Hos Mommer

4. januar 2018

Tyvstart på tøjkøb

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:36
Tags:

Jeg har efterhånden tabt mig en del, men besluttede helt fra starten at vente med at købe nyt tøj, til jeg havde smidt det, jeg havde sat som mål.
Uden at jeg havde sat nogen mål … det komplicerer jo tingene en del …
Det skyldes, at jeg i begyndelsen ikke anede, hvor jeg skulle/kunne ende; de to ting jeg vidste med sikkerhed var, at 1) i løbet af de seneste 15 år var min vægt langsomt og snigende, men desværre med usvigelig sikkerhed, kravlet alt for højt op, og 2) jeg ikke skulle ned, hvor jeg kom fra som 50-årig, for det ville ikke være pænt til mig i dag. Jeg besluttede derfor fra starten ikke at sætte et decideret vægtmål, men snarere et mål, der hedder nu føler jeg mig rigtig godt tilpas, og her tror jeg, at jeg med nogenlunde sikkerhed kan forblive.  
Jeg er der ikke endnu. Jeg er der næsten, men ikke helt. Det er John heller ikke, men vi mangler ikke så meget – måske et sted mellem tre og fem kilo til for mit vedkommende. Det er især på maven, vi begge gerne vil af med lidt mere. Vi blev sat lidt tilbage i julen – jeg tog næsten to kilo på i englænderugen, men heldigvis holdt teorien “når vi igen stopper med at spise kartofler og brød og ikke drikker vin hver dag, så er de to kilo hurtigt væk igen. Håber vi …”
De er faktisk også forsvundet igen på den samme tid, nemlig på den uge der er gået, siden englænderne rejste, så ingen klager herfra.
Det bestyrker os også i troen på/håbet om, at vi kan skeje ud i ferier og alligevel tjept komme tilbage til det, der forhåbentlig snart bliver normaltilstanden.
Så: Ingen tøjkøb før omkring min fødselsdag om to måneder.

Billedresultat for weight reductionMen: I næste uge skal vi til den årlige Vi Mindes Pernille-komsammen hos Karin og Bjarne, ugen efter skal vi til en 70-års fødselsdag, og ugen efter igen til Malta.
Pyt med, om bluserne er lidt for store, det gør ikke så meget, men alle mine lange bukser ser mildt sagt ikke godt ud på mig mere, så jeg brød mit løfte til mig selv og kørte til Køge.
Jeg købte kun ét par bukser. Måske lidt dumt, for der er jo udsalg lige nu, men igen: Hvis jeg kan krympe yderligere en størrelse, er det smartest at vente.
Lige nu er jeg krympet tre størrelser, viste det sig, så det er ikke så underligt, at jeg har fået lige lovlig meget hængerøv.
Jeg var ikke nået længst til venstre på tegningen, men nok tæt på nr. 2, og jeg har ingen intentioner om at nå helt ud til højre – den i midten vil passe mig strålende, og jeg skal nok nå det, for jeg er der stort set allerede, tror jeg. Jeg vil i hvert fald være der, når jeg bliver folkepensionist!

Reklamer

25 kommentarer »

  1. Det går nok an at bruge de nye bukser, selv om du kryber et nummer mere, når du næsten har svømmet rundt i de gamle 😉 Det er utroligt, som den kostomlægning bare virker 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 4. januar 2018 @ 21:43 | Svar

    • Det håber jeg også, det gør – og ja, det er nærmest et lille mirakel med det der LCHF, men man siger jo også tit, at miraklernes tid ikke er forbi.
      Her passer det 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2018 @ 22:02 | Svar

  2. Det er godt gået – tre tøjstørrelser ned! Så har du da også både fortjent – og brug for – at få lidt nyt i klædeskabet. Men jeg kan sagtens forstå, at du vil vente, til du er helt i mål

    Kommentar af www.randiglensbo.dk — 5. januar 2018 @ 07:13 | Svar

    • Tak, ja, det er den dyre del af kostomlægningen, dette her, så det dur ikke at købe noget nu, der ikke vil passe om kort tid 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 09:23 | Svar

  3. Hvor er det super-sejt gået!! ❤️

    Kommentar af Maude — 5. januar 2018 @ 07:56 | Svar

    • Tak … havde jeg vidst det var så nem, var jeg startet noget før 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 09:23 | Svar

  4. Tillykke med det flotte resultat. Det er godt gået. Du fortjener virkelig nyt tøj 🙂

    Kommentar af Betty — 5. januar 2018 @ 08:45 | Svar

    • Tak – men det bliver dyrt, dette her – jeg må nøjes med lidt tøj, hvilket jeg lige skal vænne mig til 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 09:24 | Svar

  5. Hatten af for det vægttab og god vind med at komme i helt mål. Måske kan en styrkelse af kroppens muskelkorset fremme den ønskede figur.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 5. januar 2018 @ 09:53 | Svar

    • Tak – og det har du helt sikkert ret i, men det er det, der er allersværest at tage sig sammen til. Jeg gider ikke fitness, så jeg venter nok på at kunne gå i gang med havearbejdet.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 13:30 | Svar

  6. Køb dog lidt mere nu. Der sker vel ikke noget med at have lidt tøj gemt på en hylde til, hvis du midlertidigt skulle udvide dig lidt i forbindelse med ferier eller englænderbesøg? 😉 Og hvad gør du med det tøj, der nu er størrelse alt for stor? Brænder det??

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. januar 2018 @ 10:53 | Svar

    • Næh, det gør der vel ikke … og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med det gamle – det pæneste ryger nok til genbrug. Engang … 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 13:32 | Svar

  7. Superflot! Jeg er også på et tidspunkt gået nogle størrelser ned, og jeg har haft et rimeligt salg på Trendsales af de pæneste, men for store ting. Det skal dog helst være mærkevarer, har jeg bemærket.

    Kommentar af Kirsten — 5. januar 2018 @ 11:21 | Svar

    • Tak … mærkevarer har jeg aldrig rigtig gjort i, så der er nok kun genbrugsforretningerne tilbage, men det er også fint nok.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 13:33 | Svar

  8. Det er bare så flot med jeres vægttab. Jeg ville aldrig kunne gennemføre noget sådant, tror jeg, så jeg nøjes med at tro på, at genoptagelse af motionen, nedsættelse af vinindtag og slikindtag vil om ikke andet så sende mig tilbage til før-julevægten og holde mig der.
    Som de andre synes jeg i den grad, at du har fortjent noget nyt tøj, og jeg forstår også godt din beslutning om at vente, til størrelsen er der.

    Kommentar af Conny — 5. januar 2018 @ 12:19 | Svar

    • Det sagde jeg også før, jeg fandt LCHF-konceptet – det var jo også derfor, det nåede at gå så galt som det gjorde, men når det er så nemt og oven i købet både mættende og velsmagende, har det slet ikke været noget problem – tværtimod.
      Men selvfølgelig er det bedst at gøre som du: Tage det i opløbet 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 13:35 | Svar

  9. Det må give en god fornemmelse af have truffet en god beslutning og villet den. Jeg husker fint den gode skotte der i sin tid bestemte sig for hvad han ville veje, og da han nåede vægten, blev han ved med at veje sig og havde han taget et kilo på tog han det straks af igen.
    Når I er nået til en passende vægt, hvad skal så være anderledes i fremtiden for at I ikke tager på på den snigende måde igen?

    Kommentar af Jørgen — 5. januar 2018 @ 13:20 | Svar

    • Det er en vældig god følelse – glorien vejer næsten lige så meget, som jeg har tabt 😉
      Skottens princip har vi også tænkt os at gå efter, og mht. vores egen fremtid, så har vi simpelthen permanent lagt vores kost om, således at vi kun ‘synder’ på ferier og når vi er eller har gæster. Det har vist sig at være rigeligt til, at vi savner den gode LDHF-kost.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 13:38 | Svar

  10. Jeg noterer mig, at du er tilfreds, og det er nok for mig. Hvis der er plads i klædeskabet, kan du jo købe ind, så der er plads til både at svulme og skrumpe lidt. Fleksibel garderobe, må det vel hedde.

    Kommentar af Eric — 5. januar 2018 @ 19:43 | Svar

    • Det er da det, det skal være: en fleksibel garderobe 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2018 @ 21:36 | Svar

  11. Tillykke hvor er det bare flot

    Kommentar af Jonna — 6. januar 2018 @ 11:06 | Svar

    • Tak, Jonna 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2018 @ 14:14 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.