Hos Mommer

28. januar 2018

Markedet i Marsaxlokk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:52
Tags: ,

Det underlige navn udtales marsaschlok. Marsa betyder havn og xlokk betyder sydvest, så vi har i dag befundet os i sydvesthavnen. Maltesisk er oprindelig arabisk, men skrives med latinske bogstaver … det er derfor ikke så underligt, at sproget forekommer os aldeles uforståeligt, men heldigvis har commonwealth-perioden smittet så meget af, at engelsk stadig er deres andetsprog hernede, og som alle derfor taler.

En Luzzu

P1010112P1010120

De smukke, karakteristiske, farvestrålende både (kaldet luzzu) var der ekstraordinært mange af i havnen i dag; måske fordi vejret var bedre og mere solrigt, end det havde været længe, hvilket også havde lokket flere stadeholdere til markedet – og mange flere kunder! Holddaop, hvor der var mange mennesker!
Det er lidt sjovt med øjnene foran på bådene: De beskytter mod ondskab og havari, når man er på søen, og der er stadig fiskere, der tror så meget på det, at de dækker øjnene til, når båden ligger på land, for ikke at misbruge øjnenes kraft, når der ikke er brug for den.

P1010105

Der var nok mere junk på markedet, end jeg havde forestillet mig, og ikke så meget kunsthåndværk, men pyt med det, for så gik jeg ikke shop amok.
Vi kom hjem med noget frugt, et par lækre små æbletærter (fyyy, men vi har trods alt ferie!), og noget mandelmel. Sidstnævnte er vildt dyrt i Danmark, så de 5 Euro, jeg måtte slippe for 500 gram, er kun omkring 25 % af den danske pris. Hvorfor købte jeg dog ikke et kilo?

P1010127

Honningsælgeren havde taget fabrikken med!

P1010102

Vi har 17 grader, skyfri himmel, bare arme og bare tæer og kunne sidde og nyde udsigten, livet og en kopkaf (og den der æbletærte) oppe på tagterrassen efter markedsturen og inden vi gik en tur ned til stranden.
Kager er de uforskammet gode til hernede på Malta, derfor æbletærten. Se bare billedet herover – de har mange og de har mange gode, hvilket ikke lover godt for taljemålet, og eftersom vi skal til gourmetaften på Christie´s Sdr. Hostrup Kro i Sønderjylland (tak for tip, Helle!) sidst i februar, ved vi godt, hvad vi skal, når vi er hjemme igen. Men den tid, den sorg … jeg siger skål i (maltesisk) rødvin og god søndag aften derhjemme i kulden Smiley

Reklamer

19 kommentarer »

  1. Her er nu ikke så koldt herhjemme, solen har skinnet, men det blæser, og vi kan trods alt ikke leve op til de samme temperaturer, som I har. Jeg skåler tilbage i rødvin 🙂
    Da vi var på Malta i december måned for 7 år siden, brugte vi tagterrassen mere end huset, når vi var ‘hjemme.’ Hvis det blæser lidt, er der læ at finde, men gårdhaverne er helt sikkert gode, når det er rigtigt varmt. Der er enormt med plads ude og inde, i hver eneste hus, synes I ikke?

    Kommentar af Pigen fra landet — 28. januar 2018 @ 18:45 | Svar

    • Af en januar at være, kan det vist ikke siges at være koldt i DK.
      Enig: Gårdhaven er for kølig at opholde sig i nu; vi skal op i solen for at få varme nok, i hvert fald uden overtøj, men om sommeren går man nok ikke ovenpå.
      Og jo, også enig i, at her er virkelig god plads i husene, og køkkenerne er rimeligt veludstyrede – jeg kan godt forstå, at man vælger noget som dette, hvis man er her i 10 uger.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2018 @ 19:10 | Svar

  2. Havnen med de traditionelle både er et festligt skue, og jeg kan ikke blive træt af at se boderne med fisk og skaldyr, men da vi var der til søndagsmarked i 2006, var der vel mange mennesker for min smag – jeg får klaustrofobiske fornemmelser, når man skal orme sig gennem menneskemængden.
    Tog I bussen via Valletta? Hvis ja, har det da været en halvlang tur. Og selv skål – min rødvin er godt nok ikke maltesisk. Jeg husker den som udmærket, men den kan vist ikke fås i DK.

    Kommentar af Eric — 28. januar 2018 @ 18:48 | Svar

    • Vi har det på helt samme måde med markeder – og luzzu-både – vi gik flere gange ud på enten gaden eller helt ud på havnemolen for at få lidt luft.
      Vi tog den arrangerede bus med Folkeferie, fordi det var vores første dag hernede, og markedet kun er der om søndagen. I morgen tager vi selv bus(ser) rundt for at opleve noget af øen på egen hånd.
      Den maltesiske rødvin jeg har prøvet, var lige syrlig nok til mig … den australske jeg har gang i lige nu, er noget bedre, må jeg indrømme. Det skal dog siges, at malteseren var en, der stod som velkomst til os, og det er nok ikke den bedste, øen kan præstere.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2018 @ 19:16 | Svar

  3. Det virker som om det er en aldeles glimrende måde at bruge en søndag i januar på. Her bliver vejret gennemgående kedeligt, regnfuldt og blæsende.

    Kommentar af Jørgen — 28. januar 2018 @ 19:20 | Svar

    • Det var bestemt en god søndag – og der var jo en grund til, at vi valgte at tage afsted i januar 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2018 @ 19:32 | Svar

  4. Jeg gad godt bare arme og rødvin på terrassen 🙂 Her sidder jeg med en forkølelse og en kop te, så er det godt at kunne læse rejseberetning og nyde de smukke både.

    Kommentar af Lene — 28. januar 2018 @ 20:41 | Svar

    • Hehe, beklager, at jeg ikke vil bytte med dig, men jeg kan da ønske dig god bedring 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2018 @ 08:38 | Svar

  5. Skønne billeder. Jeg har det som jer med markeder og for mange mennesker. Men det er jo også en del af feriescharmen 🙂

    Kommentar af Betty — 28. januar 2018 @ 20:48 | Svar

    • For mange mennesker er ikke særlig sjovt, hverken ude eller hjemme, men det gik jo endda … 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2018 @ 08:39 | Svar

  6. Undskyld men jeg er nok fattesvag, fordi jeg forstår ikke, hvorfor der er flere både i havn, når vejret er solrigere og bedre (end hvad)? Normalt er godt vejr godt at sejle ud i for at fiske. Hvor er bådene, når det ikke er solrigt og bedre vejr?
    Men ellers er der vel bare at sige fortsat god ferie og jeg håber, at I bliver lige så tilfredse med brug af busserne, som jeg var for ca. 14 år siden.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 28. januar 2018 @ 21:03 | Svar

    • Bedre end det har været længe, men ellers pas … jeg var tilfreds med at få et vide, at det var flere måneder siden, der havde været så mange både på vandet i havnen, og jeg er ikke den, der farer op til guiden og stiller spørgsmål i én uendelighed 😉
      Tak …

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2018 @ 08:41 | Svar

  7. Mon ikke du kan nå at købe mere mandelmel, inden I vender næsen hjemad?
    Skønt med sol og glade farver – og lækre kager. Jo, vel har I ferie og skal nyde den slags også. Nu ved I jo, hvordan I slipper af med det, der eventuel (helt sikkert) sætter sig på sidebenene 😉

    Kommentar af fiberfryd — 29. januar 2018 @ 00:39 | Svar

    • Jo, hvis vi ser et større supermarked end det, vi er tættest på i det daglige, så har de det nok.
      Det er skønt med det hele, selv om vi allerede er gået i sukkerchok … næsten da – vi kan tydeligt mærke, at vi ikke spiser det i hverdagen.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2018 @ 08:43 | Svar

  8. Jeg var ikke klar over at Marsaxlokk betød sydvesthavnen, 🙂 men det forbavser mig ikke.
    Mange af deres navne er på den måde.
    Valletta hedder også Il-Belt som betyder Byen.
    Rabat betyder forstad. 🙂
    Og der er sikkert flere.

    God bedring med John, min John ligger også og er lidt små sløj jeg håber også at det er bedre i morgen.
    Fortsat god Ferie!!!

    Kommentar af Linda — 29. januar 2018 @ 23:05 | Svar

    • Der er sikkert masser – og tak, John er okay igen og det er din John forhåbentlig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2018 @ 14:18 | Svar

      • Godt at høre, der er intet mere kedeligt end at være sløj på sin ferie og min John er også på højkant igen.

        Kommentar af Linda — 30. januar 2018 @ 22:19 | Svar

  9. Christie’s glæder jeg mig til at læse om. Vi mener også, at vi har en revanche til gode, da Per jo ændte med at ligge i sengen, mens jeg indtog gourmetmiddagen alene. Jeg er spændt på, hvad i synes om det

    Kommentar af Fru Z — 30. januar 2018 @ 21:34 | Svar

    • I må da afsted igen! Det må have været temmelig kedeligt at sidde alene med en gourmetmenu.
      Jeg skriver selvfølgelig om det, når vi når så langt – men vi glæder os!

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2018 @ 21:45 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.