Hos Mommer

18. januar 2018

Ryd op i dit … syrum

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:37
Tags: ,

Man har for meget plads, når man bruger et godt rum som pulterrum.
Vi har nu ellers ikke for meget plads, men gennem de seneste måneder har jeg været tilbøjelig til at bruge mit syrum lidt for meget til et aflastningsrum for udskydelse af belsutning om de ting, jeg ikke lige vidste, hvor jeg ellers skulle gøre af, såsom ubejdset garn, der skal bruges til plantefarvning, garn til plantefarvning, der er bejdset allerede, garn, der er plantefarvet, nogle ting, min søster skal have med hjem, når hun kommer næste gang, nogle papkasser og noget bobleplast, jeg ikke vil smide ud, for på et tidspunkt skal der sendes et eller andet til England, strikkemaskinen (og alt dens tilbehør), jeg tog med hjem fra Sverige, den kartede, men uspundne uld, jeg ligeledes tog hjem fra Sverige … det er vist tydeligt, at der havde hobet sig en del ting op derinde, som optog en masse gulvplads og, ikke mindst, rodede.

Der var også en del ting, som blev taget med herned, da vi flyttede, men som ikke har været brugt i de tre år, hvorfor konklusionen må være, at så må de ud! Det kom de så. Ud. En hel hylde med rammer i alle mulige størrelser blev tømt – rammerne blev samlet dengang jeg stadig troede, jeg havde lyst til at tage imod det smigrende tilbud om en fotoudstilling i Reersø-galleriet. Det meldte jeg endeligt afbud til for to år siden, så de rammer er der ikke brug for mere – kun de fem pæneste blev gemt. Så kan vi smide dem ud om tre år …

P1010058P1010059

P1010056Nu er reolen, som måtte væk fra stuen, sat i hjørnet af systuen, og alle mine bøger, mapper, blade og hæfter om strik og syning er sat i den, hvilket frigav plads på reolvæggen til at rydde op i stofferne og sætte alt garnet op i rullekasser ovenpå reolen.

Man skal rydde op i sit liv, så vi engang i en tv-serie, der hjalp samlere, som havde fyldt hele huset og mere til, fordi samleriet havde taget voldsom overhånd, med at rydde op og ud.
Vi er på ingen måde nået så vidt, men jeg kan kan godt forstå, at det på et tidspunkt bliver uoverskueligt, og så vokser problemet bare, både mentalt og fysisk. Det var skræmmende at se, hvor meget ragelse, skidt og møg folk havde samlet – ragelse, skidt og møg, de var sikre på, de ville kunne bruge en dag … men den dag kommer bare aldrig.
Jeg har en snert af det, fordi jeg har svært ved at smide ud. Det er dog blevet bedre, især efter vi skulle rydde op på gården, først efter mor og 10 år senere efter far. Et så stort arbejde vil vi ikke udsætte Charlotte for, så vi bestræber os på ikke at have noget ragelse, skidt og møg, hun bare vil sukke og ryste på hovedet over, hvis det bliver hende, der skal rydde ud efter os.

Noget er dog svært … hvad gør jeg fx med alle Charlottes breve fra Afrika fra dengang, hun rejste rundt i tre måneder dernede? Skal de gemmes? Har de værdi for andre end mig? Jeg nænner altså ikke at brænde dem, men tager dem med over til C til maj – så kan hun læse dem og få genopfrisket den lange rejse – og selv tage beslutningen om brevenes videre skæbne.

Reklamer

16 kommentarer »

  1. Det var en god ide at tage dem med derover! Jeg har faktisk alle mine breve liggende… Det kunne godt være jeg skulle smide dem ud – for ja, man skal rydde op og ud ind imellem! 😀

    Kommentar af Maude — 18. januar 2018 @ 17:49 | Svar

    • Hun vil i det mindste nok synes det vil være morsomt at læse dem – jeg tror ikke hun har set dem siden hun skrev dem 🙂
      Det er godt at få ryddet op og ud!

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2018 @ 18:12 | Svar

  2. Jeg tror bestemt, Charlotte vil glæde sig over sine breve og rejsebeskrivelser. Om ikke lige nu så om nogle år. Jeg var 57, da jeg ryddede op efter min mor og fandt mine gamle breve fra en periode, da jeg boede i Norge og i England. De blev brændt dengang uden tøven. Nu, 16 år senere, ville jeg faktisk godt læse de breve. Måske siger det bare noget om, at jeg er alt for sentimental? Vi er jo alle forskellige, så de valg vi træffer på forskellige tider i livet, kan andre nok ikke rådgive os om?

    Kommentar af Betty — 18. januar 2018 @ 19:29 | Svar

    • Jeg tror ikke, du er for sentimental, og jeg tror også, du har ret i, at C gerne vil læse sine breve. Der er trods alt nu gået 21 år siden hun rejste rundt dernede.
      Vi træffer forskellige beslutninger i vores forskellige livsfaser, og nogle af dem er/var måske ikke helt rigtige senere, men det var de, da de blev truffet 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2018 @ 19:34 | Svar

  3. uha, sådan et syværelse har jeg også, plus det, der i ejendomsmæglersprog hedder et uudnyttet loft. Det er dog det mest åndsvage udtryk, for mit er udnyttet til bristepunktet. 🙂 Jeg er gået igang med oprydningen, men det er en sej omgang at komme igennem, både på loft og syværelse og alle andre steder iøvrigt! Knus til jer begge her fra Gudhjem.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 19. januar 2018 @ 17:09 | Svar

    • Haha, sådan et ‘uudnyttet’ loft havde vi også, men flytningen gjorde, at vi fik ryddet grundigt ud. Og ja, det er bestemt en sej proces, men det er så rart, når man er færdig. God arbejdslyst og knus retur 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2018 @ 18:39 | Svar

  4. Det lyder som en god ide at tage brevene fra Afrika med til Charlotte. Det kan jo være, at de får samme værdi for hende, som når du læser tilbage på din blog

    Kommentar af Fru Z — 19. januar 2018 @ 18:05 | Svar

    • Enig – det var lidt i den retning, jeg også tænkte: En måde at få genopfrisket turen på – selv om det nok ikke var alle ting hun skrev hjem om 😉

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2018 @ 18:39 | Svar

  5. Den evige dårlige samvittighed over al det, vi gemmer, fordi det er brugbart og vi muligvis får brug for det på et eller andet tidspunkt, fik lige et spark, tak 🙂
    I julen ryddede Peter op i skuret (sådan til husbehov) og en del af tingene på loftet kom også med til hhv. losseplads og genbrugsbutik – men der er lang vej endnu. Ufatteligt, hvad man får samlet gennem livet … især, når man har mange interesser 😉

    Kommentar af fiberfryd — 19. januar 2018 @ 23:49 | Svar

    • Spark kan være nødvendigt indimellem … men I er jo i gang allerede!
      Det er alt for nemt bare at stuve af vejen, når man har pladsen – og ja, alle interesserne … egentlig burde man flytte hvert 5. år, men her ser jeg ganske andre ulemper … så hellere tage sig lidt sammen 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. januar 2018 @ 09:26 | Svar

  6. Problemet med at smide ud er, at man ikke ved, hvad det er, man får brug for om 10 år. Ja, jeg er dårlig til at smide ud 🙂
    Hos mig sker det tit, at tøj, jeg ikke har brugt i mange år, kommer i brug igen. Jeg er bedre til at kassere, når det drejer sig om bøger. Det er en erhvervs”skade”. Men de bøger, jeg har arvet fra min far, og som han selv har bundet ind, kan jeg (endnu) ikke smide ud.

    Kommentar af Kirsten — 20. januar 2018 @ 08:45 | Svar

    • Hehe, det er rigtigt – næsten, for hvor tit tager vi noget frem, der ikke har været i brug i 10 år? Okay, du gør så med tøj … jeg kan godt bruge mit tøj i 10 år eller mere, men så er det også slidt op. Men … jeg skulle nok have gemt noget mere fra dengang jeg var slankere …
      Bøger er sværere for mig at smide ud end tøj, men vi smed virkelig mange ud, da vi satte rækkehuset til salg, for de var alle vegne og ‘trykkede’ de i forvejen små rum.
      Du må da heller ikke smide din fars arbejde ud! Er der ingen til at tage de bøger over efter dig?

      Kommentar af Ellen — 20. januar 2018 @ 09:30 | Svar

  7. Jeg har det faktisk lige som dig, at mine børn ikke skal stå med en masse ragelse, de skal smide ud. Men den oprydning bliver konstant udskudt. har netop læst at hvis man tager et billede af tingene, så har man nemmere ved at smide ud/give videre til andre. Pøj pøj med processen 🙂

    Kommentar af Lene — 20. januar 2018 @ 09:50 | Svar

    • Det er lidt for nemt at udskyde, men det med billedet er en rigtig god ide. Jeg tog et for at vise før og efter, men det ville jeg simpelthen ikke offentliggøre, ikke engang i forbindelse med en oprydning 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. januar 2018 @ 12:57 | Svar

      • Jeg har taget billeder af ting, som jeg har haft svært ved at skille mig af med. Det fungerer, så det er en rigtig god ide. Jeg har lavet en mappe til disse ‘nostalgibilleder’. De er lidt sjove at kigge på – og jeg har endnu ikke ærgret mig over, at have skilt mig af nogle af tingene 🙂

        Kommentar af fiberfryd — 21. januar 2018 @ 00:53 | Svar

        • Så det virker! Hurra for digitale løsninger 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. januar 2018 @ 09:07 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.