Min mor sagde altid, at intelligente mennesker aldrig keder sig, så det nægter jeg at indrømme, at jeg gør.
Men jeg kan jo ikke strikke hele dagen – det bliver for kedeligt.
Jeg er rastløs. Jeg kan ikke komme ud. Eller … det kan jeg naturligvis godt, men jeg gider ikke, for der er ikke noget at lave i haven, og en gåtur er no go (tøhø) i dette vejr, som er gråt, surt, vådt, trist og kedeligt. Måske er jeg mere vejrpåvirkelig, end jeg vil indrømme over for mig selv?
John er kørt for at hente isoleringsmateriale til røgovnen, for her i den kolde periode skal tingene have noget længere i den end om sommeren, og hvis der er noget, det systematiske ordensmenneske John ikke kan have, så er det uregelmæssigheder. “En lakseside plejer at skulle have 35 minutter. Så dur det da ikke, at jeg ikke på forhånd ved, om den skal have 45 eller helt op til 60 minutter. Det er jo umuligt at planlægge spisetiden, så!”
Se, sådan noget tager jeg nok ikke så tungt, men det gør han, og nu gør han noget ved det. Jeg var lige ved at køre med bare for at blive beskæftiget i en lille time, men så kunne jeg godt selv se, at jeg var for tåbelig.
I stedet kredser jeg lidt rundt om mig selv. Strikker lidt. Laver en kop te. Kigger ud ad vinduet. Skriver dette indlæg. Prøver at tage mig sammen til at få syet de to pudebagbeklædninger, jeg har lovet Malle. Burde også tage mig sammen til at sy de to andre ting, jeg længe har haft i tankerne. Burde, burde …
Nu skal I altså ikke tro, at der hænger en vinterdepression truende over hovedet på mig, for det gør der så langt fra, men holddanuheltop, hvor har jeg svært ved at komme i omdrejninger i dag.
Om lidt kommer John hjem igen – også medbringende vores Malta & Gozo Marco Polo Pocket Guide, så kan jeg begynde at studere den, mens jeg drikker resten af teen. Vi har også købt en elektronisk udgave af Turen Går Til Malta; den kan gemmes og læses på telefonen, mens vi er på farten dernede. Vi er nødt til at finde ud af lidt om øen, inden vi kommer derned, så vi kan prioritere hvad vi skal se i løbet af ugen, og vi ved bogstaveligt intet om øen/øerne i forvejen … kender kun et malteserkors, og det har så ikke en pind med Malta at gøre, fandt jeg lige ud af ved en googling. Godt så. Man skal lære nyt hver dag.
Jeg tror jeg hiver farvegryden frem og ser, om der bliver forskel på avokadoskaller og -sten. Så får jeg da udrettet bare en smule konstruktivt i dag.
Hos Mommer 
Det er helt rimeligt at kede sig af og til. Det er helt rimeligt at glæde sig over kedsomheden, idet det vanligvis fører til en ide om et eller andet man kan foretage sig som man måske ellers ikke ville være kommet i tanker om.
Når I får gang i litteraturen om Malta, anbefales det at finde information om det megagamle hospital i Valetta og planlægge besøg der. Sygestuen med plads til flere hundrede syge er imponerende – og man vil erfare, at man gjorde den opdagelse for mange hundrede år siden, at færre døde hvis man skoldede remedierne i kogende vand inden operationerne. Det glemte man måske igen.
Det frarådes i øvrigt at udrette noget konstruktivt hver eneste dag, så lad bare farvegryden stå! Du skriver trods alt også at du tror du hiver i den. Det er ikke en beslutning om at gøre det, tværtimod er det på niveau med burde. Ih hvor jeg kan lyde frelst.
Kommentar af Jørgen — 11. januar 2018 @ 11:18
Jeg har nu meget svært ved at værdsætte kedsomheden, for jeg har svært ved at lave ingenting – det er vist også overstået for denne gang. Du lyder nu ikke frelst, og den lille opsang er helt okay … men jeg har altså sat farvebadene i gang 🙂
Interessant, men det er vist før set, at opdagelser er blevet gjort for så at gå i glemmebogen igen. Når man tænker på, at man for flere tusind år siden kunne trepanere, og patienterne overlevede …
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 17:07
Du lærte ikke nyt, men er blevet fejlinformeret, da Johanniterordenen residerede på Malta i perioden 1530-1798.
Jeg kan kun anbefale at læse om Maltas historie førend besøget, da Maltas strategiske beliggenhed har medført, at den har en spændende og omskiftelig historie, hvis spor er tydelige selv i nutiden (f.eks. er hovedstaden opkaldt efter den stormester, der ledede ordenen og modstod ottomanernes belejring), hvis I vil, som jeg ville, opleve andet end sol og varme.
Mvh. og glæd jer
Kommentar af Kristine — 11. januar 2018 @ 14:05
Irriterende – men nu har jeg da så alligevel lært noget nyt. Det giver da også mere mening, hvis korsets navn har noget med Malta at gøre.
Vi er ikke til varme. Solen er okay, men det er meget bevidst, at vi tager derned på denne årstid, så ikke vi dør i middagsheden. Og vi er i gang med at kigge i bøger 🙂
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 17:09
Undskyld, hvis jeg påduttede dig, at du søgte varmen. Det var ikke min mening og heller ikke min begrundelse for at besøge Malta i maj, men du har begrundet rejsen til Malta med ønsket om at komme væk fra vintertristessen. For mig er vintertristesse manglen på lys og lys skyldes sol og sol giver varme, så deraf “sol og varme”.
Vær opmærksom på, at i år er Valetta europæisk kulturby og i dette halvår har Malta formandskabet for EU og der er topmøde primo februar, da disse forhold kan have positive og negative konsekvenser, da kulturudbudet er større, mens (forberedelse til) topmødeafholdelse kan medføre restriktioner.
Mvh.
Kommentar af Kristine — 11. januar 2018 @ 18:50
Jeg synes da ikke, at du påduttede mig noget … men januar og februar har altid været lange og vejrtriste måneder, så har vi muligheden, er det med lige at holde en pause fra denne våde gråhed.
Jeg har set, at Valetta er årets kulturby, men vidste ikke, at vi skulle være der under et topmøde, for så havde vi valgt et andet tidspunkt. Jeg håber ikke det kommer til at genere os for meget – der skal jo nok være en del ekstra sikkerhedsrestriktioner, desværre.
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 19:12
Det er nok bare at undlade besøg i Valetta (s attraktioner), mens topmødet står på for at undgå topmødets restriktioner og det er ikke svært, da der er så mane andre.
Kommentar af Kristine — 11. januar 2018 @ 19:36
Det er jo næsten hele ugen! Dammit 😦
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 20:52
Ups ups, røde ører x uendeligt. I år er det 2018. Maltas EU-formandskab var i 2017. Sorry, undskyld osv.
Kommentar af Kristine — 11. januar 2018 @ 21:31
HA – helt i orden – jeg faldt da selv i årstalsforvirringsfælden, da jeg googlede EU-topmøde Malta 😀
Og bare skønt, at der alligevel ikke er noget møde!
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 21:47
Jo, Malteserkorset har noget at gøre med Malta. Prøv at google Johanniterordenen – https://da.wikipedia.org/wiki/Johanniterordenen. 🙂
Kommentar af Marianne — 11. januar 2018 @ 15:54
Det har været en dårlig kilde, jeg fandt, men som jeg skrev til Kristine, giver det da også meget bedre mening, hvis kortses og øens navne har noget med hinanden at gøre.
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 17:11
Jeg tror, du alligevel skulle gå en tur. Jeg synes heller ikke, vejret er specielt fristende, men jeg får det alligevel godt af turen – når jeg altså tager mig sammen.
Kommentar af Kirsten — 11. januar 2018 @ 16:01
Du har ret, og jeg ved det godt, men jeg fik ikke taget mig sammen, og nu er det mørkt. Nede hos os bliver det meget mørkt …
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 17:12
Hvis jeg skal være helt ærlig, så glæder det mig (lidt) at du også kan have det sådan, du flittige menneske 🙂 Og jeg håber du lytter til Jørgen, jeg kan anbefale seriemaraton 🙂
Kommentar af Lene — 11. januar 2018 @ 16:46
Hehe, mon ikke alle kan få det sådan? Seriemaraton er udmærket, så får jeg også strikket en del. Vi har lige hygget os med Father Brown – han er skøn 🙂
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 17:14
Hehe, som Lene er jeg også lettet over at jeg ikke er den eneste der går lidt hvileløst rundt engang imellem, fordi vejret ikke er helt til at begive sig ud i – og man er mættet af andet gøremål indendøre ;-D. Jeg forfalder også til lidt seriemarathon.
Spændende med turen til Malta – det glæder jeg mig til at høre om.. lyder spændende 🙂 Godt man kan forberede sige lidt hjemmefra.
Kommentar af Margrethe — 11. januar 2018 @ 17:20
Og som jeg svarede Lene, så tror jeg da, at vi er mange, der har det sådan, og det skal vi så også ifølge Jørgen have lov til at have 🙂
Ja, det er godt … jeg synes jeg kender en smule til alle Europas lande, men Malta ved jeg intet som helst om, så forberedelse må der til.
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 17:23
Stormesterens Palads med tøjhusmuseet i stuen er absolut et besøg værd. Ikke så langt derfra ligger markedsbygningen, det er altid sjovt. Valletta er i sig selv en seværdighed, fx er trappetrinene (der er mange gadetrapper pga. niveauforskelle) ikke så høje, for de skulle ikke være for vanskelige at forcere af mænd i rustninger 🙂 Valletta var en af de første byer, der blev bygget efter en plan. Det var helt usædvanligt på den tid, men byen skulle jo tjene som fæstning, hvis de grumme tyrkere angreb igen. Maltas historie under 2. Verdenskrig er heller ikke uinteressant. Maltesisk (navnet Marso et-eller-andet foresvæver mig) vin er ikke så tosset. Det er vist noget med, at de køber druerne i Italien og så vinificerer dem på Malta, men min hukommelse er lidt rusten på det punkt, Det skal nok blive en god tur 🙂
Kommentar af Eric — 11. januar 2018 @ 17:32
Der er så mange flotte billeder fra Valetta, og jeg glæder mig til selv at skyde trappegaderne og de farverige karnapper.
Jeg så pudsigt nok lige, at …the island’s first reservery is Marsavin Winery… – kan det mon være den, du tænker på?
Tak for tip – der er åbenbart nok at tage fat på, selv om øen er så lille.
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 19:08
Yes, men marsa er en trykfejl. Se marsovin.com
Kommentar af Eric — 12. januar 2018 @ 17:00
Okay … tak.
Kommentar af Ellen — 12. januar 2018 @ 19:08
Ganske få historiske fakta er min viden om Malta. Allerede nu er jeg blevet klogere her!
Ønsker jer en god tur. Med bøger og e-bøger som guide kombineret med et godt snakketøj, skal I nok gå nogle spændende oplevelser😀
Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 11. januar 2018 @ 19:10
Så har du det lige som mig med Malta – vi er forhåbentlig klogere, når vi kommer hjem igen.
Tak – turen skal nok blive god 🙂
Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 19:13
Haha, selv du kan rammes af lidt vintertristesse og almindelig utidighed. Men åbenbart kun kortvarigt 😉 Jeg har for nylig læst Elsebeth Egholms ‘Dødvægt’, der foregår på Malta og ikke mindst Gozo, hvor hun har boet i en årrække. Hun har også skrevet om Gozo i bogen ‘Mig og min ø’, samt den noget ældre kærlighedsroman ‘Scirocco’. Men det er lidt pudsigt, at vi generelt ved så lidt om øen og dens interessante historie.
Kommentar af fiberfryd — 12. januar 2018 @ 0:26
Det kan jeg åbenbart, men ja, det er vist overstået for denne gang 🙂
Jeg har også læst ‘Dødvægt’, men ikke de andre to. Det må der laves om på, for hun skriver godt.
Det er underligt, synes jeg også – hvorfor har vi ikke lært noget som helst i skolen om Malta?
Kommentar af Ellen — 12. januar 2018 @ 9:27
Jeg tror på, at man med alderen bliver mere påvirket af manglende lys og af for meget regn. I hvert fald har jeg ind til denne vinter hævdet, at jeg overhovedet ikke lod mig påvirke af dette. Men denne meget lange og meget mørke vinter har ændret på det. Jeg er til gengæld overraskende glad over manglen på sne, for sneen står i større og større grad for glat føre for mig.
Det bliver spændende at læse om jeres tur og lære (endnu) mere om Malta.
Kommentar af Conny — 12. januar 2018 @ 11:10
Hmmm. Kan det virkelig have noget med alderen at gøre? Det er da muligt, for jeg har ikke rigtig før bemærket, at det skulle have en indflydelse. Den er så heller ikke så stor, at det er et problem, men sne hader jeg altså. Meget og inderligt. Det er netop også pga., at jeg havde så langt at køre hver dag i bil, men det sidder så dybt, at jeg ikke kan slippe det, selv om det er fem år siden, jeg skulle køre på arbejde en vinter.
Kommentar af Ellen — 12. januar 2018 @ 15:55