Hos Mommer

29. januar 2018

Falmet skønhed

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:36
Tags: , , ,

P1010162 collage

John var ikke helt på mærkerne i morges, så vi tog det meget roligt i formiddags. Så roligt, at han sov til klokken 11, hvorefter han mente, at vi godt kunne gå en tur, hvis bare jeg var indstillet på, at det blev i pensionisttempo, hvilket jeg naturligvis var – jeg var bare lettet over, at mavepinen blev bedre og ikke værre.
Vi tog bussen op til Mellieha, hvor vi gik en tur rundt og hvor vi spiste frokost.
Det er en lille by, som tilsyneladende lever i et særdeles mageligt tempo – der var ikke mange mennesker på gaderne, ejheller mange biler, som vi ellers ser overalt på øen i stort og tæt antal.
De har mange af disse fine skilte med husnavne på – det så vi også i Marsaxlokk, og her har jeg gengivet et lille udvalg.
Nogle af gaderne er som i Valetta: meget stejle. Her var der da slet ingen fare for at blive kørt over … det var vældig hyggeligt, og oppe fra kirken var der naturligvis en fantastisk udsigt.

P1010154P1010155P1010157

Byen giver hverken indtryk af at være fattig eller forsømt, men indimellem de ellers velholdte bygninger ser man nogle døre, hvor det tydeligvis er meget længe siden, de sidst har set maling. Pudsigt nok syntes jeg det var de smukkeste – deraf dagens overskrift. Nok ikke mange vil være enige med mig, men jeg var fascineret af de falmede skønheder. De karakteristiske balkoner, som vi kender fra billeder fra Valetta, fandtes også her, omend ikke i så stort et antal.

P1010182P1010184P1010189

Restauranten, hvor vi indtog en dejlig frokost, var hyggelig og serverede glimrende mad. Menukortet var, som menukort er flest, nemlig indeholdende en del fejl. Én gik igen flere gange, men de var da i det mindste konsekvente, så. Jeg ved ikke, hvilket dyr de muskler havde siddet på, og jeg nænnede ikke at spørge, så jeg valgte i stedet pasta carbonara – helt uden muskler. John valgte en burger, som vel må formodes at indeholde muskler, men det stod der ikke noget om på menukortet.
Muscles og mussels udtales ens, så det er naturligvis derfor, at misforståelsen er opstået, men det fik da fremkaldt smilet hos os.

P1010192P1010193

Det blev dagens hovedmåltid. Vi skulle gerne få ham Nielsen på dupperne igen, så i aften bliver vi hjemme i huset, hvor jeg bare kokkererer en omelet til os, hvortil han har tænkt sig at drikke cola.
Så må jeg drikke vinen helt alene – ih, hvor ærgerligt …

Reklamer

12 kommentarer »

  1. God bedring til John, jeg håber cola og let mad hjælper. Sydpå kan forfaldne huse og døre se smukke ud. Herhjemme ser de helt forkerte ud, det må være lyset og varmen, der gør det 🙂

    Kommentar af Lene — 29. januar 2018 @ 19:13 | Svar

    • Tak … det håber vi også 🙂
      Vi gik netop og talte om det samme: Hvorfor er det ‘rigtigt’ hernede og forkert derhjemme? Det er lidt underligt.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2018 @ 19:51 | Svar

  2. Omelet og cola er glimrende sygemad og god bedring til gemalen. Forfald sydpå er romantisk, hjemme er det “forsømt vedligehold, som skæmmer kvarteret og får naboerne til at tænke”.

    Kommentar af Eric — 29. januar 2018 @ 20:08 | Svar

    • Tak, vi satser stærkt på, at det virker og at han er okay til i morgen!
      Du rammer fint, hvad forskellen er 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2018 @ 20:58 | Svar

  3. Se nu at få John op på dupperne 😉 så kan han også bedre hjælpe med at finde flere falmede døre. Den hobby er du nu ikke alene om … jeg har fotos af masser af gamle døre på lager 😉
    Kan I nu se at ha’ en rigtig god ferie på trods af, at I holder ferie på et af de steder, jeg boykotter … (de skyder for mange sjældne fugle på træk)

    Kommentar af perteilmann — 29. januar 2018 @ 20:18 | Svar

    • Jeg gør hvad jeg kan, Per 🙂
      Vi er vist en del fans af smukke, falmede døre – og jeg vidste ikke, at de skyder sjældne fugle hernede … hvorfor gør de dog det, mon? For at spise dem?

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2018 @ 21:01 | Svar

  4. Dårligdom og ferie er ikke den store fornøjelse, men forhåbentlig er det overstået hurtigt. Jo, gamle slidte døre og forfaldne huse kan sagtens være smukke! Og der er da masser af falmet skønhed herhjemme, hvis man har øje (og linse) for det. Det er vist det, man kalder patina 😉

    Kommentar af fiberfryd — 30. januar 2018 @ 01:30 | Svar

    • Han er helt okay i dag, heldigvis.
      Hvor mon grænsen går eller, forskellen er, på patina og grimhed/forsømmelse? Den er vist svær at definere 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2018 @ 14:22 | Svar

  5. Holdt du til at dele vinen med dig selv 😉 Synd for John, at han måtte på den med cola. Det er en af mine hadedrikke.
    Det er meget maleriske døre, som sikkert passer ind i miljøet på Malta. Der er nu noget over sådan et billede af en dør – jeg kan ikke sige præcis hvad, men jeg er ret vild med dem.

    Kommentar af Conny — 30. januar 2018 @ 13:42 | Svar

    • Ja, jeg overlevede det lige 😉 Jeg afskyr også cola – jeg tror, at alternativet skulle være noget nær døden for at lokke cola i mig …
      De passer så fint og er så smukke i mine (og andres, kan jeg se …) øjne 🙂 – jeg samler på døre!

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2018 @ 14:24 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.