Hos Mommer

17. januar 2018

Værs’go’, den næste …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:06
Tags:

De kommer i en lind strøm, de der runde fødselsdage. I dag var det min fætters kones tur til at runde de 70, så vi var inviteret til en lækker brunch i dagens anledning. Hun havde ellers besluttet at forbigå dagen i al stilfærdighed, men huskede så på, at det gjorde min fætter (altså = hendes mand) også for to år siden, og det havde hun syntes var en tand for kedeligt. Det skulle dog heller ikke være en stor fest, så brunch blev det – hvilket var et glimrende alternativ, må man sige … en rigtig luksusbrunch med alt til faget hørende. Det varer fire dage, inden jeg bliver sulten igen … det varer i hvert fald fire dage, inden jeg burde indtage mad igen, men det er jo noget ganske andet …

P1010049

Jeg spiste alt for meget af den veltilberedte mad, men i det store og hele overholdt jeg LCHF – dog nok med en hældning til en smule mere mod det høje C end det lave C i dag end normalt, for jeg kunne altså ikke dy mig for at snige en lille pandekage ned. Med ahornsirup …
Og også et stykke lækker luksuslagkage til sidst – men den slags udskejelser skal der være plads til, har vi hele tiden sagt til os selv, for vi gider ikke gøre livet surt for os. Det er dog tankevækkende, så indgroet de nye madvaner er blevet – jeg mærker rent fysisk det brag af et sukkerchok, sådan en kage giver kroppen. Bilder jeg mig ind.
Værtsparret rejser på ferie lige om lidt, så vi blev bedt om at tømme fadene (der var forbløffende meget mad tilovers, selv om folk tog godt for sig) og tage med hjem til aftensmaden, eller hvornår man nu vil indtage resterne, og man skal aldrig sige nej til et godt tilbud, har jeg lært.

P1010051P1010053

De bor dejligt, med dyr gående sådan nærmest i baghaven – og ret tæt på fædrenegården, så vi fik også hilst på gamle næsten-naboer. Hyggeligt nok.

Børnebørn er der også; en pige og en dreng på hhv. 12 og 9 år (så vidt jeg husker). Jeg sagde til knægten, at det var da en værre gammel farmor, han sådan lige fik sig i dag, hvortil han svarede: Arh ja, men det gør ikke noget, for hun er stadig sjov!
Det var da sødt!

Reklamer

8 kommentarer

  1. Det gør de også her. I sidste uge var det både 50 og 80 år, der blev fejret med gaver. Der er også de almindelige årlige, der skal fejres i denne måned og vi fortsætter de runde i næste måned.
    Gratis og let mad er altid godt og pandekager kan man ikke sige nej til, med mindre at ahornsiruppen hører med 😉 Det vil jeg altså gerne være fri for.

    Kommentar af Pigen fra landet — 17. januar 2018 @ 19:59

    • Uhh, ahornsirup er bare så godt – noget helt andet og meget bedre end almindeligt sirup, som jeg ikke bryder mig om.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2018 @ 09:14

  2. Det var da den sødeste kompliment 😀
    Brunch er en god måde at holde en uformel fest. Alle er friske.. Maden er ikke så tung (hvis man ikke spiser for meget) Og man kommer hjem i ordentlig tid! Vi var til det hyggeligste sølvbryllup på den måde for et par år siden.
    Mon ikke maven kræver ind før de 4 dage? Men flot klaret at de nye madvaner styrer så godt…

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 17. januar 2018 @ 20:04

    • Han var bare så sød 🙂
      Jeg går mere og mere ind for brunch – har det mon noget med alderen at gøre?
      Jo, den kræver nok lidt inden der er gået fire dage, men jeg fik helt klart for meget at spise i går.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2018 @ 09:16

  3. Så er der håb forude, vi skal bare sørge for at være sjove 🙂 Sikke et brunchbord, dejligt at der er noget at fejre.

    Kommentar af Lene — 18. januar 2018 @ 08:26

    • Det skal vi, og det er faktisk ret dejligt at kunne få børnebørnene til at grine, fordi de synes vi er sjove – på den go’e måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2018 @ 09:17

  4. Der skal være plads til fest og fejringer, også madmæssigt. Brunch er en fin måde at fejre på; jeg er nemlig friskest fra morgenstunden, mens mennesker der er morgensky/stille, (jeg kender en) kan have det lidt svært med at sprudle kl. 10-11 om formiddagen.
    En fordel er også, at man kan se, hvem man er sammen med – utroligt, så mange lux de her pensionistøjne efterhånden har brug for 😆

    Kommentar af fiberfryd — 18. januar 2018 @ 09:04

    • Hvem kan dog det være, du kender? Det kan jeg slet ikke gætte … 😉
      Til gengæld gør det måske knap så meget, at vi ikke rigtig kan se hinanden tydeligt, så længe vi bare kan genkende hinanden – men ellers har du ganske ret i, at lysstyrken efterhånden skal være en del stærkere. Det mærkes især ved strikning og syning, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2018 @ 09:19


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.