Hos Mommer

23. januar 2018

Jeg har et spørgsmål

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:35
Tags: , ,

Når man undersøger flybilletpriser på internettet, stiger de efterhånden lidt hvis man søger flere gange på den samme rute. Jeg forestiller mig, at det er fordi cyberhjernen tænker: Aha – man er altså ægte interesseret … vi hæver lige priserne.
Sådan er det måske nok ikke, men jeg kender ikke mekanismerne, og det er det, der leder mig hen til mit spørgsmål.
Jeg har ladet mig fortælle, at det er IP-adressen, nogen lagrer, og hvis der kommer flere ens søgninger fra den samme IP-adresse, så er det, at nogen sørger for, at priserne lige får et lille nøk opad.
Nu er det jo sådan, at min iPad og min pc har to forskellige IP-adresser. Da jeg i går skulle undersøge priser til London Heathrow, søgte jeg derfor fra min iPad, mens jeg i dag gik direkte ind og bestilte billetter fra min pc. De var ikke steget i forhold til i går, men det kan jo være en tilfældighed.

Er det fuldstændig tosset tænkt og dermed helt overflødigt at gøre det på den måde?
Jeg har som sagt ikke meget forstand på den slags … jeg er den samme kunde som har to IP-adresser. Gør det så en forskel? Eller hvad? Jeg ville så gerne vide noget mere.

Grunden til alt dette var, at jeg pludselig sad og fik vældig ondt af mig selv over, at jeg ikke skal se mine englændere i hele fire måneder. Det er kun sket én gang før, og det var ALT for længe. Jeg ville derfor undersøge hvad det ville koste at flyve derover i uge 7, hvor børnene har vinterferie.
Puhhh, det var dyrt, så vi blev enige om, at jeg tager alene afsted – det ville faktisk koste det samme, som jeg normalt giver for to billetter.
Det sved lidt … men jeg ringede alligevel til C og hørte, om de skulle noget.
Det skulle de så – de havde faktisk selv booket en ferie, så beslutningen om, hvorvidt jeg skulle ofre den dyre billet, blev taget fra mig.
Det gjorde faktisk ikke spor.
Vi blev i stedet enige om at vente yderligere en måned og komme i ugen, hvor det er skærtorsdag og langfredag – børnene har hele tre ugers påskeferie.
Det var jo en ganske anden snak. Nu kunne både John og jeg komme afsted for de samme penge, som jeg alene skulle have givet for turen i uge 7.
Man skal virkelig bestræbe sig på at være i god tid.
Jeg lærte i sin tid på arbejdet, at flybilletter som hovedregel er billigst omkring otte uger før afrejse, og ca. 14 dage før begynder de at blive rigtig pebrede, hvilket var det, der så småt var gået i gang, da jeg i aftes kiggede på uge 7. Man udnytter, at forretningsrejser ikke altid kan planlægges i god tid.

Nå, men det bliver dermed 2½ måneds englænderpause, hvilket er betragteligt bedre end fire!
Snowdrop walk må bare blive et andet år. John har stadig til gode at opleve de store vintergæktæpper.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Jeg ved ikke mere om de prishop end du gør.. Men det er i hvert fald bedst at være tidligt ude!
    Godt I kan komme af sted begge to.. Og alligevel næsten halvere tiden til næste besøg.
    Men Malta ligger jo lige foran… God tur😀😀

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 23. januar 2018 @ 20:11

    • Det hele endte med at gå op i en højere enhed … fint nok – og tak, ja, det er lige om lidt 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2018 @ 21:30

  2. Det korte svar er ja, uden jeg selv at kunne bevise det, men prøv at se her (tilfældigt valgt, der er langt flere artikler/oplysninger, men så må du selv bruge tid på at opsøge oplysninger. Prøv at søge på cookie og (fly)pris)): https://www.bt.dk/danmark/hov-hvad-skete-der-med-prisen-saadan-goer-cookies-paa-nettet-din-flybillet-dyrere
    Mvh. og god fornøjelse.
    PS: Prøv at søge fra den ene IP-adresse og gentag søgningen, hvorefter du også søger på samme via den anden adresse. Derefter opsøger du en tredje IP-adresse (naboens/bibliotekets eller … Wifi) og så gentages søgningen fra alle tre enheder (altså tre forskellige IP-adresser). Hvad er resultatet?

    Kommentar af Kristine — 23. januar 2018 @ 21:00

    • Ikke “at kunne”, men “kan”.

      Kommentar af Kristine — 23. januar 2018 @ 21:01

      • Tak for link … mine teorier blev bekræftet i den artikel – jeg har endnu ikke boret yderligere i det. En dag jeg gider, inddrager jeg også Johs pc, men det er faktisk nok ikke engang nødvendigt.
        Men jeg har lige blokeret for tredjeparts-cookies – spændende at se, om jeg kan se en forskel på reklamerne af den grund 🙂

        Kommentar af Ellen — 23. januar 2018 @ 21:40

        • Du kan også få forskellige priser på samme afgang afhængigt af, om du søger på en dato eller et interval og ditto med afgangs-/ankomsttid. Der kan også være prisforskel afhængig af hvilket land (=IP-adresse), du søger fra. Uge 7 (og 8) er dyre fra DK, da det er vinterferieuge(r). Hvis du ved, hvilke(t) flyselskab(er), der beflyver din destination, så kan det være en god ide at abonnere på deres nyhedsbrev/tilbud, hvoraf du kan aflæse deres tilbuds-/prispolitik.
          Mvh.

          Kommentar af Kristine — 23. januar 2018 @ 23:40

          • De forsøgsparametre har jeg været igennem – det var mere lidt insiderviden, så at sige, samt forklaringer, jeg var interesseret i, men eftersom selskaberne er utilbøjelige til at indrømme, at de udnytter det at de tracer os. kommer vi nok ikke så meget videre.
            Jeg kan ikke finde et klart svar på, om det reelt betyder noget, hvis jeg søger fra én IP og bestiller fra en anden, eller ‘man’ kan gennemskue, at det er fra den samme lokation.
            Det med landeafhængigheden har C og jeg konstateret flere gange – hun flyver billigere med BA end mig, og jeg flyver billigere med SAS end hende …
            Jeg får nyhedsbreve, men kun fra SAS. Det er bevidst, for det er dem jeg foretrækker at flyve med, da jeg er afhængig af at skulle lande i LHR.

            Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 09:14

            • Til uddybning: Kun de enkelte internetudbydere ved hvilke kunder, der har hvilke IP-adresser og denne registrering er omfattet af persondataloven. Det er hovedreglen, at der skal en dommerkendelse til, førend udbyder må oplyse om, hvem der har hvilken IP-adresse.
              Der er altså ikke et fælles register over, hvem der har hvilke IP-adresser, men der er et register over, hvilke IP-adresser de enkelte udbydere har.
              Mvh.

              Kommentar af Kristine — 24. januar 2018 @ 13:53

              • Jeg ved godt, at det er beskyttede oplysninger, og at man derfor ikke kan få sat navn på, men det kunne jo godt være, at de der kloge cyberhjerner kan se, at lokationen er den samme for flere maskiner.

                Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 15:03

                • Svaret er nej, så længe love overholdes.

                  Kommentar af Kristine — 24. januar 2018 @ 16:38

  3. Jeg har oplevet ligne med f.eks hotel, så jeg tror den er god nok, ikke at jeg syntes det ok.
    håber I får en god tur der over.

    Kommentar af Anette — 24. januar 2018 @ 00:34

    • Det tror jeg også, den er. Prøv, hvis du har mulighed for det, at søge fra én maskine og bestille fra en anden. Jeg ved ikke, om det er det, der skal til, men det gør i det mindste ikke tingene dyrere 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 09:16

  4. Ja, det skulle ikke undre mig. De fodspor vi sætter i cyberspace, bliver fulgt af mange glubske ‘øjne’. Men nu løste det sig jo alligevel, så I får en dejlig påskeferie sammen.

    Kommentar af fiberfryd — 24. januar 2018 @ 00:54

    • Det bliver de – cookies er både godt og skidt, for de sparer én for mange tastetryk, men de efterlader også mange spor.
      Ja, det løste sig – det bliver dejligt at se dem igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 09:17

  5. Meget tankevækkende! Jeg er altid blevet fortalt at billetterne bare stiger i pris hele tiden, og er dyrest lige før afgang, og derfor er det en fordel at booke dem så tidligt som muligt… Du må ud med forstørrelsesglasset, my dear Watson – jeg venter på en opfølgning! 😀

    Kommentar af Maude — 24. januar 2018 @ 07:40

    • Jeg tror nu den holder meget godt, den med, at billetter er billigst omkring otte uger før, hvorefter de bare stiger ganske langsomt. Det er vist lidt ligegyldigt, om man booker tre eller seks måneder før. Normalt bestiller jeg 8-10 uger før; det var bare denne gang, jeg var lidt mere spontan, men det skal man holde sig fra, med mindre man har bonuspoint nok, og det har jeg snart 🙂
      I England skal jeg fx booke både bus og tog mellem 60 og 90 dage før for at få en super saver. Jeg kom lige præcis fire dage for sent til det denne gang, hvilket kostede mig 37 pund 😦 Det er ikke en herregård, men når vi rejser så meget som vi gør, bliver det til noget i længden.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 09:25

  6. Det er ligesom i eventyrerne: først går man meget (jeg vil dog ikke kalde det grusomt) igennem, men det ender godt 🙂
    I jeres tilfælde med påskeferie. Jeg kan nu godt forstå, du gerne vil have John med for at opleve de fantastiske snowdrop walk.
    Måske til næste år?

    Kommentar af Betty — 24. januar 2018 @ 09:00

    • Hehe, ‘grusomt’ var nok lige i overkanten, men ja, det endte godt 🙂
      Måske til næste år. Vi prøvede faktisk sidste år, men da var de bedste walks druknet i alt det vand, hele England fik dengang, så det var en lidt pauver oplevelse, vi fik ud af det, desværre.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 09:27

  7. Ja, jeg kan ikke forklare yderligere, men min datter – som arbejder med online marketing – har fortalt om det.

    Kommentar af frnielsen — 24. januar 2018 @ 12:46

    • Din datter ved sikkert rigtig meget om det – hun kunne være spændende at få en snak med 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 15:04

  8. Jeg har lært af min søn, at når man søger rejser, skal man i øverste linje i højre side finde en dims (husker ikke navn) med en falde ned menu. Der skal man vælge “incognito” . Så er man ukendt , og prisen stiger ikke. Virker måske ikke på iPad ?

    Kommentar af Birgit Falkenberg — 24. januar 2018 @ 13:08

    • Det skal jeg prøve næste gang.
      Man kan godt surfe incognito på en iPad – jeg har bare aldrig rigtig gjort i det, fordi jeg ikke har tænkt over eventuelle fordele ved det. Nu har jeg, fordi du skrev dette, set lidt nærmere på, hvad det indebærer, og det er helt klart en fordel ved flybilletsøgninger, så tak til din søn 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 15:06

  9. Det er helt rigtigt. Men du kan nare dem ved at slette dine tidligere søgninger, inden du bestiller. Det gøres under “historik”. Lidt besværligt, men det er en god timeløn, du kan få for umagen 🤑

    Kommentar af Lone Nielsen — 24. januar 2018 @ 15:59

    • En superenkel løsning. Tak, Lone 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 16:07

  10. Spændende læsning. Især er de sidste ideer velsagtens gode.
    Mon i øvrigt prisen kunne tænkes at falde tæt på afrejse hvis flyet ikke er udsolgt?

    Kommentar af Jørgen — 24. januar 2018 @ 20:26

    • Vi kom lidt omkring – helt uden at bestille billetter.
      Det kunne godt tænkes, men sådan er det desværre ikke – jeg har i hvert fald ikke oplevet det, hverken da jeg arbejdede eller den ene gang, jeg havde brug for det privat. Jeg har hørt om det på charterrejser, men aldrig på rutefly.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2018 @ 22:01

  11. Jeg tror ikke, det har noget med IP-adressen at gøre, det er snarere cookies, der gør det – også fordi de færreste har fast IP-adresse. Jeg har i øvrigt aldrig været ude for, at prisen steg ved gentagne søgninger, og jeg har søgt og købt billetter online i mange år. Måske handler jeg de “forkerte” steder 🙂 Jeg køber næsten altid hos flyselskabet. Flyselskaber krakker også, men ikke så ofte som rejsebureauerne. Hvis man oplever prisstigninger, kan man, som Birgit skriver, vælge at gå “incognito”.

    Kommentar af Eric — 26. januar 2018 @ 19:04

    • Måske har du ret – jeg har som sagt ikke meget forstand på, hvad der sker ‘inde bagved’, men jeg undrer mig nu over, at du ikke har oplevet prisstigninger. Jeg bestilte masser, masser af flybilletter til folk, da jeg arbejdede, og jeg oplevede næsten hver gang, at de var steget fra jeg undersøgte og meldte tilbage til den rejsende, til jeg reelt bestilte billetterne. Nu bestiller jeg også direkte gennem flyselskabet, men jeg oplever stadig, at de stiger. Der bliver fremover ryddet cookies og/eller gået incognito 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2018 @ 19:17


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.