Hos Mommer

8. januar 2018

En særdeles brat opvågnen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:14
Tags:

Meget tidligt i morges (ved femtiden), mens vi endnu lå og sov de uskyldiges søvn, blev vi vækket meget brat af et af et gevaldigt brag. Vi formelig spjættede op i lodret position, mens vi i kor dæmpet og måske en anelse skræmt sagde: Hvad i alVERden var dog det???
Lys blev tændt, og vi kiggede rundt i soveværelset, men kunne intet usædvanligt se; vi har heller ikke noget, der ville kunne larme så voldsomt.
Så kiggede John ud i entreen, og lige der, umiddelbart foran døren, lå der nogle loftsbrædder. De var simpelthen faldet ned!
P1010003Da John havde konstateret lydens årsag, gik han i seng igen og sov snart trygt. Jeg tænkte på, hvad der mon ellers kunne finde på at brage ned i løbet af natten og kunne ikke falde i søvn igen, så jeg lagde mig til at læse.
Da dagslyset kom, kiggede John nærmere på det – der var faldet seks brædder ned, og da han undersøgte dem, konstaterede han, at der godt nok var blevet sparet på sømmene ved opsætningen: Der var brugt ét søm til tre af brædderne og to til andre tre. Oven i købet tynde og lidt for korte søm til formålet, plus at de var sømmet i vinkelret på brædderne. John var lettere forarget:
Amatører! De skal da sømmes en smule skråt, ellers bliver nedtrækket i brædderne for stort – hvad det jo så blev i nat.
Min handyman gik ud og hentede sømpistolen, og brædderne blev hurtigt sat forsvarligt tilbage på plads.
Og de resterende i den lille firkant tjekket …
Sådan er der så mange små fornøjelser overraskelser ved at bo i et gammelt hus, hvor man kan se, at der gennem tiderne har været foretaget en del lidt hurtige og amatøragtige løsninger.
Vi har fx stadig ikke helt gennemskuet systemet med de korresponderende lys- og stikkontakter. Vi ved selvfølgelig efterhånden så nogenlunde hvilke der tænder og slukker for hvad, men hvorfor der netop er valgt de kontakter, som tilfældet er, er lidt af et mysterium for nogles vedkommende.
Bagateller som det og de nedfaldne loftsbrædder forhindrer os naturligvis ikke i stadig at elske huset og dets beliggenhed …

Reklamer

19 kommentarer

  1. Ja, så kan man lære det! Ikke sømme i lige vinkler!…. Hvor er det typisk mænd, at de bare kan sove videre mens huset brager ned om ørerne på én!…. 😂

    Kommentar af Maude — 8. januar 2018 @ 17:53

    • HA – det tænkte jeg også 😀

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2018 @ 19:15

  2. Det giver lidt den fornemmelse folk må have hvis en bil havner i huset fordi den ikke fik svinget og fulgt vejen. Eller som her et par dage før nytårsaften, da genboerne muntrede sig med en førnytårsaften. Kl. 23.30 væltede et batteri under afskydning og huset blev vist ramt. Vi vågnede med et tilsvarende spjæt som da jeres loft faldt ned. Man tror huset er under bekydning. Ganske vist ikke som i borger- eller andre krige, men alligevel. Måtte skidtet forbydes og lofter fastholdes af begavet isømmede søm.

    Kommentar af Jørgen — 8. januar 2018 @ 18:05

    • Forresten faldt jeg, som John, hurtigt i søvn efter at have bandet en del over tåbelighederne, medens fruen måtte se lidt TV for at få bragte hjernen til ro igen. Kønsforskel?

      Kommentar af Jørgen — 8. januar 2018 @ 18:11

      • Ubehagelig oplevelse at blive beskudt af nytårsraketter, vil jeg tro … og ja, det er nok en kønsforskel … “vi overlevede, og der er tilsyneladende ingen umiddelbar fare, så det kigger vi på senere” 🙂

        Kommentar af Ellen — 8. januar 2018 @ 19:17

  3. Jeg forstår så glimrende Johns rationelle reaktion – en hurtig risikovurdering og så i kanen igen. Hvis det ikke er nødvendigt, hvorfor så finde værktøj på den tid?

    Kommentar af Eric — 8. januar 2018 @ 19:56

    • Hehe, jeg mente nu heller ikke, at han skulle reparere det på det tidspunkt, men at han bare lige kunne sove igen, imponerede mig godt nok!

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2018 @ 21:09

  4. Pyh, jeg troede lige, om nogen farlige folk havde sparket døren ind (min livlige fantasi)
    Dejlig handymand med et godt sovehjerte 🙂

    Kommentar af Betty — 8. januar 2018 @ 22:46

    • Haha, de baner tænkte vi egentlig ikke i – og mon ikke indbrudstyve ville have sørget for at være så stille som muligt?
      Det må være dejligt bare at kunne sige til sig selv, at nu må der soves 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2018 @ 09:20

  5. Det er aldrig kedeligt at bo i gammelt hus.
    Vi har tegltag på stuehuset. De seneste morgener har en mår forsøgt sig med at løfte stenene for at komme ind.

    Kommentar af natural2222 — 9. januar 2018 @ 04:24

    • Du godeste – jeg håber da ikke det vil lykkes for den. Kan man på nogen måde skræmme den væk fra at forsøge sig så længe, at den kommer ind?

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2018 @ 09:21

      • Vi forsøger at skræmme ved at slå på indervæggen; men det er ikke særligt effektivt. Vi havde for en del år siden et kuld mår-unger på loftet. De var særdeles støjende.
        Set fra den positive vinkel får vi næppe mus og rotter, så længe måren holder til. Noget andet er så hønsene. Vi får at se.
        Stråtag kan skades meget af mårbesøg, så pas på!

        Kommentar af natural2222 — 9. januar 2018 @ 11:36

        • Ja, det kan jeg forestille mig – at den skader stråtag, altså, men efter rottebesøget er vi meget opmærksomme på støj, der virker voldsommere end det, mus kan præstere.

          Kommentar af Ellen — 9. januar 2018 @ 11:40

  6. Sikke en forskrækkelse. Jeg er i tvivl, og jeg ville have overlevet sådan et Wake up call.
    Jeg hæfter mig dog allermest ved billedet af John. Det det LCHF er ret effektiv, må man sige. For jer begge

    Kommentar af Fru Z — 9. januar 2018 @ 07:48

    • Hehe, ja, forskrækket bliver man godt nok.
      Det var pokkers! Kan du virkelig se det på dette billede? Godt gået – men ja, det er ret efektivt 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2018 @ 09:24

  7. Ja, ja, I får da tiden til at gå på forskellig vis 😉

    Kommentar af Conny — 9. januar 2018 @ 15:27

    • Vi keder os ikke – ikke engang om natten 😉

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2018 @ 23:10

  8. Gid man havde en mands sovehjerte 🙂 Godt I fandt årsagen og har fået den repareret.

    Kommentar af Lene — 9. januar 2018 @ 17:09

    • Det ønsker jeg også sommetider, at jeg havde, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2018 @ 23:11


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.