Hos Mommer

4. februar 2018

Det var lidt af en kontrast

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:28
Tags: , ,

Minus to grader landede vi til sent i går eftermiddags. Det var koldt, når man kom fra 18°. Ikke så chokerende for kroppen, som da Charlotte oplevede en forskel på 60°, da hun i 1996 kom hjem til jul – fra sommer i Sydafrika til bidende ÷30° i Sverige. Det slog hende fuldkommen ud, og så slemt var det dog ikke for os i går (faktisk var det vel præcis 1/3 så slemt, tøhø), men nok til, at vi frøs som små hundehvalpe, da vi steg ud af bilen i sne- og blæsevejr.
Huset var køligt, men ikke koldt. Jeg skruer altid lidt ned for radiatorerne når vi er væk, men der må helst ikke komme under 15°, da stueplanterne gerne skulle kunne overleve vores fravær. Det havde de også fint gjort, men der blev hurtigt tændt for brændeovnen.

Sivene er væk (2)

Hvad vi ikke kunne se i aftes, men som John opdagede som det første, da han var stået op, var, at fjorden var kommet tættere på huset.
Sivene lige over for vores grund var væk næsten alle sammen. Piletræerne var der desværre endnu – dem ville vi hellere se forsvundne end sivene – men tagrør vokser vel hurtigt op igen, lige som græs. Det håber jeg – jeg skal bruge et par kilo blomster til august – men det kan skaffes fra naboerne, hvis ikke de nye når at blomstre. Jeg kender ikke alverden til tagrørenes liv.

Sivene er væk

P1010413På panoramabilledet taget fra vores gæsteværelse på første sal ses det endnu tydeligere, at vi nu nærmest kan spytte ud i vandet. Det har naturligvis hele tiden været sådan; vi har bare ikke kunnet se det. Fiskehejren er ligeledes kommet tættere på, fordi den slår sig ned tæt på båden i stedet for på pælen, jeg viste forleden dag. Nu mangler vi bare, at også havørnene finder på at komme lidt tættere på.
Nu kunne vi pludselig se, hvor meget vand der åbenbart altid står på hver side af den smalle, menneskeskabte sti, vi går ad ned til vandet. Stien ses lige over båden i begge billeders midte. Sne har vi også fået, som det vist tydeligt fremgår. Ikke i de voldsomme mængder, men det sner lidt hele tiden – nu er det dog blevet tøvejr igen.
Det gør ikke noget for mig – tværtimod – jeg kan sagtens undvære den hvide vinter, men jeg er klar over, at jeg nok ikke har flertallet med mig.
Jeg vil have forår nu! Vel vidende, at det nok er både et urimeligt og urealistisk krav … men bedst som jeg troede håbede, det var på nippet til at ankomme, ankommer dette vejr i stedet for.
Bare ikke vintergækker og erantis fryser for meget – heldigvis er de hårdføre.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Det er da noget af en kontrast til sidste uges behagelige klima. Hvorfor er sivene forsvundet? Er de blevet høstet?
    Lad os håbe vinteren bliver kort. Jeg gider heller ikke sne og egentlig heler ikke mørkt gråvejr, som vinteren har budt på rigeligt af

    Kommentar af Jørgen — 4. februar 2018 @ 15:38

    • Vi tror de er høstet til at skulle anvendes, fordi de er fjernet, ikke bare lagt ned.
      Nå … så er vi to. Tre med Eric herunder. Lad os håbe sammen 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2018 @ 16:22

  2. Velkommen hjem! Dit forårsønske deles, og jeg synes overhovedet ikke, at det er urimeligt.

    Kommentar af Eric — 4. februar 2018 @ 15:48

    • Tak, dejligt, at vi er tre indtil videre. Vi er måske mange, der har dette (rimelige) ønske, når det kommer til stykket 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2018 @ 16:23

  3. Sjovt nok er det altid i februar, at både kulden og ønskerne om forår ankommer, så det er præcis som det plejer 😉 Kyndelmisse er altså midvinter og tiden hvor kulden og vinteren er strengest, så det er vel optimistisk at snakke om forår. Og vi har jo slet ikke haft ordentlig vinter til min store sorg. Hvor er ski og skøjtevejret dog blevet af? Knasende frost med knirkende hvid sne i sol (og et godt indhug i bestanden af skadedyr). Bare en måneds tid ville være en fornøjelse, i stedet for det grå miskmask vi efterhånden kalder vinter.
    Jeg tror du skal regne med ‘vinter’vejr mindst en måned endnu – måske hjælper det omkring din fødselsdag?

    Kommentar af fiberfryd — 4. februar 2018 @ 17:22

    • Ja, det er jo nok præcis, som det plejer, og selv om vi ellers er enige om de fleste ting, må vi vist nøjes med her at være enige om at være uenige om vinterens ønskede karakter. Selv om du har en pointe i det med skadedyrene 🙂
      Min far påstod altid, at det var den skønneste forårsdag, da jeg kom til verden, så det kan jeg håbe på, at vi har igen senest d. 3. marts 😉

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2018 @ 20:25

  4. Nope, I kan godt glemme det, jeg håber inderligt på snevejr og sol. Men det ender nok som vanligt med regn og gråvejr. Så jeg nyder disse dage, men med overarbejde når jeg ikke ud og får frosset næsen 🙂 Velkommen hjem. I skal da til at være vinterbader 😉

    Kommentar af Lene — 4. februar 2018 @ 17:26

    • Hov hov, Lene – men du kan holde Ditte herover i hånden, hvad vintervejrsønsker angår – og så glæde dig til, at du engang vil kunne nyde hver eneste sjældne time af hvid og kold vinter 🙂
      Tak, og vi skal overHOvedet ikke til at være vinterbadere! Bare tanken kan give mig kulderystelser 😉

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2018 @ 20:27

  5. Jeg husker december 1995 som den meget kolde og ikke dec. 1996. Det var så koldt i sydsverige, at svenskerne evakuerede de strømløse (med el som primær varmekilde) og dem var der en del af, da istyngede ledninger kortsluttede. Jeg var selv en af dem og det var ikke et tilbud, man sagde nej til, da svensk politi bankede på og sagde, at nu var det nu, da de ikke kunne garantere hjælp, hvis vi blev. Vi fik 30 min. til at pakke sammen og så afsted (for mange betød det også starthjælp til bilen, da de høje kuldegrader var hårde ved bilbatterier). Vi fik tilbudt varm mad og indlogering på en skole. Den varme mad gjorde godt efter et døgn uden og så ellers retur til DK.
    Tagrør kommer til at vokse som græs, da det er en græs og dermed ikke et siv. Pil er også en kendt plantefarve, så måske kan det få dig til at se på dem med mildere øjne😳.
    Jeg nyder vinter (altså koldt, hvidt og gerne med blå himmel), når det alligevel er der, fremfor at forbande den.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 4. februar 2018 @ 21:19

    • Det er muligt, at vinteren – eller december – som helhed var koldere i 1995, men eftersom huset i Sverige først blev købt i 1996, samt at Charlotte var ude at rejse i det sidste halvår af 1996, ved jeg, at jeg husker rigtigt. Jeg ved bare ikke, hvor lang den kolde periode var.
      Vi vil ikke have piletræer, som tager udsigten – plantefarveegnet eller ej 🙂 – og at tagrør er græs og ikke siv, havde jeg ikke lige styr på, men mon ikke siv og græs har samme ‘livsmønster’?
      Det er da dejligt, at nogle nyder en sne- og isvinter – jeg gør bare ikke … men jeg bryder mig selvfølgelig heller ikke om alt det regn, vi har fået i år. Jeg er ikke nem at gøre tilpas 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2018 @ 22:12

      • Netop pga. græssers og sivs samme “livsmønster” var der ikke grundlag for din bekymring for manglende tagrørsblomster i år.

        Kommentar af Kristine — 4. februar 2018 @ 23:37

        • Tænkte det nok 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. februar 2018 @ 09:12

  6. Jeg vil gerne bestille vinter i december, så det passer alle julefantasierne!
    OK.. Januar kan også lige gå an.. Men når vintergækker, Erantis, Helleborus står med blomster, så vokser ønsket om forår med eksplosiv hast!
    Uanset om det er midvinter, kyndelmisse eller andre videnskabelige fakta, så længes hjertet efter vår og lys.
    Og velkommen hjem. Håber, der kom godt med D vitaminer på kontoen til det sidste vinter heroppe.

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 5. februar 2018 @ 01:00

    • Det ville nemlig være helt ideelt – det kunne selv jeg acceptere 🙂
      Februar er pr. definition den strengeste vintermåned, men mon ikke er også er derfor, vi længes mest efter foråret nu?
      Tak – det tror jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2018 @ 09:14

  7. Kun træet til venstre er en pil.
    Træet til højre ligner mest af alt en pære (Måske et æbletræ).
    Mit 2./3. gæt er rødel; men prøv at lægge mærke til træet, når vi kommer til blomstringstiden for pære/æble.
    Eller måske har du et foto fra april/maj?

    Kommentar af natural2222 — 5. februar 2018 @ 05:30

    • Jeg udtrykte mig ikke klart nok, for jeg kender godt træerne. Hvis vi kigger på billede to, så er træet helt til venstre et kirsebærtræ og det til højre herfor et æbletræ. Bunken til højre er æbletræer overgroet med brombær og alt det gule i midten er hovedsagelig pilekrat. De største piletræer er fjernet, men de mangler stadig hele dette krat – formentlig fordi der er for vådt til maskiner. Frugttræer skal, ifølge kommunens anvisninger, helst blive stående, og det er da også helt i orden med os. Resten skal holdes nede “gerne ved afgræsning”, men det er det også for vådt til på det meste af stykket.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2018 @ 09:21

  8. Kirsebær og æble. Det bliver smukt. Pil bliver blot til flere pil.
    Der er vist kun kreaturer, får og ikke mindst geder, som kan gøre noget effektivt ved pilekrat, og der kommer -som du helt rigtigt skriver- den manglende afvanding ind. Det bliver en økonomisk uoverkommelig opgave for kommunen at have flere mand sommeren igennem til at holde pil væk.
    Vi mangler et nordisk modstykke til vandbøfler.

    Kommentar af natural2222 — 6. februar 2018 @ 03:11

    • Ha, det kunne da ellers være hyggeligt med vandbøfler 🙂
      Kommunen har det nemt her langs fjorden, for de stikker kun retningslinjer ud. De fleste, hvis ikke alle, jordstykker ned til fjorden er privatejede, og det overfor os har været ejet af ham vi købte Den Stråtækte af. Han kom på et tidspunkt i pengenød og solgte til en anden, som nu har foræret arealet (ja! Der findes folk, der gør den slags) til Brøderup Ungdomsskole, som vist gør hvad de kan – og har midler til for at overholde de udstukne retningslinjer. De vil så gerne have en lille bådplads til deres kanoer, men det kniber for dem at få en tilladelse igennem til at lave en lille parkeringsplads til kanotransporteren på stykket. Det er lidt synd for dem, for jeg kan ikke helt se, hvordan det kan skade faunaen ved fjorden.

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2018 @ 09:23

      • Mange arealer er værdiløse og endog med negativt afkast pga. klausuler, oversvømmelser, forsumpning og umulige myndigheders skrivebordskrav til ejer.
        Vi har 3 mosemål på ca. 5000 m2 hver beliggende ca. 8 km. væk, som i sin tid blev brugt til sommergræsning og tørvegravning. Vi har end ikke vej til de 2 af stykkerne, så hvis nogen vederlagsfrit ville overtage, ville det ikke tage mange sekunder at træffe den beslutning.

        Kommentar af natural2222 — 7. februar 2018 @ 07:03

        • Det kan jeg godt forstå … kan I ikke udlægge det som ‘naturreservat’? og få tilskud på den måde? Sætte et shelter eller to op? Det er jo så moderne …

          Kommentar af Ellen — 7. februar 2018 @ 09:39


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.