Hos Mommer

10. januar 2018

Som forventet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:25
Tags: ,

Fair Isle-samplerenForleden dag blev babytæppet farvet i alkanna. Det var jo, som jeg skrev dengang, spændende, om pletterne ville blive tilstrækkeligt camoufleret til at virke usynlige. Jeg regnede med det og satsede på det, men intet kunne vides før efter farvningen.
Jeg tror godt, jeg kan tillade mig at sige, at missionen lykkedes – nu mangler det bare at blive verificeret fra moderens side, men mon dog ikke hun godkender tæppets nye farve? Hun har trods alt selv valgt den.

P1000863P1010004

Man skal lede efter pletterne, og hvis man ikke ved, at de er der, lægger man ikke umiddelbart mærke til dem.

Fair Isle-sampleren er også færdig. Godt og vel to meter dobbelt halstørklæde, som blev pænt, nydeligt og helt ensartet i maskerne efter vask og centrifugering.
Det blev behørigt beundret af mange søde mennesker i går inde hos Karin og Bjarne – jeg blev oven i købet spurgt, om det ikke var et, jeg ville overveje at strikke flere af og sælge, men det tror jeg nu nok ikke, at jeg vil. Og dog, man ved jo aldrig … det var sjovt at strikke, fordi det aldrig nåede at blive til ensformigt og rutinepræget strik.

Nu skal jeg dog lige blive færdig med Johns Amsterdam-halstørklæde først. Jeg er i gang, og det får lov at komme med på ferie til Malta.
Jeg fandt otte farver til, og eftersom der er 46 striber i det, kan tørklædet med 23 forskellige farver blive symmetrisk.
Amsterdam - startenimageNogle gange er jeg til symmetri, andre gange det modsatte.
Der er ingen grund til at blive alt for forudsigelig. Der vil ikke være en sjæl, der lægger mærke til, at dette bliver symmetrisk, men jeg ved det, og det er nok.
Det bliver vidunderligt blødt, og John glæder sig allerede til det bliver færdigt, men jeg har ikke lovet, at det bliver til at kunne bruge i denne vinter.
Det skal nok blive pænere i ‘knopperne’, når det engang bliver vasket og centrifugeret. Det er så dejligt at se, hvordan sådanne kraftige svingninger kan udrette mirakler for strikkeensartetheden.

Reklamer

13 kommentarer

  1. Tillykke med det dejlige tørklæde med de mange flotte farver – alle dine gule nuancer passer så flot sammen! Spændende, hvordan Johns tørklæde bliver!

    Kommentar af Fru Moll — 10. januar 2018 @ 18:26

    • Tak – og ja, det bliver spændende. Det bliver forhåbentlig også nydeligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2018 @ 19:06

  2. Måske kunne John bruge det nye halstørklæde en kølig sommeraften i jeres shelter – så han ikke forkøler sig.

    Kommentar af Jørgen — 10. januar 2018 @ 20:25

    • Det var da en mulighed 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2018 @ 21:58

  3. Svøbet er blevet så flot efter det har fået en opfriskende farvning 🙂 Fair Isle sampleren/tørklædet er utroligt flot – Jeg må igang med at forsøge mig (fik bogen “den meget lette guide til Fair-Isle strik i fødselsdagsgave), at du ovenikøbet har brugt selvfarvede garner er jo et kæmpeplus. Glæder mig til at se tørklædet til John du er igang med, det ser også meget lækkert ud, kan godt forstå han glæder sig.

    Kommentar af Margrethe — 11. januar 2018 @ 17:05

    • Det pyntede godt nok at få skjult de pletter!
      Ja, du må da i gang – et sådant halstørklæde er 1) alle tiders øveprojekt til teknikken, 2) en god måde at få brugt selv bittesmå rester på, og 3) smaddersjovt at strikke.
      Johns halstørklæde bliver rigtig lækkert 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 17:18

  4. Jeg er imponeret af resultatet med babytæppet. Faktisk ser det ud til at mønstret træder bedre frem.
    Fair Isle strik er skønt. Der sker noget hele tiden. Og her kunne du selv bestemme farver og mønstre efter lyst!
    Amsterdam bliver flot. Et godt feriestrik 😉

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 11. januar 2018 @ 18:55

    • Ja – jeg er glad for, at farvningen faldt så heldigt ud.
      Jeg holder meget af mønsterstrik, især fordi der hele tiden sker noget nyt – og enig i, at Amsterdam er god feriestrik med det supernemme mønster … hver ting til sin tid 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2018 @ 19:04

  5. Jamen, hurra! Det blev både vellykket og smukt med en omgang alkanna på babysvøbet. Fantastisk at se tingene får nyt liv på den måde. Din fair isle sampler er blevet helt fantastisk og Johns kommende halstørklæde, mums. Jeg så forøvrigt et andet tørklæde, som kan ‘fortære’ en hel del plantefarverestegarner: ‘No. 9’ af Tine Rousing.

    Kommentar af fiberfryd — 12. januar 2018 @ 00:09

  6. Jeg er vildt imponeret over disse mangefarvede strikkeprojekter, som jeg tøver med at kaste mig over. Jeg tror, jeg er bedre til forskellige mønstre i ret og vrang og samme farve.
    Babysvøbet er blevet fantastisk flot i farven. En god løsning på det ærgerlige problem.

    Kommentar af Conny — 12. januar 2018 @ 12:38

    • Du kunne da prøve – du vil sikkert være god; du er jo efterhånden blevet en meget rutineret strikker. Man skal bare ALTID strikke den slags mønsterstrik på rundpind.
      Ja, det viste sig at være en god løsning.

      Kommentar af Ellen — 12. januar 2018 @ 15:53


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.