ‘gamle’ at se på.
Jeg smører hele kroppen ind i lækre cremer. Gerne flere forskellige, for der skal ikke det samme til hoved og fødder. Det hjælper sikkert ikke spor; det gør mig i hvert fald ikke et sekund yngre at se på, men det føles dejligt, og jeg går ikke nærmest støvende rundt og drysser skæl, som jeg også har oplevet gamle mennesker gøre. Det er altså ikke særlig lækkert.
Som en af Die Drei Mädchen engang udtrykte det: Man kan ikke købe sig til en yngre hud, men man kan købe en superlækker fornemmelse, og det er netop sådan det er: En følelse af luksuriøs lækkerhed, som jeg gerne betaler lidt ekstra for.
Jeg viser mig aldrig uden makeup – slet ikke uden for privatsfæren og helst heller ikke, selv om der bare er John og mig, for jeg er farveløs og nærmest usynlig uden – ikke mindst fordi jeg ikke længere har øjenvipper eller -bryn. Charlotte grinede ad mig, fordi jeg, selv om jeg lå syg med høj feber, alligevel forsøgte at komme lidt omkring øjnene, så jeg så knap så elendig ud, når John kom hjem fra arbejde.
Forfængeligheden længe leve.
Til gengæld er jeg aldrig gået særlig meget op i modetøj og mærkevarer. Sådan er vi så forskellige.
Caring for myself is not self-indulgence, it is self-preservation.
image

Reklamer

20 kommentarer »

  1. Dejligt at læse, for hvorfor skal man ikke føle sig godt tilpas, fordi man bliver ældre og derfor bare lade stå til! Jeg har altid været glad at klæde mig pænt på (anskaffe nyt) både der hjemme og blandt andre, og det gør jeg selvfølgelig fortsat!

    Kommentar af Fru Moll — 14. februar 2018 @ 18:41 | Svar

    • Sådan skal det nemlig være, Fru Moll. Min respekt for pæne og velholdte ældre damer har altid været stor, så det kunne da lige passe, at man skulle lade stå til selv! Køn bliver jeg aldrig, men så må der kompenseres … og jeg kan skam vældig godt lide at købe nyt tøj – det er bare mærkerne, der ikke interesserer mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2018 @ 19:20 | Svar

  2. Man skal gøre lige præcis det, der gør en bedst til mode. Om det passer eller ej, om det virker eller ej er ligegyldigt, hvis man har det godt med det! Hvis ens partner siger “Ahem!”, skal man måske overveje det, men ikke for længe.

    Kommentar af Eric — 14. februar 2018 @ 19:18 | Svar

    • Netop! Vi er ganske enige. Har man det godt og gør hvad man kan, så kan ingen forlange mere.
      Partneren må gerne kommentere. Sommetider 😉

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2018 @ 19:22 | Svar

  3. Lige mit forhold til selvforkælelsesvedligeholdelsesegenomsorg! Jeg kan godt lide at føle mig velsoigneret. Det kan dog være en udfordring at få øje på de vilde hår i det svage vinterlys!
    Jeg nyder at have tid til de daglige rutiner.. og ikke skulle af sted på cykel i al slags vejr kl 6.30. Cremer mm. er valgt udfra hvor god duften er og mit hadetgodtmanometer 😉
    Men make up har jeg aldrig brugt ret meget af og slet ikke nu. Mascara klør i øjnene… Kan lige klare en farvet lip gloss!

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 14. februar 2018 @ 19:50 | Svar

    • Vi er meget enige, hvad selvforkælelse angår, kan jeg se – bortset fra det med makeuppen – men du er heller ikke nær så blegfiset, som jeg er 🙂 .

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2018 @ 21:14 | Svar

  4. Jeg har også ofte svært ved mad lige når jeg vågner…. men ingen morgenmad går jeg kold på…. så jeg er altid haft vækkeuret til at ringe 1 time før jeg skulle ud af døren.
    sminke har jeg dog aldrig gjort det i, men hvis mine øjnbryn og vipper var væk tror jeg nok jeg ville gøre det.
    Det med cremer og fod pleje lyder skønt, det vigtigt at forkæle sig selv.

    Kommentar af Anette — 14. februar 2018 @ 22:04 | Svar

    • En hel time før! Det kommer selvfølgelig nok også an på, hvornår man skal ud ad døren, men jeg mødte lidt over 7. 60 km væk …
      Vær du glad for, at du ikke behøver at makeuppe dig selv synlig – det ville jeg også nyde – og ja, det er vigtigt at forkæle sig selv – det betyder meget for selvværdet.

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2018 @ 09:01 | Svar

      • Ja… så ville jeg nok prøve at spise på vejen, har jeg gjort når jeg skulle afsted med et tog kl 6.
        da jeg arbejdede, mødte jeg normalt ca. 7:40. Så måtte op kl 6… og er absolut ikke a menneske.
        Men morgen mad kan sagtens være noget formiddag.
        Jep det heldigt når man ikke føler behovet for sminke, men godt det findes.

        Kommentar af Anette — 15. februar 2018 @ 14:43 | Svar

  5. Jeg har aldrig været god til cremer m.m.; dem jeg har fået forærende, døde oftest af alder 😉 Det går en anelse bedre nu, for aldreren er hård ved huden, men sædvanligvis glemmer jeg det. Jeg kan godt bruge lidt makeup ved særlige lejligheder, men klarer mig ellers med vand og en måske lidt sæbe. At være velsignet med en rimelig sund og robust hud har sparet mig for mange penge. Jeg håber dog ikke, at jeg hverken støver eller er ulækker! ‘Heksehårene’ og ‘skægget’ er trælse (især når synet ikke er så skarpt mere). Pludselig kan der sidde et alenlangt hår, som jeg ikke har opdaget – det har jeg det lidt stramt med 😦

    Kommentar af fiberfryd — 15. februar 2018 @ 08:37 | Svar

    • Du har altså også en flot hud, Ditte, og du hverken støver eller er ulækker 🙂
      Men ja, huden bliver mere tør med alderen, så det bliver mere og mere nødvendigt med de cremer … det gør nu heller ikke noget, hvis man dufter godt, vel?
      Jeg har det også stramt med uopdagede, lange hår, men det er heldigvis sjældent, for jeg kan mærke dem, hvis jeg stryger hånden hen over.

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2018 @ 09:05 | Svar

  6. Herligt indlæg, Ellen. Jeg kunne godt blive forvekslet med en morgenmadsfascist, selvom jeg er blevet mildere med årene, hvad det angår. Det er nok, fordi jeg selv virkelig har brug for at få morgenmad til dagens dont. Hvis jeg havde haft lige så langt til arbejdet, som du havde, kunne det godt være, jeg ville have udsat morgenmaden til bilen eller kontoret. Min selvforkælelse har i mange år netop været (fred til) morgenmåltidet. Jeg elsker “lange morgenborde” og at have fred til min morgenavis. Min søde mand er ved at lære, at jeg ikke lytter meget om morgenen, og børnene lærte også, at mor skulle have fred til sin morgenavis.
    Når min tid kommer mht. selv at kunne forvalte hele min tid, glæder jeg mig også til at kunne sætte lang tid af til selvforkælelse af kroppen, enten for egen hånd eller andres. Det glæder mine fødder sig også til.

    Kommentar af Conny — 15. februar 2018 @ 08:42 | Svar

    • Den der ‘morgenmadsfascisme’ er bare din måde at udøve selvforkælelsen på – og jeg kan sagtens følge dig i, at det er fedt at have laaang til om morgenen – det tager jeg mig også selv; det er bare uden morgenmaden 😉
      Pudsigt, at du skriver, at din “mand er ved at lære..” – den smilede jeg lidt over, for hvor længe er det nu lige, I har været gift? 😀
      Det med velplejede fødder finder jeg virkelig vigtigt, men det ved du, som nærmest professionel ‘gænger’, jo alt om!

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2018 @ 09:10 | Svar

  7. Åh, jeg drømmer også om tilværelsen der venter på den anden side af arbejdslivet (og har faktisk et indlæg på vej om det) – ikke på grund af mængderne af creme der venter forude, men på grund af de andre ting, som jeg forestiller mig. Men altså: Et kvarter?! Hvordan dælen klarede du det??

    Kommentar af Maude — 15. februar 2018 @ 08:44 | Svar

    • Okay, sommetider tog det 20 minutter, men det kunne godt lade sig gøre på et kvarter! Intet bad må tage mere end tre minutter 😉
      Morgenritualerne tog naturligvis noget længere tid, da jeg havde Charlotte.
      Man forestiller sig en hel masse om pensionistlivet, mens man stadig arbejder, og for mit vedkommende er det oven i købet blevet meget bedre, end jeg overhovedet kunne have drømt om! Da brystkræften var overstået, altså, så du kan roligt glæde dig.

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2018 @ 09:15 | Svar

  8. At føntørre hår er lige ved at tage den tid du brugte på det hele 🙂 Jeg bruger en time om morgenen, men jeg elsker at sidde med min morgenmad og surfe på nettet, inden jeg går ned på badeværelset. Makeup bruger jeg ikke til hverdag og jeg er vist mere blegfiset end dig 🙂 så jeg tror det er noget man har vænnet sig til. Jeg skal også altid vænne mig til at se min datter uden makeup, hvilket hun ynder herhjemme, men jeg synes nu hun er lige så smuk uden.

    Kommentar af Lene — 15. februar 2018 @ 20:50 | Svar

    • Jamen dog – du må have et tykt hår 🙂 Jeg er imponeret over dig – og andre – der kan hoppe lige ud af sengen og spise morgenmad.
      Jeg tror nu ikke, at du er blegere end mig, men det er jo ikke en konkurrence, og så har vi jo lige som også til gode at se hinanden uden make up 😉
      Selvfølgelig er din datter smuk også uden makeup (tak – det skal jo i ét ord! Det retter jeg lige …)

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2018 @ 22:02 | Svar

      • Du har set mig uden makeup for det bruger jeg som sagt nærmest ikke 😉 Det vil sige jeg får farvet mine bryn og vipper, men ellers intet andet.

        Kommentar af Lene — 15. februar 2018 @ 22:23 | Svar

        • Jamen så bruger vi jo samme makeup – næsten – jeg tager den bare på hver dag, fordi jeg ikke har noget, der kan farves … jeg tegner brynene op og tegner en streg a la eyeliner for at få folk til at abstrahere fra de manglende vipper, og så lidt øjenskygge på af samme årsag. Jeg bruger ikke foundation, rouge eller læbestift eller noget i den retning; kun øjenmakeup 🙂

          Kommentar af Ellen — 16. februar 2018 @ 09:04 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.