Hos Mommer

12. januar 2018

Eddikesur? Nej, tværtimod

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:50
Tags:

Jeg havde i et par sammenhænge læst, at æble(cider)eddike skulle være så godt for mange ting, men jeg fejede det lidt af, fordi der, som så ofte, gik lidt fanatisme i det. Der var sågar en, der tog det for at afkalke blodårerne! Som om den i forvejen svage syre høvler direkte ind i årerne sådan uden videre – og at man kan tro, selv om det skulle have været tilfældet, at en enkelt dessertske eddike fortyndet i fire-fem liter blod skulle have en nævneværdig afkalkningseffekt.
Det kan dog på den anden side ikke skade, det smager godt, og jeg bruger æblecidereddike til salatdressinger og chutneyer af forskellig art, så jeg har det altid i huset.
Årstiderne kom i sensommeren ind i billedet med low carb-kassen, som vi er temmelig begejstrede for. Tak igen, Helle (du ved hvem du er …).
Derigennem lærte jeg, at hvis man knuger rå løg, skåret i tynde både, med en eller to spiseskefulde (afh. af løgets størrelse) og lader det stå en halv times tid, så bliver løget mildere og eddiken smager ikke længere så meget af af eddike. Det er for mig en helt ny variant af, at minus x minus giver plus.
Årstiderne gør meget i dette; især med løg, men også, som i går, med spidskål. Jeg bryder mig normalt ikke om rå kål, fordi der er alt for meget tyggeri involveret, men i går skete der det (bildte vi os selv ind), at spidskålen var blevet blødgjort af æblecidereddiken.
BlomkålspizzaHvis nogen skulle være interesseret, var det denne opskrift – det var virkelig godt!
Æblecidereddike slanker ikke i sig selv, men kan hjælpe en kur på vej, og det er måske det, der sker lidt af for John og mig, fordi det åbenbart gør noget godt for fordøjelsen. Det skulle også, ifølge nogle kilder, være med til at stabilisere blodsukkeret, således at det er godt for diabetikere.
Jeg ved ikke helt, hvor meget sandhed der er i det alt sammen, men fakta er, som jeg skrev lige før, at det ikke kan skade i moderate mængder og at John og jeg jo da i hvert fald ikke går og tager på for tiden.
Vægttabet sker stadig langsommere, men selv om kurven efterhånden er fladet godt og grundigt ud, så er det trods alt stadig en kurve og ikke en vandret streg.
Det er søreme nok fordi, vi ikke indtager en skefuld æblecidereddike hver dag, men kun en gang om ugen i gennemsnit …
Ironi kan forekomme.
Det indsatte billede er blomkålspizza, som jeg en dag lavede som tilbehør til en krebinet. DET var godt og skal laves igen. Og nok også igen.
Opskrift her – jeg kom ikke parmaskinke på, fordi det ikke var en selvstændig ret den dag, men der er masser af opskrifter på blomkålspizza, så variationerne er legio. De der æbleskiver med revet mozzarella (ikke det, man køber som færdigrevet mozzarella – jeg rev selv en hvid gummibold) var en positiv overraskelse. Bon appetit.

Reklamer

14 kommentarer »

  1. For mange år siden, prøvede jeg at indtage æblecidereddike rent, som sådan en lille morgensnaps, men det var bestemt ikke noget jeg brød mig om. Det går meget bedre i salater. Der er der rigtigt godt. For at få forskellige slags kål blødt, bruger jeg lige så tit meget andet som balcamicoeddike og hjemmelavet sirup eller citron og honning. Bedst bliver det hvis det laves dagen i fovejen, men jeg kan nu godt spise helt rå kål. Der er nemlig, som du skriver, noget at tygge i.
    Blomkålspizza har jeg længe haft i tankerne, men har endnu ikke fået den lavet. Det er dog ikke den opskrift du linker til.

    Kommentar af Pigen fra landet — 12. januar 2018 @ 19:27 | Svar

    • Nej, puha da – det skal ikke drikkes rent. Jeg kan ikke regne ud, hvorfor æblecidereddike skulle være bedre end andre eddiker, så det hele er sikkert okay at bruge alt muligt andet også – jeg kan i hvert fald ikke finde noget specifikt om en eventuel forskel. Har så heller ikke ledt særlig grundigt, for hvor vigtigt er det lige?
      Der er et hav af opskrifter, så det ville have undret mig, hvis det lige var denne, du var faldet over, men jeg kan så absolut anbefale det!

      Kommentar af Ellen — 12. januar 2018 @ 22:33 | Svar

  2. Jeg forstår ikke helt det, du skriver om at knuge et løg skåret i både med æblecidereddike. Kan du forklare det lidt nærmere?

    Kommentar af Erling S — 12. januar 2018 @ 23:47 | Svar

    • Når du har hældt eddiken over løgene, der er skåret i både (eller ringe), tager du dem op med hånden og knuger eddiken ud igen (men ned i skålen). Det gør du nogle gange og lader det trække lidt indimellem knugningerne.

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2018 @ 09:25 | Svar

  3. Mmm, råsyltede løg er både nemt og meget lækkert, men eddikesur kål har jeg ikke prøvet. Når vi skal have rå kål, plejer jeg at knuge kålen til den bliver blødere og afgiver væske (eller, hvis jeg har travlt med andre gøremål, vender den med salt og lade den hvile). Det må være noget af det samme der sker med eddiken. Har du prøvet at fermentere kål? Det er godt.
    Blomkålspizza har jeg ikke gidet prøve, men det skal der åbenbart laves om på. Til gengæld er jeg helt vild med blomkålsmos rørt med flødeost og masser af smør. Himmelsk tilbehør – også til krebinetter 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 13. januar 2018 @ 08:49 | Svar

    • Når jeg hører ordet råsyltet, tror jeg det er noget med sukker, men det er det åbenbart ikke nødvendigvis.
      Jeg har ikke prøvet at fermentere noget, men John og jeg har netop talt om at prøve selv at lave sauerkraut – er det lidt af det samme?
      Hvis du kan lide blomkålsmos (som vi tit bruger som tilbehør), kan du helt sikkert også lide denne blomkålspizza. Den er faktisk endnu bedre end mosen 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2018 @ 09:28 | Svar

  4. Den opskrift skal jeg da prøve en gang hvor madlavningslysten kommer over mig.
    jeg prøvede at drikke æbdlecidereddike i vand, fordi det skule være så godt, føj for den led, så heller i dressinger 🙂 Og måske skulle jeg prøve det med kål og løg. Jeg elsker tyggearbejdet ved rå kål, bliver træt af det samme hver dag.

    Kommentar af Lene — 13. januar 2018 @ 12:30 | Svar

    • Ja, man kan da lige så godt indtage det på den gode måde – og du må prøve eddikekålen 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2018 @ 13:29 | Svar

  5. Jeg forundres jævnligt over de kure, der reklameres for! Jeg tror nu stadig på, at indtaget skal være mindre end forbrændingen for at man taber sig.. og at lidt af alt er bedre end meget af for lidt og forkert!
    Læser interesseret med på jeres kostplaner.. De lyder spændende. Erik er dog ikke med på at lægge så radikalt om. Men man kan jo tilpasse sin egen tallerken!
    Fermentering er vist det ny buzz word inden for mad… Bare det ikke lød så klamt med gæret kål!

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 13. januar 2018 @ 13:15 | Svar

    • Det er jo logisk nok, at man skal indtage mindre, men det går altså noget hurtigere at tabe sig, hvis man helt dropper kulhydraterne – det har været langt mere effektivt for os end det med den sædvanlige fedtforskrækkelse … jeg tror dog, at man skal være ret konsekvent, hvis man virkelig vil tabe sig.
      Det er da derfor, de kalder det fermentering – det betyder jo bare gæring 😀

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2018 @ 13:32 | Svar

  6. Forresten… har du ændret opsætning af bloggen? Den fylder pludselig hele skærmen, med en smal sidebar til højre…

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 13. januar 2018 @ 13:16 | Svar

    • Slet ikke, og det ser ganske normalt ud hos mig, men det hænder, at WP ændrer noget uden at spørge mig først!

      Kommentar af Ellen — 13. januar 2018 @ 13:34 | Svar

  7. Interessante betragtninger, som kommer lige tilpas, for jeg er mildest talt ved at løbe tør for ideer til mad lige i øjeblikket. Så noget godt tilbehør til kødet – eller som selvstændig ret måske – det kan da bringe én lidt ad vejen.
    Og så er jeg helt enig med jer om, at æblecidereddike enten i ren form eller i lidt vand smager aldeles rædselsfuldt, mens det er fortrinligt sammen med andre ingredienser.

    Kommentar af Conny — 16. januar 2018 @ 10:28 | Svar

    • Ih, hvor jeg dog kender det med at være totalt ideforladt – det er en af grundene til, at jeg er så glad for Årstidernes kasse: At jeg til og med slipper for at skulle finde på!
      Jeg kan generelt anbefale at forsøge sig med Årstidernes opskrifter, selv om jeg må indrømme, at jeg nok ikke frivilligt havde kastet mig ud i de mærkeligheder, hvis ikke jeg i første omgang blev tvunget til det – men vi blev begge positivt overraskede.
      Æbleeddike er godt – i selskab 😉

      Kommentar af Ellen — 16. januar 2018 @ 10:52 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.