Hos Mommer

25. januar 2018

Professionel eller amatør

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:38
Tags: ,

Jeg er selv en glad amatør inden for nogle få ting, fx strik, syning, madlavning …
Der skal være – og er – plads til amatører i alle afskygninger, for en verden fyldt med professionelle ville hurtigt give en del mindreværdskomplekser.
Men. Når det kommer til, hvad der vises som underholdning i tv, synes jeg ikke særlig godt om amatører. Jeg så en kvart udsendelse af dem, der handlede om at smide folk (amatører) ud på en overlevelsestur i vildmarken. Klynken og selvmedlidenhed gider jeg ikke høre på. Det var endnu værre, da jeg rendte ind i en amerkansk udgave. I miss my family so terribly. Klynke, tude. Jamen så bliv hjemme …
Jeg så den første i rækken af en serie for nogle år siden med BS, der havde en flok forskruede teenagetøser med i junglen, og jeg så den kun, fordi vores administrerende direktørs datter var en af de forskruede tøser.
Vores adm.dir. sad og fortalte hele Danmark, at “min datter er rigtig god til at manipulere folk, så hun skal nok ende med at få sin vilje.” (Hun blev nægtet at prioritere make up over praktisk fodtøj.)
Jeg var vildt forarget (det var flere af kollegerne) – tænk at prale seriøst med, at ens afkom er god til at manipulere! Jeg har aldrig kunnet lide ham, og efter dette blev mine følelser for ham ikke ligefrem varmere, og jeg gad ikke se mere – ikke engang selv om BS var med. Bubber og BS så jeg også lidt af, men han var også for tøsedrenget. Bubber, altså. Jeg er klar over, at det skulle være sådan for kontrastens skyld – jeg gider bare ikke se den slags.

I disse dage kører der en norsk serie i seks dele over DR2, der hedder På Vildspor i Ødemarken. Den viser den højt professionelle Lars Monsen, som, sammen med en ven, har gået hele Norge på langs. Med bind for øjnene helikopterfragtes ahn til og sættes han af på et sted i Norge, han ikke ved hvor er. Han bliver tildelt forskelligt (nogle gange næsten ingenting) udstyr og/eller proviant og har så fire-fem dage til at nå frem til målet, samt have fundet ud af hvor i Norge han har befundet sig. Hvis ikke han når det, kommer de og henter ham hjem, hvilket manden naturligvis ikke er helt tilfreds med.
Nu har jeg set udsendelse nummer 4. Det er meget interessant at høre ham begrunde hvorfor han vælger hvilken rute, hvorfor han vælger et telt eller den dyreste sovepose fra, hvordan han tackler selv at skulle bygge en tømmerflåde for at kunne komme videre.
Han er gps-tracket, og han skal nå et par udlagte poster undervejs, hvor han gerne får en opgave, han ikke lige havde set komme, men som naturligvis ikke gør det nemmere for ham. 
En gang missede han med 25 minutter og en anden gang med flere timer. I dag missede han fordi han blev bremset af tåge på fjeldet og måtte ligge underdrejet i et døgn. Af de fire, jeg har set, har han kun nået det én gang inden for fristen.
Men som sagt er det den yderst professionelle tilgang fra hans side – og Norges smukke natur – der får mig til at nyde udsendelserne.
Her er der ingen plads til amatører.
Professionalisme kan få mig til at fatte interesse for næsten hvad som helst – jeg elsker at se professionelle håndværkere i aktion og kan blive betaget at ting, jeg normalt ikke interesserer mig for.
Det lyder måske som, at jeg må gerne være amatør – de andre må bare ikke …
Det er nu ikke helt sådan det er, og jeg bestemmer da heldigvis selv, hvad jeg vil se i tv.

Reklamer

11 kommentarer

  1. Og jeg har det som dig på nogen områder, men lige netop Alene i Vildmarken synes jeg er spændende at se. Netop fordi det er spændende at se, hvad der sker, når man bliver helt alene og ikke er professionel. Og så skal vi jo huske på at det er tv-selskabet, der vælger, hvad du og jeg skal se. Der er jo optaget meget andet. De vælger hvordan du og jeg skal opfatte personerne 🙂

    Kommentar af Lene — 25. januar 2018 @ 14:43

    • Det er da rigtigt, at tv-selskabet vælger – de er jo nødt til at klippe rigtig meget fra, men jeg bryder mig så bare ikke så meget om valget 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. januar 2018 @ 15:24

  2. Jeg er i det store og hele ganske enig. Jeg ser dog ingen af de nævnte udsendelser. Jeg gider ikke høre på jammerkomoderne og Lille Hyl og den slags.
    Et andet eksempel er i øvrigt knyttet til måden udsendelser laves på. Der har været et par udsendelser om Yellowstone Nationalpark, som jeg har set for at få et indtryk af området, men speakersporet har været ulideligt. Der er blevet talt konstrueret så man har måttet korse sig. Til sammenligning så jeg en dag en tilsvarende udsendelse på tysk tv – her formåede man at levere en kompetent sammenhæng mellem billeder og den talte historie.
    Heldigvis kan man forføje sig når man ikke gider bruge mere af sit resterende liv på TV.
    God tur til Malta. Ser frem til gensyn via dine mulige indlæg derfra.

    Kommentar af Jørgen — 25. januar 2018 @ 15:57

    • Jeg har til gengæld ikke set dem fra Yellowstone, men det er meget irriterende, hvis speaket ikke er i orden.
      Det er godt, vi selv er herrer over on/off-knappen 🙂
      Tak – der kommer jo nok et eller andet dernedefra.

      Kommentar af Ellen — 25. januar 2018 @ 17:23

  3. God holdning til de udsendelser, som egentlig kun er ude efter at få seere (og måske reklamepenge pga. ratings.)

    Min favorit af de dumme udsendelser er dansk X-factor, hvor man ind imellem havde glæden ved at høre en meddommer sige noget fornuftigt, og – indrømmet, jeg kan godt forstå Blachmann’s forklaringer om musikkens funktion, selv om han er ubærlig uhøflig overfor folk – og måske har fået at vide at det må han gerne. (Jeg har ellers hørte produceren, “klipperums-chefen” som også må styre de medvirkende så godt som muligt) sige at man efter første runde for mange år siden har forberedt deltagerne og klippet de værste fra. Osv.

    Som ex-Musiklærer har jeg følt en vis tvang ved at se så meget X-Factor-DK som jeg orker, men det er altså hårdt. Bonus i år: Sanne Salomonsen, det kan råde bod på manglerne.

    Kommentar af Donald — 25. januar 2018 @ 17:02

    • Jeg kan forstå dit synspunkt fra musiklærersiden, men jeg kan overhovedet ikke holde Blackmann ud – som i slet, slet ikke – ikke engang de to andre gode dommere kan opveje, at jeg har lyst til at smadre tv’et, når han åbner munden.

      Kommentar af Ellen — 25. januar 2018 @ 17:26

      • OK – den følelse kender jeg godt! 😀 😀 😀

        Kommentar af Donald — 26. januar 2018 @ 01:53

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 26. januar 2018 @ 08:55

  4. Måske man lige skulle tage et kig på den DR2-udsendelsesrække. Jeg sluger mange af amatørudsendelserne, mens jeg sidder og brokker mig over dem samtidig. Sådan er jeg 😉 Jeg er enig med Lene i, at “Alene i vildmarken” giver et levende indtryk af, hvad ensomhed gør ved mennesker, og i hvor høj grad (især) unge mennesker er vant til enten at blive underholdt, eller i hvert fald vant til ikke at skulle finde på selv. Der er nok også nogle, hvis selvbillede bliver lidt anderledes efter sådan en omgang.
    MEN overordnet set savner jeg også udsendelser med mennesker, der på forhånd KAN noget, og ikke mennesker, der skal prøve, om de nu kan det ene eller det andet.

    Kommentar af Conny — 26. januar 2018 @ 12:23


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.