Hos Mommer

6. januar 2018

Rødkål skal bare spises

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:07
Tags: ,

Det var det. Forsøg mislykket. Eller … måske ikke mislykket som sådan, men konklusionen er i hvert fald for mit vedkommende, at rødkål skal spises og ikke bruges til at farve garn med.
I går farvede jeg med det neutrale bad og i dag med syre- og basebadene. jeg fik indstillet pH, så den gulgrønne farve havnede i en smuk, nærmest petroleumsblå farve, men det gik helt galt, da det rundede 50-55°, så den blå farve er altså en koldtvandsfarve. Det er indigo også, næsten, det må ikke overstige 55°. Blåkålsbadet blev helt rødt igen, da det blev for varmt! Jeg slukkede, lod det køle ned og justerede endnu en gang pH, hvilket fik det tilbage til den ønskede farve, men det er altså ikke særlig betryggende, at det er så ustabilt, så jeg tog det op, skyllede garnet og konstaterede, at resultatet endte stort set som da jeg farvede med neutralbadet. De to billeder herunder er samme suppe kold og varm, samt resultatet af det neutrale.
Ikke ligefrem rødkålsfarvet, vel?
Kold baseVarm baseNeutral pH

Det sure bad så vældig fint ud, lige til jeg skyllede garnet, så blev farven skyllet 95 % af.
Efter farvning i neutral pH så det fint rødlilla ud, indtil jeg skyllede. Exit rødkål! Det er glimrende tilbehør til gammeldaws and og flæskesteg, men ikke egnet til at farve garn med.

P1000877Og når der nu er så mange andre fantastiske muligheder, er der jo ingen grund til at fortsætte med noget, der ikke rigtig vil lykkes.
Jeg er næsten færdig med Fair Isle-sampleren og har fundet næste projekt (som skal med til Malta), hvortil jeg skulle bruge 16 farver i netop de lidt støvede nuancer, planterne giver. Jeg klarede selv de 15, og den 16. manglede kun fordi jeg ikke havde 150 gram i den samme mørkegrå farve.
Det er Amsterdam af Susie Haumann. Fair Isle-sampleren er et damehalstørklæde, mens Amsterdam sagtens kan bruges af mænd … John synes, det er meget flot, så det har måske allerede en ejer, inden jeg overhovedet er begyndt.
Jeg slog de foreslåede farver op på farvekort på nettet, skrev ned hvad jeg syntes de lignede, gik i garnkasserne og fandt frem til det viste. De fleste ligger acceptabelt tæt op ad opskriftens; kun et par stykker afviger en del, men det gør ikke spor – faktisk har jeg lyst til at inddrage endnu flere farver, fordi de alle indgår tre eller fire gange i stribemønstret. Så længe de går så så fint sammen, som tilfældet er, kan man i princippet have alle 46 striber i forskellige farver, fordi de bindes sammen af den mørkegrå, som går igen i et vævemønster hele vejen. Jeg går lige ind og finder otte farver mere …

Reklamer

16 kommentarer »

  1. Jeg har et rødkål indkøbt for 5 kr. sidste år. Det spises så.

    Kommentar af Jørgen — 6. januar 2018 @ 16:41 | Svar

    • God ide, Jørgen.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2018 @ 19:25 | Svar

  2. Øv, det er simpelthen tarveligt, at rødkål, som sviner sådan, når man omgås det, ikke giver fine farveresultater 😦 Nå, det smager jo heldigvis godt, og så må det så være det, rødkål skal bruges til 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. januar 2018 @ 17:54 | Svar

    • Ja, det er vi så ganske enige om, men nu er det da prøvet.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2018 @ 19:25 | Svar

  3. Det skønne farver du har fundet frem. Og de plantefarvede spiller bare op til hinanden…
    Så kan rødkålen streges ud på projekt listen!

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 6. januar 2018 @ 17:58 | Svar

    • De passer nemlig bare så fint sammen, alle farvernem så mulighederne er næsten uendelige.
      Den er streget, ja!

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2018 @ 19:26 | Svar

  4. Tørklædet Amsterdam er bare så flot i sin farverige diskrethed. Har du også opskriften på Dubai fra samme bog? Jeg har set en udgave af det, hvor bundfarven var den mørke i graduerede nuancer og mønsterfarven også fra lys til mørk, men fra gul til rød (de mørke øverst). Det var også flot (og måske en ide, hvis du vil farvelege).
    Mvh. og god fornøjelse

    Kommentar af Kristine — 6. januar 2018 @ 18:36 | Svar

    • Ja, jeg har hele bogen – eller hæftet, er det vel nærmere – og det er sjovt at se, hvordan man ofte ikke kan genkende det samme sjal, hvis der er brugt helt andre farver – det kan man meget tydeligt se, når man bruger Ravelry.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2018 @ 19:28 | Svar

  5. Så holder jeg min plan og forsøger at udrydde mit rødkål på vanlig vis 🙂 Dine halstørklædevalg klæder dine garnfarver godt. God strikkelyst og ferietur, når den tid kommer.

    Kommentar af Lene — 6. januar 2018 @ 21:12 | Svar

    • Du kan roligt holde dig til den oprindelige plan. Lene.
      De plantefarver passer til virkelig mange ting, synes jeg – og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2018 @ 21:28 | Svar

  6. Der er åbenbart en grund til, at danske plantefarvebøger ikke nævner rødkål (eller rødbeder for den sags skyld) som en farveplante – men det er fint, at få det konstateret ved selvsyn.

    Kommentar af fiberfryd — 7. januar 2018 @ 08:35 | Svar

    • Det har du jo nok ret – men ja, nu har jeg selv set hvad der sker. Eller ikke sker 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2018 @ 09:34 | Svar

  7. Tak for tippet. Jeg henter resten af hovedet ind fra skuret, og gør en rødkålssalat klar til aftenens flæskesteg. Ved godt, at det nærmest er nærmest i januar, men jeg fik altså virkelig lyst

    Kommentar af Fru Z — 7. januar 2018 @ 15:58 | Svar

    • Det er da heller ikke julemad, men bare vintermad – i hvert fald ikke i mine øjne 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2018 @ 16:26 | Svar

      • Heller ikke her. Vi får fjerkræ til jul, og ikke andet. Men den offentlige mening er nok mere til rå grønkål og klidbollet end til flæskesteg i januar. Gid jeg selv kunne have den disciplin (som I jo også selv var demonstreret de seneste måneder)

        Kommentar af Fru Z — 7. januar 2018 @ 16:35 | Svar

        • Pyt med den offentlige mening – og flæskesteg med rødkål er ikke forbudt med LCHF; det er kun kartoflerne 🙂
          Det er mindre disciplin end det er omlægning af kosten – vi bliver altid dejlig mætte.

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2018 @ 17:55 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.