Hos Mommer

1. januar 2018

Avokadokoden knækket

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:40
Tags:

To gange forsøgte jeg at farve med avokado, og to gange blev det overhovedet ikke den grålyserøde farve jeg forventede. Første gang samlede jeg avokadosten og –skaller i ugevis; jeg hakkede dem fint hver gang og kom det i fryseren, til jeg havde 400 gram avokadoråmateriale. Og hvad skete?
Ikke en pind. Det grå er kun gråt, fordi udgangsmaterialet var gråt.

Avokado første forsøgAvokadosuppe anden gangAvokado andet forsøg

Andet forsøg, som ses på højrebilledet, blev ikke bedre, selv om jeg i mellemtiden havde studeret adskillige blogs og hjemmesider for at finde ud af hemmeligheden bag, hvorfor så mange fik den der fine, grålyserøde farve. Jeg gjorde alt som foreskrevet, og farvesuppen så da også lovende ud.
Der skete stadig ikke en pind.
Okay, tænkte jeg. Nu er det slut. Jeg gider ikke prøve mere. Det må være noget i vandet. Eller i luften. Ellen og avokadofarvning er bare uvenner.

Avokadokoden knækket (1)Og så var anden gang alligevel ikke sidste gang … men min gamle faster sagde jo også altid, at tredje gang er lykkens gang.
En dag stødte jeg på (Pinterest igenigen) en kvinde, som stolt fremviste et flot, støvetpink fed garn og som skrev: Se hvad jeg har fået ud af EN avokado!
What??? Her har man nærmest støvsuget Præstø og omegn for avokadoer bare for at få materiale nok hurtigt nok til farvning, og så kommer konen her med 100 gram flot garn, som hun har fået ved at bruge skal og sten fra EN avokado. Life’s not fair, is it?
Jeg vaskede og finsnittede én sten og én skal, lagde det i et glas med vand og en smule salmiakspiritus i en uges tid. Rystede og iltede en gang dagligt. 
Derefter hældte jeg det i en gryde, lagde 50 gram bejdset garn i, lod det simre i en time, slukkede og lod det stå natten over. Næste dag gentog jeg simringen, slukkede og lod det ligge 24 timer i suppen. Avokadofarvning er ikke just for utålmodige sjæle … et par mere tålmodige end jeg gentog denne proces i over en uge. 
Men det lykkedes på de to døgn! En hidtil uset farve i det ellenske farvekøkken.
Jeg ved ikke, hvad jeg vil bruge den til, men den vil være flot sammen med en mørk grå, så jeg kunne måske forestille mig at anvende første, mislykkede forsøg sammen med dette trejde, men endnu ligger det bare og forsikrer mig om, at det kan lade sig gøre, bare man forsøger længe nok.

Jeg ved ikke helt, om jeg tør prøve igen, for det er vel næsten på forhånd dømt til at mislykkes, men der er et enkelt – eller rettere to – forsøg tilbage, for de fleste siger, at skaller alene giver en anden farve end sten alene – eller … samme farve som sådan, men en anden tone – så det er jeg nok lige nødt til at prøve af.
Jeg kender mig jo …

Reklamer

18 kommentarer »

  1. Morsomt.

    Kommentar af Jørgen — 1. januar 2018 @ 17:00 | Svar

    • Ja … lidt 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2018 @ 19:21 | Svar

  2. Forhåbentlig kan du og John stadig lide avokado i betragtning af alle dine mange forsøg 😜. Du har måske ovenikøbet fundet på nye opskrifter med avokado! Men tillykke – det endte jo med et flot resultat! God nytår 💫

    Kommentar af Fru Moll — 1. januar 2018 @ 17:07 | Svar

    • Jojo, det kan vi – trods alt, vi holder begge meget af avokado. Endnu 🙂
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2018 @ 19:22 | Svar

  3. Gad vide hvordan du bruger al avokadokødet 🙂

    Kommentar af Lene — 1. januar 2018 @ 17:34 | Svar

    • I salater af alskens art. Det smager også godt med ½ avokado med rejer eller andet godt fyld.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2018 @ 19:24 | Svar

  4. Kender du avocado-sangen af dr Jean? Jeg smuttede mandler den anden dag og tænkte på dig, for de efterlod en sjov lyserød-brun farve på det hvide bord, og mon mandelskrællen kan anvendes, ligesom løgskaller, til farvning? Har du prøvet valnødder? Lægges de i snaps får man en bisær grøn farve

    Kommentar af Linda — 1. januar 2018 @ 18:02 | Svar

    • Nej, den sang kender jeg ikke, men det med mandelskallerne skulle jeg da have tænkt på i juletiden. Det kunne være interessant at prøve.
      Jeg har farvet med valnød – både blade og ikke helt modne, hele nødder. Jeg har også lavet snaps, og ja, det er en underlig grøn kulør, den får – og den skal fortyndes, ellers er den for bitter, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2018 @ 19:28 | Svar

  5. Fascinerende resultat… Men hvad er årsagen til de forskellige farver, der kommer ud af alt arbejdet?
    Det kan jeg ikke læse ud af teksten…
    Avocado har jeg et ambivalent forhold til.. Det kan være en fed oplevelse og en fed skuffelse.

    Kommentar af Anne Holtegård Clausen — 1. januar 2018 @ 23:27 | Svar

    • Hvis jeg vidste det, Anne, var det også lykkedes de to første gange jeg prøvede 🙂
      Måske har det noget at gøre med, hvor modne avokadoerne er, og det har også lidt at gøre med tiden, men det er ikke hele forklaringen.
      Min erfaring siger, at man kun skal købe de dyre og formodnede avokadoer – aldrig de billige i net.

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2018 @ 09:15 | Svar

  6. Idag tirsdag kl. 6:15 på DR1 – Søren Ryge: “Min nye trøje”
    2 farve-damer besøgte hans have og viste hvordan de farvede garnet, endnu en dame strikkede en trøje
    til ham af disse farvede garn. Man kan se udsendelsen på nettet, som du sikkert ved.
    Godt nytår!

    Kommentar af Jette — 2. januar 2018 @ 07:58 | Svar

    • Tak for info, Jette! Jeg kan ikke lide Søren Ryge, men for emnets skyld vil jeg gøre en undtagelse og se udsendelsen, når jeg er hjemme fra frisøren senere på formiddagen 🙂
      Tak, og i lige måde til dig.

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2018 @ 09:16 | Svar

  7. Skønt at anstregelserne bar frugt. Jeg er ret vild med den lyserøde farve – den kan bruges til rigtig meget, ville jeg sige.

    Kommentar af Conny — 2. januar 2018 @ 11:14 | Svar

    • Den er også ret flot … faktisk lidt mere støvet i virkeligheden. Jeg bliver nødt til at prøve igen.

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2018 @ 13:01 | Svar

  8. Du skal da strikke baby- eller tulletøj af det. Donnaen og jeg har lige købt babytøj i sådan en støvet rosa nuance. Det er tilsyneladende højeste baby-mode 🙂 Og så godt nytår iøvrigt, til dig og John 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 2. januar 2018 @ 15:20 | Svar

    • Ja… det har jeg set – det er så fint. Problemet er bare, at jeg ikke har nogen babyer at strikke til 😦
      Og så tak og i lige måde til jer to.

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2018 @ 17:16 | Svar

  9. Avocadolykke i det lille hjem 😉 Har du gjort akkurat det samme? Det er helt uforståeligt, men det var da godt, at du prøvede en tredje gang. Jeg kan vist bare gå i gang …

    Kommentar af fiberfryd — 2. januar 2018 @ 20:12 | Svar

    • Det har jeg så faktisk ikke, for salmiakspiritussen i denne sidste omgang var min egen ide, men de to gange, hvor det mislykkedes, gjorde jeg, hvad andre gjorde for at få den farve jeg så først fik, da jeg IKKE gjorde helt det samme! Forvirret? Det er jeg også – lidt 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2018 @ 21:37 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.