Hos Mommer

20. januar 2018

Nu må der gerne snart ske noget …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:27
Tags: , , ,

I dag blæser det ikke, men det er mørkt. Det er Poldark-vejr. Charlotte havde 2. sæson med til mig i julen, og i dag havde den premiere i Den Stråtækte, hvor jeg lige har set første afsnit – alene, mens John tog sin morfar, for han synes ikke, det er helt nemt, når der ikke er danske undertekster.  
Det er en glimrende serie, som mig bekendt ikke har været vist i dansk tv. Har jeg ret? Hvis ja, så er det lidt underligt, for den er lige så god som de fleste andre store, engelske serier, men den er måske for dyr for det økonomisk betrængte DR?

I dag er der en uge til Malta, så tiden i den næste uge kan næsten kun gå for langsomt … dagen er allerede tiltaget med næsten en time, og det kan bestemt mærkes – på Malta er den tiltaget ½ time mindre end her i det halvhøje nord, men dagen er alligevel to timer længere. Helt okay med os …
Kilden til disse oplysninger er Torben Hermansens almanak, som jeg kan anbefale, hvis man lige har en diskussion eller bare er nysgerring, hvad dagslænge, solop- og nedgange og lignende angår.
Læg fx mærke til, at solen på sit højeste i dag kun står 14° over horisonten. Det er faktisk ikke ret meget – ikke underligt, at den blænder bilisterne hele dagen. Når den altså ellers er fremme …

imageimage

Det er også suppevejr. Jeg elsker de tykke, og/eller cremede vintersupper og er lidt ked af, at den bedste af dem alle, nemlig kartoffel-porresuppen, er blevet politisk ukorrekt for vores vedkommende, men så må jeg jo forsøge mig med andre suppegræsgange. I dag bliver det med denne her fra Madbanditten.
Jeg laver altid mad nok til to dage, når jeg laver supper – det er det samme arbejde, og jeg elsker at have varmemad en gang imellem.
I morgen står den på kylling; der bliver også til to dage; der er planlagt og købt ind til en uge, og inden vi ser os om, er tiden gået, til vi skal afsted.

Reklamer

16 kommentarer

  1. Lige til orientering. Polak vises på TV Charlie, og sæson 3 starter vist den 22.1. God tur til Malta.

    Kommentar af Fru Moll — 20. januar 2018 @ 16:16

    • Tak! Jeg tjekker åbenbart ikke Charlie godt nok … sikkert fordi jeg tog det som en selvfølge, at den ville blive vist på DR 🙂
      Og tak igen …

      Kommentar af Ellen — 20. januar 2018 @ 16:26

  2. Ej hvor fedt at I skal til Malta.
    Malta er en rigtig dejlig ø.
    Vi har nemlig også lige været der 🙂
    Hvordan kommer I derhen?? Vi fløj direkte med Norwegian, men tror ikke de flyver om vinteren.
    Vi syntes det lod til at være besværligt at komme dertil, når norwegian ikke flyver direkte.

    Kommentar af Linda — 20. januar 2018 @ 23:49

    • Vi glæder os også til det – og jeg har læst dine maltabeskrivelser 🙂
      Vi flyver direkte derned med Atlantic Airways, og enig: Flyskift er altid irriterende, og vi undgår det i videst muligt omfang.

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2018 @ 09:10

      • Hej igen Ellen.
        Jeg kom også i tanke om at du nok havde læst dem allerede, efter at jeg sendte beskeden afsted.
        Der er nogle ting som jeg ikke har nået at poste endnu og heller ikke kommer til at nå før I tager afsted.
        Men det står også i guidebøgerne.
        Men et besøg til Mdina er absolut et besøg værd. Det er en lille by som har rigtig meget spændende historie og så er den køn. Rabat dens forstad, som nu er større har også nogle seværdigheder.
        Vi besøgte wignacourt museet, ikke alt var lige interessant der, men man fik lidt af det hele, katakumber, WW2 skjul, apostelen Paulus hule og lidt Johanitter historie.
        Lige som Ggiantija på Gozo som jeg nåede at skrive om, så har Malta Hagar qim og en mere jeg ikke kan huske navnet på. De ligger det samme sted og det er samme billet. Det er også et besøg værd og man kan tage bus helt dertil.
        Det eneste vi ikke kom til at se var det underjordiske tempel, Det var simpelthen for dyrt, syntes vi. Men jeg kan forestille mig at det ville være en oplevelse.
        Vil I besøge det underjordiske tempel er det vist en god ide at booke allerede hjemmefra.
        Det er nemt at komme rundt med buss, her om vinteren koster en billet 1,5€ og man har transfer mellem busser inkluderet indenfor 2 timer tror jeg det var.
        Man kan også købe et 12 turskort for 15€ men her er ingen transfer.
        Man kan også købe et uge kort for 21€.

        Kommentar af Linda — 21. januar 2018 @ 12:13

        • Tak for tipsene, Linda – vi har købt os til en guidet tur til Gozo, men selve Malta klarer vi selv. Vi regner med at tage busser rundt, men bliver det for besværligt, lejer vi nok en bil.

          Kommentar af Ellen — 21. januar 2018 @ 13:11

          • Malta har et meget veludviklet bussystem. Så det vil I nok finde er nok. I sær hvis i bor i nærheden af Valletta.
            Vi boede i Sliema og var rigtig godt tilfredse.
            Malta er en af europas mest trafikkerede lande.
            Vi tænke at en bil mere gavner ikke nogen.
            Og en ting mere 🙂 man kommer rigtig langt med Engelsk. Alle taler det.
            Vi købte vand, vi syntes vandet i vand hanen lugtede for meget af klor.

            Kommentar af Linda — 22. januar 2018 @ 22:19

            • Tak igen – vi skal så ikke bo i nærheden af Valetta, men oppe i Mellieha – du bekræfter dog mine egne teorier – det eneste jeg vidste var, at de er gode til engelsk 🙂

              Kommentar af Ellen — 22. januar 2018 @ 22:28

  3. Jo, Poldark har vi skam set to sæsoner af 😉 og jeg glæder mig til at følge med i den tredje.
    Det er grueligt gråt for tiden.
    Jeg håber at I får masser af lys på Malta (og jeg håber på masser af sne her, når snehaderen nu alligevel er ude af landet) 😝

    Kommentar af fiberfryd — 21. januar 2018 @ 01:01

    • Det er da godt, at datteren køber dem, når jeg ikke engang kan finde ud af at tjekke de danske kanaler …
      Det er meget gråt (nej, ikke i dag, ser det ud til) … sneen skal bare helst ikke komme, når vi er på vej til (eller fra) lufthavnen, ellers er det fint med mig, at der kommer lidt 😉

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2018 @ 09:12

  4. Jeg kan se, at du har fået at vide, at Poldark har været vist på Charlie, måske ligger de første sæsoner på TV2 Play? Jeg længes også efter lys og varme, men må vente til det viser sig i Danmark – god tur til Malta.

    Kommentar af frnielsen — 21. januar 2018 @ 08:42

    • Ja – tænk, at jeg kunne overse det! Vi betaler ikke for TV2 Play, men det gør ikke så meget, for C køber dvd’erne 🙂
      Det bliver dejligt, når foråret kommer, men det varer desværre lidt endnu – og tak.

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2018 @ 09:15

  5. Suppe er godt, og den opskrift lyder lækker. Rigtig god forventingsuge 🙂

    Kommentar af Lene — 21. januar 2018 @ 11:39

    • Den var lækker, så opskrift er gemt. Den er også god som en forret til gæstemad her i vintermånederne.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2018 @ 13:12

  6. Det nærmer sig afrejsedagen… Jeg kender den forventningsutålmodighed!
    Spændende suppe. Madbanditten er inspirerende.

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 22. januar 2018 @ 14:54

    • Ja – tiden kan kun gå for langsomt!
      Hun er rigtig god, den lille madbandit 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2018 @ 15:04


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.